Serier

Kun én ting er sikkert i usikkerhedens årti

Det nye er ikke, at vi har problemer, der går på tværs af alle mennesker, virksomheder og nationer. Det nye er, at vores ledere har indset, at de ikke kan løse disse problemer på samme måde, som de plejer.

Corona rammer verden

Hvad nu hvis det værste ikke er overstået? Hvis 2020 ikke var rædselsåret, hvor ingen var sikre på noget som helst, men begyndelsen på usikkerhedens årti?

Hvis det er tilfældet, har vi ikke bare brug for nye teknologier og måder at arbejde på. Vi har også brug for nye måder at forstå og fordele ansvar på.

Og det stiller nye krav til vores ledere.

Allerede i maj sagde Carlsbergs administrerende direktør, Cees ’t Hart, det klogeste, der er sagt om ledelse under corona. Han sagde:

»Der er mange spørgsmålstegn og meget, der svæver i det uvisse, i forbindelse med den her krise. Men det er temmelig sikkert, at krisen rammer forskelligt fra marked til marked. Krisen kan ikke håndteres med en enkelt overordnet tilgang, der dikteres fra centralt hold. Denne krise kræver rigtig meget lokalt lederskab.«

Det globale marked har ændret sig hurtigere og mere fundamentalt i 2020 end nogensinde før. Men frygten for ikke at agere og reagere hurtigt nok har altid været den samme.

Carlsbergs topchef delte sit svar på det spørgsmål, alle topchefer ligge søvnløse over, nemlig: Hvordan får jeg min store og komplekse virksomhed til hurtigt at tilpasse sig og agere i et marked, der konstant ændrer sig?

Det globale marked har ændret sig hurtigere og mere fundamentalt i 2020 end nogensinde før. Men frygten for ikke at agere og reagere hurtigt nok har altid været den samme.

Corona kan ikke håndteres med en tilgang, der dikteres fra centralt hold, fordi krisen er global. Det samme er klimakrisen og den stigende polarisering og ulighed.

Det nye er ikke, at vi har problemer, der går på tværs af alle mennesker, virksomheder og nationer. Det nye er, at vores ledere har indset, at de ikke kan løse disse problemer på samme måde, som de plejer.

En tilgang, der dikteres fra centralt hold er ubrugelig, når meget svæver i det uvisse og krisen rammer forskelligt fra marked til marked. En tilgang, der dikteres fra centralt hold kan ikke få virksomheder sikkert gennem usikkerhedens årti.

Men hvad kan så?

Cees ’t Hart taler om lokalt lederskab. Og det er afgjort en del af svaret. Det rejser dog et andet vigtigt spørgsmål, nemlig: Hvordan sikrer toplederen, at det lokale lederskab sker i overensstemmelse med den globale strategi?

Hvis der skal være nogen mening med at være en stor virksomhed, der har mange års erfaring med produktion, markeder, kunder og konkurrenter, så nytter det ikke noget at splitte virksomheden op i en masse små kongedømmer.

Store virksomheder slås i forvejen med siloer og forskelle mellem sprogkulturer, fagområder, generationer og ledelseslag. De har ikke brug for yderligere splittelse.

Vi må derfor spørge igen:

Hvordan sikrer toplederen, at det lokale lederskab sker i overensstemmelse med den globale strategi? Og lige så vigtigt: Hvordan sikrer toplederen, at den globale strategi understøtter fokus og effektivitet i det lokale lederskab?

Det korte svar er, at det gør toplederen ikke. I usikkerhedens årti sikrer toplederen ikke noget som helst. I hvert fald ikke alene.

For nylig blev Mads Nipper spurgt, hvad han kan bidrage med som kommende topchef i Ørsted. Hans svar: »Jeg tror ikke, jeg kan bidrage med noget. Men jeg kan være katalysator for noget, der allerede er i Ørsted.«

Det er et fantastisk eksempel på, at flere topchefer har indset, at de problemer virksomheder, nationer og i sidste ende menneskeheden står overfor ikke kan løses af en enkelt direktør, politiker eller ildsjæl.

Faktisk er der kun én ting, der kan få os sikkert gennem usikkerhedens årti.

Det er fælles ansvar.

Ikke nu-skal-vi-også-huske-at-involvere-og-uddelegere-ansvar, som alt for mange topledere i alt for mange år er sluppet afsted med. Men fælles ansvar for at identificere, prioritere og løse de problemer, der truer virksomheden og den verden, den er en del af.

Det er derfor jeg synes, at Cees ’t Harts svar på det spørgsmål, der får alle topchefer til at ligge søvnløse, er det klogeste, der er sagt om ledelse.

Ikke fordi han taler om forskellige markeder og behovet for lokalt lederskab. Men fordi han anerkender og gør plads til, at der er mange spørgsmålstegn.

Der er nemlig kun én ting, der er sikkert i usikkerhedens årti. Og det er, at ingen har svaret på de vigtigste spørgsmål.

Derfor må alle tage ansvar for at stille og besvare de spørgsmål, der skal til for, at virksomheden kan agere og reagere i takt med sine omgivelser.

Læs også
Top job