Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Glemmer vi hurtigere, end vi lærer?

Da Danmark blev ramt af corona i foråret, lykkedes det på bare seks måneder at flytte os mere mentalt og digitalt, end hvad der er sket på seks år.

Corona rammer verden

Skolerne blev pludselig digitale og kunne håndtere fjernundervisning, lektiehjælp og elevinvolvering på et niveau, så eleverne kunne mærke en positiv forskel.

Lægerne kom online, hospitalerne også, og anvendte virtuelle løsninger til at klare presset til glæde for patienterne.

Og langt de fleste virksomheder holdt stand eller benyttede krisen til at genopfinde deres forretning.

Vi begyndte da også optimistisk at tale om, at vi i Danmark havde brugt coronakrisen til at tage et afgørende skridt fremad mod et mere digitalt, stærkere og moderne samfund. Der blev endda introduceret et nyt buzzword ”new normal” for at cementere bevægelsen.

Men nu her ganske få måneder efter, hvor vi igen oplever, at antallet af smittede stiger, virker det som om, at vi har glemt mange af de vigtige ting, som vi lærte før sommerferien.



Er vi på vej tilbage til fortiden?

Hvis et barn i dag er hjemme fra skole, fordi man f.eks. venter på svar på en coronatest, er det pludselig ikke længere muligt for barnet at modtage onlineundervisning, og eleven får ovenikøbet fravær for det.

Det er som om, at vi på få måneder fuldstændigt har glemt, hvordan man sætter et webcam op, så hjemmegående børn og unge stadig kan følge undervisningen. For spørger man skolen, får man nu at vide, at den slags ikke kan lade sige gøre.

Onlinebeskeden, om at ens barn ikke dukkede op til undervisningen, kommer dog stadig prompte.

Det skaber ikke kun et problem i forhold til læring, men også for de mange unge, der skal sikre deres indlæring og begrænse deres fravær på gymnasier og videregående uddannelser.

Hospitalerne oplever pludselig timelange køer ved testcentrene og lægerne kimes ned dagen lang af folk, der vil bestille en coronatest, da man åbenbart har glemt, at mange onlineløsninger kan håndtere disse henvendelser.



Det er nu, vi skal insistere på fremtiden

Kan det virkelig være rigtigt, at en guldfisks legendariske korte hukommelse topper den samlede danske befolknings hukommelse? Har vi virkelig lært så lidt – eller glemt så meget på så kort tid?

Det tror jeg ikke. Men det er svært for os som art at udskifte gamle vante rutiner, selv om de nye stiller os bedre som erhvervsliv og samfund.

Men det er netop nu - her i coronaens anden bølge - vi skal insistere på, at de positive læringer fra foråret bliver permanente. Det er nu, vi for alvor skal tage det afgørende skridt fremad.

Vi skal kræve, at skolerne kan få onlineundervisningen til at fungere, og at en tvungen coronaisolering ikke straffes med fravær og manglede læring. Og vi skal insistere på, at det offentlige skal kunne følge med digitalt – også i sundhedssystemet.

Desværre var det offentliges svar på corona-udfordringerne, at man ville skære ned for både brugen af dygtige konsulenter og digitale projekter.

En helt gal prioritering. Den offentlige sektor skal tværtimod understøtte den bølge, der har bevist, at vi kan levere mere effektiv uddannelse og sundhed gennem digitalisering.

Både i uddannelses- og sundhedssektoren ligger der en oplagt mulighed i at optimere de digitale løsninger, så der ikke dannes unødvendige flaskehalse, dårligere uddannelse og ringere behandling.



Vi skal turde tage det næste skridt

Potentialet ved den digitale forandring er dog langt større, end det vi nåede at opleve i foråret.

Hvis vi vil, kan vi for alvor genopfinde folkeskolen og forbedre både elevers og lærers udbytte af undervisningen ved aktivt at benytte langt flere af de løsninger, som mange danske Edtech-virksomheder tilbyder.

En evaluering på 46 danske skoler viste f.eks., at elevernes kompetencer og motivation blev styrket pga. af de nye digitale undervisningsformer.



Heldigvis ser vi også offentlige myndigheder, der insisterer på at beholde de gode erfaringer.

Skanderborg Kommune har overfor beskæftigelsesministeren f.eks. insisteret på at kunne beholde online-mødemulighederne i Jobcentrene, da erfaringerne har været så gode under coronakrisen.

Den offentlige sektor kan styrkes og give en bedre, hurtigere og mere borgernær service ved at bruge de digitale muligheder. Det er helt afgørende, hvis vi skal klare de fremtidige udfordringer med færre i den arbejdsdygtige alder og flere ældre og syge.

Det kræver ikke bare et massivt kompetenceløft og en fortsat investering i eksperter og konsulenter. Det kræver også – først og fremmest - at vi tør insistere på, at de læringer, der kom ud af krisen, bevares og styrkes.

BRANCHENYT
Læs også