Stram likviditet vil presse omstillingen i vores byer
På overfladen svømmer vores økonomi i billig likviditet, men alligevel kan manglen på netop likviditet komme til at skabe ændrede rammevilkår for vores bykerner. Detailhandlen lider, og på sigt skal der investeres i oplevelser. Det kan være vanskeligt, når rygsækken er fyldt med dårligdomme fra coronakrisen.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
En læresætning, der synes at gå igen under økonomiske kriser, er: ”Cash is King”. Det er manglen på likviditet, der ofte lukker økonomiens aktører ned, og dermed opstår balladen med faldende vækst, stigende ledighed mv.
Det er en af hovedårsagerne til, at moderne krisestyring synes at bestå i at oversvømme de finansielle markeder med billig likviditet. Med andre ord at lade seddelpressen rulle. Historisk set har man brugt seddelpressen til at købe krudt og kugler for at skabe efterspørgsel. I dag bruges instrumentet til at købe obligationer, så man presser renterne ned og skaber adgang til billig likviditet.
Det er umiddelbart det, vi ser, når vi kigger på økonomien. Det er også en væsentlig årsag til, at ejendomsmarkedet over en bred kam har klaret sig forbavsende godt igennem denne coronakrise.
Et er, at vi ser toppen af isbjerget, der tager sig smukt ud, når solen skinner. Noget andet er alt det, der ligger under overfalden. Lige nu synes alle de økonomiske statistikker ud i henstand, restancer mv. at tage sig flot ud. Faktisk tager disse statistiker sig så godt ud, at hvis man lige var vågnet af en tusindårssøvn som et andet vakkert barn, kunne betvivle, at vi var i økonomisk krise.
Det er som bekendt ikke tilfældet, for lige under overfladen lurer det, som kan blive en ubehagelig tilpasning på ejendomsmarkedet. Her tænker jeg hovedsageligt på den del af ejendomsmarkedet, der er afhængig af detailhandel. Detailhandlen er, som følge af nedlukningen, betydeligt udfordret.
Danskernes forbrug finder i disse tider andre veje, og noget bliver udskudt. Den del, der er udskudt, vil naturligt komme tilbage, når genåbningen sker, men næppe det hele. Folk har fået nye vaner, lært andre butikker med nyt udvalg at kende mv. På den anden side har vi også lært, hvad det vil sige ikke at støtte de lokale initiativer og dermed mærke døde byer. Det store spørgsmål er, hvad vil vinde på den lange bane?
Vi mennesker har behov for at bruge vores sanser og føle, røre og mærke ting. Her har den fysiske detailhandel en kæmpe fordel. Tilsvarende vil vi have oplevelser, det kan vi også få i visse dele af detailhandlen. Oplevelserne kan opstå af flere ting, som den gode fortælling, den ekstraordinære service, det unikke produkt mv.
Netop oplevelserne kan blive den store redning, og det er det, den lille butik kan. De små butikker er dog aldrig dem, der svømmer i likviditet, og de er indbyrdes afhængig af andre butikker, såsom at der også er cafeer, spisesteder mv. i nærheden. Andre butikker end de små specialforretninger vil også kunne skabe oplevelsen, men det kræver betydelige investeringer i forhold til den velkendte lidt lageragtige butik. Netop massive investeringer kan blive et problem, når der fattes likviditet.
For cirka et år siden, da krisen tog sit udspring, gik den store bogstavleg i gang om den forestående vending. Var det et V, et W eller et U vi så i vores økonomi? Umiddelbart synes de bedste bud her i bagklogskabens lys at være en omvendt kvadratrod eller et K.
Den omvendte kvadratrod er at foretrække, nok kommer vi ikke helt tilbage igen ved en genåbning, men en lang sej kamp kan bringe os tilbage. Det betyder, at der vil være en byrde at bære for detailhandlen. Et er, at man kan begynde at tjene penge igen, men det er jo ikke nok. Den tabte fortjeneste skal også hentes ind, ligesom ”fejlinvesteringer” i eksempelvis kollektioner mv. skal afskrives. Hertil kommer udskud skat, moms, husleje mv. der skal betales.
Det kan medføre en likviditetsmangel og i sidste ende butiksdød. Det kan bringe os tilbage til K’et, hvor noget vil gå op og noget gå ned. At det meget vel kan ende sådan, bevidner meldingerne fra udlejerne om, at de i høj grad leger bank og giver henstand til butiksejerne.
I sidste ende vil dette føre til lavere huslejer og lavere afkast på ejendomme med butikslokaler. Det vil trække i modsat retning, idet det vil understøtte at nye butikker kan komme til. Men skal vi undgå at vores byer bliver kedelige og mangler liv, skal vi i høj grad have en plan for, hvordan vi kan understøtte oplevelserne og vedholde at bykerner er spændende steder at søge hen.





