Debat

Gratis hygiejnebind er bare begyndelsen til mere mental båndbredde

Hvad har gratis menstruationsbind, borgerløn og kunstig intelligens med hinanden at gøre? Overraskende meget, når det bliver sat lidt i perspektiv.

Skotland har nu som det første land i verden indført gratis menstruationsbind og andre hygiejneprodukter til alle kvinder. Det kan for nogle måske lyde som et godt formål og et lille skridt i den rigtige retning med hensyn til ligestilling. Og det er det nok også. Men det er også et af de første klare tegn på den strukturelle ændring, vi vil se i fremtiden. Nemlig borgerløn eller noget, der ligner.

Et af de argumenter, der bar loven om gratis menstruationsbind frem, var, at flere piger havde problemer med at få adgang til hygiejneprodukter, hvilket førte til, at de ikke mødte op på deres uddannelse.

Det problem, man løser her, er faktisk mere end bare et praktisk problem; det er et problem med mental båndbredde. Mental båndbredde er det overskud, vi har til at tænke langsigtet og rationelt. Og hvordan kan man forvente, at en person, der end ikke kan løse et så basalt behov som hygiejne, kan have noget overskud?

Mental båndbredde rammer ikke bare skoledage, men alle langsigtede aktiviteter, der skal til for at få et rart liv. F.eks. at søge arbejde, spare op, pleje relationer, spise sundt og lære nye ting. Meget af det, som man nogle gange ikke kan forstå, at folk har svært ved, når man selv har det godt. Det er lige der, man fristes til at tænke “Hvorfor tager de arbejdsløse sig ikke bare sammen og søger et arbejde?” Svaret her er båndbredde.

Der er mange årsager til, at man kan have lav båndbredde, og det skal oftest ses i en negativ spiral. Har du ikke et arbejde, har du paradoksalt nok måske mindre overskud til at søge et job end dem, der allerede arbejder 40 timer om ugen. Men med borgerløn eller lignende ordning, ville man i mange tilfælde løse det problem.

Så hvad har det med kunstig intelligens at gøre? Jo, sammenhængen er, at teknologisk udvikling og især kunstig intelligens med den enorme effektivisering, det bringer med sig, over en bred kam øger kravene til jobsøgende. Man skal kunne sætte sig ind i teknologi eller i det mindste levere mere værdi selv for at kunne konkurrere med automatiseringen. Det betyder, at man skal have endnu mere båndbredde for at komme med i kampen om et job og et rart liv.

Så de tiltag, vi ser i Skotland, er i min optik bare begyndelsen på en uundgåelig strukturel ændring, hvis ikke vi skal se klare A- og B-hold i samfundet. Kigger man på USA, er det allerede sket, da man de seneste år har set et fald i gennemsnitslønnen for den såkaldte blue collar worker (praktisk arbejde) og en stor stigning i lønnen for white collars (videns- og kontorjob).

Den endelige form er borgerløn, og det kan ikke undgås. Et enkelt alternativ kunne være, at den laveste marginalskat blev negativ. Borgerløn lyder som noget fra en kommunisttid, men det er faktisk i min optik et ret fløjløst tiltag og mere et spørgsmål om formatet for den uundgåelige borgerløn. Et samfund kan ikke bære en todeling. Det er hverken liberal lige konkurrence, at en del af samfundet har en særlig udfordring, eller socialt fair. Den diskussion kommer vi ikke udenom, og om ikke andet kunne dette lille indlæg være startskuddet.

Læs også