Serier

Lempelse af gældsregler kan skubbe til den grønne omstilling

Det vil være fornuftigt at slække på kravene og tillade lidt større underskud eller lidt højere gæld i EU-landene. Kodeordet er fleksibilitet.

Corona rammer verden

I øjeblikket diskuteres den stigende statsgæld ivrigt både herhjemme og i udlandet. Det bliver spændende at se, om det nu ender ud i ændringer af den måde, finanspolitikken styres på, og vi ender i det paradigmeskifte, som nogle taler om, eller om det bare bliver ved snakken.

For os i Danmark vil det af flere årsager være afgørende, hvad der sker i EU. Her igangsatte man i 2020 en proces, der skulle revidere den myriade af finanspolitiske regler, som gælder for landene i EU. Processen blev som så meget andet sat på pause, da pandemien gjorde sit indtog. Men det sætter også diskussionen i et helt andet lys. For nu er der nemlig udsigt til langt højere gældsniveauer i stort set alle EU-lande.

I både 2020 og 2021 er reglerne suspenderede. Her har alle lande fået frihed og fleksibilitet til at bruge de penge, der skal til for at holde en hånd under økonomien og sundhedsvæsenet. Det gør dog ikke den aktuelle drøftelse mindre aktuel, for hvis man ikke bliver enige om andet, gælder de skrappe regler allerede fra 2022 igen. I så fald vil man igen slå ind på den vej, man gjorde efter finans- og gældskrisen, hvor man i EU forsøgte at spare sig til succes.

Det blev dog alt andet end en succes. Værst gik det ud over de sydeuropæiske lande, hvor sparekniven skar dybest, men også i Danmark kunne vi mærke det. Den europæiske gældskrise satte dansk økonomi i stå og udskød genopretningen efter finanskrisen. Derfor er det også afgørende for Danmark, hvilken sti EU nu slår ind på.

Herhjemme har både De Økonomiske Vismænd og Nationalbanken luftet mulighederne for at introducere mere fleksibilitet i den danske budgetlov. Lignende tanker gør man sig il European Fiscal Board (EFB), hvor danske Niels Thygesen er formand. Derfor er der i udgangspunktet lagt op til, at reglerne i EU skal løsnes betragteligt.

Samtidig står vi overfor en grøn omstilling, hvor de europæiske regeringer også godt kunne bruge mere fleksible regler. Det kan åbne op for, at man i Europa denne gang kan tage en anden vej ud af krisen og forhåbentlig gøre det med mere succes end sidst.

Men det bør også bemærkes, at ingen af ovennævnte institutioner har foreslået at fjerne de finanspolitiske regler. Det er nok meget fornuftigt, for de fleste bør have i frisk erindring, hvor galt det kan gå, hvis investorerne pludselig taber tilliden til et lands økonomi. Så sent som i marts, var det kun enorme mængde af opkøb fra Den Europæiske Centralbank, som skærmede Italien fra voldsomme rentestigninger.

Samtidig er Danmark et godt eksempel på, hvor stor handlefrihed en stram finanspolitisk disciplin giver. En anden, men ofte overset, fordel ved de finanspolitiske regler er, at det giver større troværdighed om fremtidige skatte- eller afgiftsstigninger. Det kunne eksempelvis være en CO2-afgift. Derfor kan finanspolitiske begrænsninger faktisk også være en medspiller i den grønne omstilling.

Ikke desto mindre vil det være fornuftigt at slække lidt på kravene. Man kan tillade lidt større underskud eller lidt højere gæld. For mig at se må kodeordet være fleksibilitet, så man også kan arbejde med længere tilpasningsperioder. Forhåbentlig kan man ende med det bedste fra begge verdener. En afmålt og kontracyklisk finanspolitik, men stadig en finanspolitisk disciplin der gør, at investorerne og virksomhederne har tillid til de offentlige finanser.

BRANCHENYT
Læs også