Succes for dansk it-industri kræver et fagligt løft af lærerne

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Jeg har igennem flere år været en del af erhvervsprojektet Coding Class, hvor københavnske skoleelever får til opgave at løse opgaver for erhvervslivet. I forbindelse med Danmarks nedlukning i foråret 2020 bad mine kolleger og jeg for eksempel en 5. klasse om svar på, hvilke udfordringer de oplevede med at blive undervist på afstand, og på hvilken måde de så teknologi være en del af løsningen.

Det var et udbytterigt forløb, som udelukkende foregik virtuelt, og som inspirerede både eleverne og virksomheden. Netop inspirationen er her et nøgleord. Projektets hovedformål er at tænde en gnist hos eleverne, så de med tiden bliver interesseret i at gå i retning af it, teknologi og digitalisering. Områder der i vidt omfang ser ud til at udgøre Danmarks fremtid, men hvor vi ifølge en rapport fra Erhvervsstyrelsen står til at mangle flere end 19.000 it-specialister allerede i 2030. Det er noget nær en katastrofe.

Allerede nu kan manglen på kvalificerede it-specialister i høj grad mærkes i branchen. Omvendt er der stor rift om de personer, der har taget den rigtige uddannelse på det rigtige tidspunkt. Jeg har for eksempel hørt om en ung, kvindelige datalog, der hver uge modtager to til tre uopfordrede jobtilbud via LinkedIn. Det er i sig selv temmelig ekstremt. Vi er kort fortalt på vej imod en situation, som it-branchen aldrig har stået i tidligere, og noget radikalt er nødt til at ske. Også derfor er Coding Class et særdeles interessant projekt.

Imidlertid har jeg flere gange tænkt over, hvorvidt folkeskolelærerne bliver klædt tilstrækkeligt på til at kunne inspirere eleverne i forhold til ny teknologi. Da jeg selv gik i skole, skulle der som regel ikke mere end en videomaskine eller en projektor til for at forvirre lærerne. Da min yngste datter for fem år siden endnu var at finde i folkeskolen, udleverede flere af lærerne stadig opgaver på papir og insisterede på, at eleverne hver dag medbragte de vigtigste dokumenter i en mappe. På trods af at samme dokumenter fandtes i digitale versioner, som eleverne kunne tilgå via deres computere eller tablets.

I dag har situationen muligvis ændret sig til det bedre, men i min optik eksisterer der en udpræget risiko for, at kløften mellem de digitalt indfødte elever på den ene side og de ældre og noget mindre teknologikyndige lærere på den anden bliver større og større. Jeg fik for nylig adgang til feedbacken på årets Coding Class-projekter, og her slog det mig, at det i vidt omfang var lærerne, der så ud til at have fået mest ud af forløbet. Det kan synes paradoksalt, men jeg finder det ikke desto mindre positivt, at lærerne oplevede at få løftet deres faglige niveau. På den måde står de alt andet lige i en bedre position til at inspirere eleverne.

Jeg er vel at mærke ikke ude på at nedgøre landets folkeskolelærere. For mig at se er de blot en del af en udvikling, som de fleste formentlig kan genkende. Mit klare indtryk er, at der på enhver arbejdsplads kun findes ganske få it-kompetente medarbejdere, mens de fleste har tendens til at uddelegere den slags opgaver, uanset om de handler om hardware, software, bluetooth-forbindelser eller andet. Mon ikke det især handler om, at de – ligesom folkeskolelærerne – aldrig er blevet undervist i it og derfor mangler forudsætningerne?

Heldigvis har regeringen på Teknologirådets anbefaling sat it på skoleskemaet i et pilotprojekt, hvor en mindre gruppe folkeskoleelever bliver undervist i faget teknologiforståelse. Forsøgsprogrammet indgår i regeringens strategi for digital vækst, og målet er at inspirere unge mennesker til i højere grad at vælge en it-faglig uddannelse. Et fantastisk initiativ – vel at mærke forudsat at lærerne bliver klædt på fagligt til at løfte eleverne.

Et af problemerne i den forbindelse er, at børn af i dag opererer på et langt højere niveau end deres forældre og lærere, hvad angår moderne teknologi og digital adfærd. Jeg har flere gange undervist børn fra 3. og 4. klasse i digital dannelse i et projekt ledet af Børns Vilkår. Også her er jeg blevet bekræftet i, at danske folkeskoleelever besidder enorme ressourcer på teknologiområdet, mens det kniber mere med lærernes forståelse for it og teknologi.

Derfor er vi som samfund nødt til at prioritere en opgradering af folkeskolelærernes it-færdigheder, fordi den har afgørende betydning for elevernes lyst og inspiration til at forfølge en fremtid inden for it. Det gør sig i høj grad gældende lige nu, hvor afhængigheden af teknologi i folkeskolen aldrig har været større. Ikke mindst fordi covid-19 har tvunget lærerne til at gøre brug af fjernundervisning, digitale læringsplatforme og virtuelle miljøer.