Enorm hjælpepakke lapper huller i det amerikanske samfund
I USA kører diskussionerne om, hvorvidt Bidens stimulusplaner risikerer at fyre for meget op under kedlerne, så økonomien koger over. Risikoen forekommer moderat i forhold til de sociale risici, der er forbundet med at holde igen.
Siden Joe Biden tiltrådte som præsident, er det blevet diskuteret, ikke om han skal stimulere økonomien, men hvor kraftigt. Demokraterne har siden forårets tværpolitiske forlig om den store hjælpepakke ønsket mere stimulans for at sikre, at alle amerikanere kommer godt gennem krisen.
Republikanerne har modsat genindtaget positionen som finanspolitisk konservative – en position som blev lagt på hylden, da Trump sænkede skatten i højkonjunkturen. Det har gjort det svært at opnå kompromiser. Men med Bidens præsidentskab og den nyvundne demokratiske dominans i Senatet er vejen banet for en omfattende hjælpepakke.
Økonomiens relativt robuste færd gennem anden nedlukning henover efterår og vinter har fået flere til at stille spørgsmål ved behovet for ny hjælp. Faktisk fremhæves frygten for overophedning i stigende grad. Men risikoen for at gå fra krise til overophedning ved en midlertidig finanspolitisk lempelse virker i mine øjne beskeden. Og den må holdes op mod de sociale og samfundsmæssige konsekvenser ved at holde igen.
Udgangspunktet er en amerikansk økonomi, der har klaret sig pænt gennem krisen. Faktisk langt bedre end ventet. Ikke desto mindre er ca. 10 millioner færre i beskæftigelse i dag end før krisen. Der er ca. seks millioner nye modtagere af ”food stamps”; et forsørgelsesprogram for lavindkomstfamilier, der i forvejen rummede 37 millioner personer.
En tredjedel af husholdningerne i USA – herunder mange i middelklassefamilier – har problemer med at betale faste udgifter under krisen. Og ifølge en nylig offentlig undersøgelse om forholdene for amerikanske forbrugere under krisen havde 24 millioner eller 8 pct. af befolkningen ikke fået tilstrækkeligt at spise gennem den uge i januar, da undersøgelsen blev gennemført. På grund af krisen skønnes yderligere otte millioner personer ramt af fattigdom.
Amerikanerne har lige fået en hjælpepakke, men selvom den helt sikkert vil kunne lappe på problemerne, er det kun en midlertidig løsning. F.eks. løber den ekstraordinære arbejdsløshedsunderstøttelse kun indtil marts, mens arbejdsløsheden vil være forhøjet i hvert fald året ud.
Den seneste hjælpepakke vedtaget over julen gav såkaldte stimulus-checks på 600 dollar til flere hundrede millioner amerikanere, og det vil hjælpe mange gennem vinteren. Tiltagene nødvendiggøres af, at USA’s sociale system kun kan tilbyde meget begrænset hjælp til folk, der kommer i problemer. Bidens nye hjælpepakke vil sende en ny check på 1.400 dollar til de fleste voksne amerikanere. ”Act Big”, sagde finansminister Jannet Yellen om planen i en tale. Om beløbet er det rette, er svært at sige.
Det vil sikkert være for meget for mange, men fordi man har svært ved at målrette støtten, og da ambitionen er også at hjælpe middelklassefamilier i problemer, er man nødt til at skyde med spredehagl. Kommer checken til udbetaling på et tidspunkt, hvor restaurationslivet er genåbnet – f.eks. i april – kan det ende som et afgørende boost for en sektor, der har været ramt af restriktioner og ringe forretningsvilkår i det meste af et år.
Risikoen for, at den underliggende inflation pludselig skyder i vejret som følge af hjælpepakkerne, synes moderat. Den amerikanske centralbank har det meste af de seneste 13 år ført en meget lempelig pengepolitik og alligevel ikke på noget tidspunkt set skyggen af inflationen. Skulle den vise sig, er instrumenterne til at bremse den tilgængelige. Ja, faktisk vil det give centralbankerne de almindelige pengepolitiske styrringsværktøjer – renterne – tilbage, hvis inflationen kom tilbage til et højere niveau.
Fra et økonomisk perspektiv virker bekymringen for overophedning på grund af en ny hjælpepakke overdreven.
Risikoen for overophedning ved finanspolitiske lempelser af midlertidig karakter (hjælpepakker) er beskeden – den risiko er langt større ved permanente tiltag som skattelettelser eller permanente offentlige udgiftsforøgelser. Det samme gælder overvejelser om holdbarheden af offentlige budgetter.
Fra et økonomisk perspektiv virker bekymringen for overophedning på grund af en ny hjælpepakke overdreven. For USA forekommer de sociale hensyn midt i en krise langt tungere. For aktiemarkederne kan stor stimulans give skvulp, hvis det skubber renterne op. Men aktiemarkederne i USA er flyvende og næppe den største bekymring for demokraterne lige nu.
Frederik Engholm