Debat

Forestil dig Løvens Hule for lønmodtagere: »Så du går tit hjem efter kl. 16? Så er jeg ude!«

Ny forskning: Løvens Hule viser faktisk ikke virkeligheden.

Nogle gange formår videnskaben at se ting, vi andre ikke ser. Bare sådan. For eksempel at "Løvens Hule" tegner et billede af iværksættere som stræbere, der går efter vækst, vækst, vækst og arbejder i døgndrift.

Av. Den sad. Det er godt spottet af professoren i iværksætteri ved Syddansk Universitet, der har studeret tv-programmet:

At programmet igen og igen handler om en mand m/k med et Duracell-batteri og en god idé, der påstår at kunne flerdoble sin omsætning på få år. Med penge og råd fra en løve.

Forskeren er spot-on, og det samme er givetvis hans bekymring for, om programmets vækst- og skalerings-hype kan skræmme nøjsomme typer fra at starte virksomhed. Og i et større perspektiv: Hvor mange kan egentlig føle sig succesfulde, efter at Jesper Buch har tømt tromlen i sin verbale Colt Peacemaker i hovedet på een? Ikke mange.

Løvens Hule er en ophobning af klichéer. Korrekt. Hvor er damefrisøren, der overvejer at åbne egen salon, og hvor er økonomen, der næsten har to kunder og med én kunde til er klar til at gå konsulentvejen?

Ikke i det tv-studie, hvor United Productions optog sæson 6. Og de var der heller ikke i sæson 1,2,3,4 og 5. Men de er derude - i virkeligheden.

Kritik af formatet blev også ventileret for et år siden. Dengang af en iværksætter. Iværksætteren pegede på formatets store forkærlighed for fysiske produkter. Seerne kunne nemlig nemmere forholde sig til, om en skjorte eller en dims kunne blive en sællert end et software eller en platform.

Det var det ene kritikpunkt. Det andet var programmets indbyggede growth hack. Når et produkt som en skjorte eller et par bukser havde været i Løvens Hule, og en løve havde storrost produktet og sagt ja til at skyde penge i det, havde værdisætningen af sig selv fået et kæmpe løft. Ifølge iværksætteren rummede granskningen for rullende kamera et element af selvopfyldende profeti.

Fra samme skuffe: I sidste uge kom det frem, at en fjerdedel af de aftaler, der indgås i Løvens Hule, ikke bliver til noget. Eller sagt på en anden måde: For hver gang seerne får serveret fire håndslag mellem lam og løver, er der et håndslag, som bliver trukket tilbage. Bare sådan. Fordi nogle salgs- og omsætningstal ikke holdt uden for rampelyset, eller et patent var taget, eller idémanden m/k simpelthen fortrød, da konsekvenserne af et partnerskab med en løve gik op for ham. M/k.

Den korte version af en lang historie er, at Løvens Hule ikke viser virkeligheden. Men det vidste alle jo godt i forvejen.

Professoren i iværksætteri ved Syddansk Universitet hægter så ligesom iværksætteren bag app’en Drugstars en tankevækkende pointe på. Den pointe er, at programmet muligvis ikke blot gør gode ting ved selvstændighedskulturen i Danmark.

Af en eller anden grund vil danskerne alligevel vældigt gerne tro på Løvens Hule. Kernefortællingen om manden m/k, der kæmper sig gennem trængsler og afsavn, fordi han m/k tror på sin idé. Og ender med at sejre.

Interessant nok har danskerne ikke tilsvarende følelser for deltagerne i "Gift ved første blik". Her kan forholdsvis skrøbelige skæbner, der er klar til at give alt for kærligheden, sejle mod fuldbårne fiaskoer over tre afsnit, uden at seerne gør oprør og kræver programmets kernefortælling skrevet om til, at lykken sejrer til sidst.

I Løvens Hule sejrer lykken til sidst. Dét er kernefortællingen. Det er på ingen måde et billede af virkeligheden, men det er den fortælling, som programmet leverer til danskerne, når produktionsselskabet har bearbejdet råmaterialet. Sådan som vi ønsker det.

Forestil dig et Løvens Hule-format, bare med lønmodtagere. Ind kommer en kassedame i Kvickly, der søger et lån på 10.000 kroner mod 10.000 kroner af hendes feriepenge næste år.

Nu begynder løverne at spørge ind. Jo mere lønmodtageragtigt, hun svarer, jo større er chancen for at ja. Så da hun oplyser, at hun sommetider bliver efter arbejdstid og rydder op i frokoststuen, siger Jesper Buch, at så er han ude.

Og Mia Wagner står af, da kassedamen oplyser, at hun vil bruge de 10.000 kroner på et kursus i multimediegrafik, så hun kan tjene en skilling i sin sparsomme fritid.

Men den næste deltager, der søger penge til en campingvogn og et kroophold, får et ja fra alle løver.

Ahhh. Er det nu ikke lidt for klichepræget? Jo. Netop.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.

BRANCHENYT
Læs også