Serier

Snævert fokus på varme hænder spænder ben for fremtidens velfærd

Regeringen vil spare tre mia. kroner på det offentliges brug af konsulenter for at skaffe flere varme hænder i stedet for kolde konsulenter. Men det er en fejlslutning med alvorlige konsekvenser, at de to ting er modsætninger. Regeringen skulle hellere vise tillid til, at de offentlige ledere løser deres opgave.

Corona rammer verden
Foto: Fancy/veer/corbis

En ændret aldersmæssig sammensætning i befolkningen gør varme hænder til en mangelvare. Det er en udfordring for borgernær velfærd, og det skal politikerne tage seriøst. Men konsulentbesparelser er ikke løsningen – tværtimod.

Den offentlige sektor skal arbejde smartere, hvis vi skal fremtidssikre velfærden, og varme hænder skal have gode arbejdsbetingelser: Fyld dem ikke med kolde administrative opgaver og spild ikke deres tid med dårlig planlægning.

Det kræver god ledelse, og det kræver, at nye idéer, ny viden og teknologi også kommer den offentlige sektor til gode. Ligesom private virksomheder, skal offentlige institutioner kunne købe ekstern rådgivning, når der er behov – og det kan betale sig.

Et godt eksempel på, at den offentlige sektor har brug for fleksibilitet og højt specialiseret viden fra rådgiverbranchen til at løfte samfundskritiske opgaver, er it-rådgiveres design af coronaprover.dk.

I begyndelsen af april rasede den første bølge af covid-19, og udvidelsen af den danske testkapacitet var et centralt værktøj til at få pandemien under kontrol. Her hyrede man it-rådgivere til på kun én uge at opbygge en brugervenlig og intuitiv corona-hjemmeside, så danskerne kunne få lettere adgang til test.

Et andet eksempel er et kommunikationsbureau, der siden epidemiens start har været Sundhedsstyrelsens leadbureau på sundhedskommunikation til danskerne. En statusrapport over Sundhedsstyrelsens kommunikationsindsats viser, at styrelsen indtager førstepladsen foran regeringen og politiet som den myndighed, danskerne bedst husker at have modtaget corona-kommunikation fra.

De to ydelser fra private konsulenter har sparet Danmark for mange coronasyge og offentlige udgifter til behandling. Det er en win-win.

Det samme er tilfældet med mange andre konsulentydelser, når private konsulenter f.eks. udvikler it-systemer, så offentlige ansatte skal bruge mindre tid på at behandle borgeres og virksomheders data. Eller når en privat konsulent hjælper et plejehjem med at skabe bedre rutiner og bedre arbejdsmiljø, så sygefraværet og medarbejderomsætningen falder dramatisk.

Derfor er det vigtigt, at offentlige ledere har mulighed for at vælge at købe ydelser fra private konsulenter, når det er det, der skaber den største værdi.

Konsulentbesparelserne er en mistillidserklæring til de offentlige ledere, der er sat i spidsen for at finde de bedste løsninger. Man tager ledelsesansvaret fra offentlige ledere, når man siger, at ekstern eksperthjælp ikke længere er en mulighed.

Vi mener, at regeringen skal udvise tillid til de offentlige ledere og lade dem gøre det, de er ansat til; nemlig at lede.

Når vi kommer med en appel til regeringen om at revurdere de planlagte konsulentbesparelser, er det ud fra et ønske om at opretholde og højne serviceniveauet i det offentlige.

Knap 85 procent af de offentlige ledere svarer i en undersøgelse fra Epinion, at den værdi, de får for de penge, de bruger på eksterne rådgivere, er lig med eller større end omkostningerne.

En næsten lige så stor andel mener i nogen eller høj grad, at eksterne rådgivere kan bidrage til, at borgerne får mere for skattekronerne – uden at det forringer det offentlige serviceniveau. Det er et vink med en vognstang til politikerne om, at konsulentbesparelserne i sidste ende koster mere end, hvad der reelt spares.

Når regeringen kun fokuserer på varme hænder og ikke anerkender, at velfærdsopgaven kræver ledelse og nogle gange ekstern rådgivning, skyder de velfærdsstaten i foden.

Læs også