Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Skal din medarbejder have en hospitalsseng eller et hæve-sænkebord?

Her er den besparelse flest virksomheder kommer til at fortryde mest.

Henrik Meng, direktør i konsulenthuset Meng & Company. henrik@meng.dk

Måske husker du, som jeg, den kostelige scene fra Monty Pythons ustyrlige film ”Life of Brian”, hvor Brian er på vej til korsfæstelse: Han venter pænt i kø, og da det bliver hans tur, spørger den venlige centurion: Crusifiction? No, svarer Brian og bliver sendt mod udgangen – just joking, siger han og bliver sendt tilbage i køen til et kors…

Lige nu har mange virksomheder travlt med at lindre medarbejderne stigende smerte over at arbejde hjemme ved at fragte kontorudstyr hjem i en lind strøm. Symptomerne er træthed, ømme skuldre og manglende overskud – og diagnosen er let; det handler om ergonomi, og derfor fixer vi det lige ved at sende dig to skærme, et hæve-sænke bord og en ordentlig stol.

Mange virksomheder er de facto lukkede og på statstilskud, og flere kører på de mentale pumper, mens personalet kæmper med at holde humør og moral oppe fra hjemmekontoret.

Mens mange stadig sidder ved køkken- og sofaborde og i bryggers med deres hjemme-pc, får stadig flere – her på pandemiens 11. måned, kørt hæve-sænkeborde og dobbeltskærme hjem til privaten i en lind strøm. Trafikken minder mig om dem, der får en hospitalsseng leveret i dagligstuen, for at leve den sidste tid hjemme.

Mens nogle vil mene, at det er dårlig timing at tale om arbejdsglæde og begejstring i disse tider, er jeg af den stik modsatte opfattelse: Faktisk kan jeg ikke komme i tanke om en bedre tid end lige NU, at tale om, hvordan vi skaber en bedre arbejdsdag, en stærkere kultur og en større fokus på at lede efter det, der virker og giver gejst, glæde og energi, også på arbejde!

Rigtig mange derude på de danske hjemmearbejdspladser er godt trætte af corona. De er trætte af at arbejde sammen hver for sig, og trætte af at betjene kunder i et hjørne af sit køkken, bryggers eller soveværelse. Trætte af ikke at være sammen med kolleger ved kaffemaskinen og på kontoret. Og trætte af at skulle jonglere i et kaos af hjemmearbejde, hjemmeskoling og online-bestilling af skoleagurker og kyllingebryst.

Men sådan er det nu engang, og risikoen for at trætheden og mismodet breder sig over skærmen eller gennem røret er enorm, og derfor giver det mening at tale om, hvordan vi genfinder glæden ved vores arbejde og grunden til, at vi har det – vores kunder, også når de er kolleger, kunderne!

Jeg ved selvfølgelig godt, at mange stadigvæk har deres arbejde på grund af den indtjening, det skaber. Respekt for dem.

Jeg er bare af den faste overbevisning, at vores arbejde, alt andet lige, skaber større værdi, når vi også husker at finde glæden ved det, vi laver - dem vi laver det sammen med, og dem vi gør det for!

Fra rygsækken henter jeg nogle af de pointer, jeg gennem årene har brugt, når jeg skulle “retfærdiggøre”, at vi også husker glæden og begejstringen ved det vi laver:

IQ tests viser at du er klogere, når du er glad. Kreativietsmålinger viser at du er 2-3 gange mere kreativ, når du er glad. Din produktivitet kan være helt op til dobbelt så stor, når du er glad. Dit immunforsvar er stærkere, når du er glad. Dit personlige overskud – også efter endt arbejdsdag, er mindst dobbelt så stort, når du er glad. Kundetilfredsheden er flere gange større, når du er glad og begejstret. Og virksomhedens salg og indtjening er måske 50 pct. større - eller mere- når du arbejder med glæde og begejstring, for det og dem du arbejder med og for…

Så, ok. Vi er pressede, må ikke forsamles, har droppet uddannelser og interne træningslejre!

Men det er stadig vigtigt, at vi holder skruen i vandet og gør kunderne glade.

Well, så siger jeg bare held og lykke, hvis du stadig ikke mener, at vi skal gøre noget, for at holde humøret højt, stemningen god og alle på teamet begejstrede og glade, om ikke andet så for de ting vi kan påvirke i positiv retning, i en tid hvor så meget andet er udenfor vores umiddelbare kontrol.

Det kan være, at investeringen i den hjemfragtede stol, bord og skærme lindrer nogle af de fysiske symptomer på dårligt orkestreret hjemmearbejde og derfor betaler sig på ergonomikontoen.

Men det ville give langt større ”ROI” - afkast på invetseringen - hvis flere sendte en ”mental ergonomikasse” hjem til at styrke begejstring, arbejdsglæde og energi til at hjælpe og glæde kolleger og kunder på afstand, til vi for alvor må ses live igen!

Mine kolleger og jeg ser dagligt i denne tid, hvor stor forskel det gør, når virksomheder fastholder kontakten med og ”optankningen” af medarbejdere on-line.

Derfor tror jeg af et godt hjerte, at den sparede investering i den mentale side af hjemmearbejde vil give et enormt ”bagslag” og vil være den besparelse, mange vil fortryde mest. Men så kunne man jo selvfølgelig sende en seng.

Henrik Meng

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.