Serier

Usædvanlig høj opsparing baner vej for et boom i væksten senere

En kraftig stigning i borgernes opsparing giver brændstof til et potentielt kraftigt opsving i økonomierne i en periode, når coronakrisen er overstået.

Corona rammer verden

Statistikkerne fortæller, at borgernes opsparing er steget markant under coronakrisen, og det gælder både i Danmark og i udlandet. Spørgsmålet er, hvad der sker med al den opsparing, når krisen på et tidspunkt er drevet over?

Men først nogle fakta: Ifølge Eurostat (EU’s statistikbureau) er opsparingskvoten i eurozonen steget til 24,6 pct. i andet kvartal 2020 (seneste tal) mod 13,1 pct. samme kvartal 2019. I Danmark er der tale om en stigning fra 9,8 pct. til 19,8 pct. i nævnte periode, og andre tal fortæller, at indestående på bankbøger for første gang nogensinde har rundet 1.000 mia. kroner – til trods for minusrenter.

I USA er billedet det samme: Her steg opsparingskvoten fra ca. 7 pct. i fjor til 19 pct. i andet kvartal og er siden aftaget til 14,6 pct. i tredje kvartal. Opsparingskvoten er defineret som bruttoopsparing i procent af de disponible indkomster.

Medmindre der ligger særlige tekniske forhold bag tallene, som undertegnede ikke er bekendt med, er billedet altså, at opsparingen blandt borgerne steg markant i andet kvartal, og at den også efterfølgende ser ud til at være mærkbart højere end normalt.

Den mest nærliggende årsag er selvsagt alle de sociale begrænsninger, som har præget 2020, og som har forhindret det normale forbrug af f.eks. ferierejser, kulturtilbud og andre fritidsrelaterede aktiviteter.

Statistikkerne fortæller i hvert fald, at mens der har været et boom i forbruget af fysiske varer siden foråret, halter forbruget af tjenesteydelser fortsat langt bagefter, og det skal tilføjes, at køb af tjenesteydelser i normale tider fylder betydeligt mere end køb af varer for en gennemsnitlig forbruger.

Samtidig er borgernes indkomster i mange lande blevet holdt oppe af lønkompensationsordninger. Så kombinationen af et nogenlunde normalt indkomstniveau og et unormalt lavt privatforbrug har resulteret i den unormalt høje opsparing.

Det fører så over til spørgsmålet om, hvad der sker med al opsparingen, når tiderne igen er blevet normale, de sociale begrænsninger ophævet, og trygheden omkring ens jobsituation er vendt tilbage?

  • En mulighed er, at pengene bliver investeret i pensionsordninger og værdipapirer.
  • En anden mulighed er, at der kommer et boom i ferierejser, forlængede weekender osv., når det igen bliver muligt at rejse ud. Lidt i stil med ketchupeffekten i detailhandlen hen over sommeren.
  • En tredje mulighed er pengene placeres i boligen.

Disse muligheder trækker i retning af et potentielt meget kraftigt opsving i amerikansk og europæisk økonomi, når den høje opsparing nedbringes til et normalt niveau.

Men en helt fjerde mulighed kan ikke udelukkes, nemlig at opsparingen forbliver meget høj. Coronakrisen har nemlig ført til rekordhøj statsgæld i mange lande, og det kan ikke udelukkes, at landene må skære ned i velfærdsydelserne for at finansiere tilbagebetalingen af statsgælden. Det kan føre til, at vi alle ønsker at have mere end tidligere stående på bankbogen for en sikkerheds skyld.

Det mest sandsynlige i øjeblikket er dog, at den usædvanlig høje opsparing giver brændstof til et potentielt kraftigt opsving i økonomierne i en periode, når coronakrisen er overstået.

Læs også