Serier

Ny whistleblower-instans skal afsløre politikere og embedsmænd på kant med loven

Demokratiet over politikerne. Alternativet er simpelthen for usikkert. Derfor skal vi inden for de næste tre måneder have indført en offentlig whistleblower-ordning med indberetningspligt.

Corona rammer verden


I efterspillet af minksagen står det klart, at ikke kun Fødevareministeriet har svigtet i at få stoppet en ordre, de vidste var uden juridisk belæg. Justitsministeriet har også haft kendskab uden at agere, politimesteren har haft kendskab men alligevel gennemført ordren, og hæren har været involveret på trods at manglende lovhjemmel. Alle har de fortsat indgrebet, også EFTER at det blev soleklart, at det var et brud på loven.

Det minder på skræmmende vis om ’Inger Støjberg-sagen’ hvor både ministerier og udøvende myndigheder har kendskab til det manglende lovgrundlag i at adskille unge asylpar, men udfører ordren alligevel.

Problemet er altså ikke socialdemokratisk eller coronarelateret, det er systematisk og i værste fald dybtliggende.

Vi må formode, at årsagen er en kultur i ministerier og myndighederne, hvor lydighed står over lov og ret. Dette må antages at have udspring i et arbejdsmiljø, hvor det er nyttesløst at råbe op, eller hvor ulydighed måske straffes.

Uden at kunne være en flue på væggen i magtens korridorer kan vi kun gisne om årsagen. Men reaktionen kan vi til gengæld være helt sikre på: Den skal være øjeblikkelig og konsekvent. For vi har måske vænnet os til, at politikerne løber fra deres løfter, men at de nu løber fra loven, er vi nødt til at stoppe med det samme.

En væsentlig forskel på et velfungerende demokrati og et diktatur er, at borgerne kan stole på, at magtfulde mennesker ikke sætter egne holdninger og interesser over love og rammer. Lovene er netop er lavet for at beskytte landets stabilitet, så skiftende politiske poler ikke rokker ved fundamentale nationale interesser.

Som borger kan man ikke andet end at miste tilliden til politikerne, efter at landets to typiske regeringspartier begge har forbrudt sig mod tillid og love.

Systemet er altså bevidst skabt således, at store beslutninger kun kan træffes langsomt og åbent. Kan borgerne ikke stole på, at regeringen holder sig indenfor loven, kan de føres bag lyset, og det er, hvad der sker i Danmark i disse år.

Som borger kan man ikke andet end at miste tilliden til politikerne, efter at landets to typiske regeringspartier begge har forbrudt sig mod tillid og love. Og begge har forsøgt at lægge låg på overtrædelsen. Hvis ikke der slås hårdt ned på denne opførsel, opløses demokratiet langsomt indefra.

Der findes ingen undtagelser. Skulle vi komme i krig, har vi lovgivning, som kan tildele regeringen yderligere beføjelser helt lovligt. Skulle vi være i en sundheds- eller anden krise, har forårets corona-proces i Folketinget netop vist os, at oppositionen støtter op om at give regeringen yderligere mandat til at handle hurtigt - uden at bryde loven.

Der findes ingen undtagelser, fordi enhver despot også altid vil hævde, at lovbruddet er i landets interesse. Alle skred fra den lydiges sti er startet med små trin uden for loven, som er blevet undskyldt med krise eller nødvendighed. Det er sådan lovløshed starter.

Jeg påstår ikke, at Mette Frederiksen har en bevidst hensigt om at forvandle Danmark til en bananrepublik, men jeg står fast på, at at det er for farligt overhovedet at overlade den slags muligheder til magtens overhoved.

Det må være krystalklart, at vi holder vores magthavere til loven og at overtrædelse kræver sammes øjeblikkelige afsætning. Demokratiet over statsministeren. Konsekvens er den eneste måde at sikre magthavernes motivation i at overholde reglerne.

I de seneste måneder har vi i erhvervslivet måtte sande, at kønsdiskrimination er et dybdegående problem. Selv om problemerne er forskellige, stammer de fra samme underliggende årsager: Dårlig kultur og manglende historiske konsekvenser for overtrædelse.

I erhvervslivet har mange selskaber nu indført whistleblower-ordninger for at skabe en fortrolig kommunikationskanal for ansatte, som oplever regelbrud, de ikke selv har magt eller styrke til at ændre. Vi må have oprettet en whistleblower-instans for det offentlige - Danmarks største arbejdsplads - som orienterer sig mod brud mod demokratiet.

Det er meningen, at Justitsministeriet skal være kontrolinstans for lovopretholdelse, men fakta er, at ministeriet nu to gange ikke har formået at sætte loven over politiske interesser. Derfor må der oprettes en whistleblower-instans udenfor regeringen og embedsværket. Et logisk sted kunne være i retsvæsenet, idét vi kan konstatere, at de to andre dele at de tredelte magt (den lovgivende (politikerne), den udøvende (politiet og hæren)) ikke kan stoles på at varetage opgaven.

Den sidste tredjedel af magten, den dømmende, dvs. retsvæsenet, må få skabt en uvildig, etisk, og lovbaseret instans, som offentlige ansatte har pligt til at indberette lovbrud til. Og den uvildige instans må have pligt til at informere offentligheden, så vi ikke holdes for nar som af de seneste to regeringer. En sådan instans må ikke syltes, men skabes indenfor de næste tre måneder.

Demokratiet over politikerne. Alternativet er simpelthen for usikkert.

Læs også