Michael Svarer: Jobpræmier til ledige rammer ofte forbi skiven
Jobpræmieordninger har betydelig positiv beskæftigelseseffekt for dagpengemodtagere, mens det modsatte er tilfældet for gruppen af kontanthjælpsmodtagere, skriver professor og tidligere overvismand Michael Svarer.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Ydelseskommissionen er ved at lægge sidste hånd på dens anbefalinger til indretningen af det danske kontanthjælpssystem. Systemet er en af grundpillerne i den danske velfærdsmodel og bidrager til, at personer, der ikke er i stand til at forsørge sig selv eller deres familie, opnår et passende forsørgelsesgrundlag. Der er mange afvejninger, og kommissionens opgave er kompliceret.
En central afvejning er, hvordan ønsket om et passende forsørgelsesgrundlag balanceres med incitamentet til at være aktivt jobsøgende og acceptere de jobtilbud, der måtte komme. Ved et givet lønniveau stiger sandsynligheden for, at jobbet er attraktivt, jo lavere kontanthjælpsydelsen er. Men på den anden side er det ligeså oplagt, at en lavere ydelse forringer levevilkårene for kontanthjælpsmodtagerne og deres familier. Dertil kommer, at en lavere ydelse også rammer de familier, hvor forsørgerne af forskellige årsager har vanskeligt ved at finde et job.
En mulig afbødning af ovenstående dilemma er at give såkaldte jobpræmier til ledige. En jobpræmie er et tilskud til lønnen, når en ledig finder job. Jobpræmien giver således et incitament til at finde et job, uden at forsørgelsesgrundlaget for kontanthjælpsmodtagere reduceres.
Formålet med ordningen er at tilskynde personer, der har været uden beskæftigelse i længere tid, til at finde og fastholde beskæftigelse. Motivationen for at give et tilskud er således at øge målgruppens tilknytning til arbejdsmarkedet og gennem øget beskæftigelseserfaring at fastholde personen på arbejdsmarkedet, også efter at jobpræmieordningen udløber.
Jobpræmieordninger har været anvendt med succes i især USA og England, og har bidraget til øget beskæftigelse for ledige på kontanthjælpslignende ydelser. Jobpræmierne finansieres via de offentlige kasser, og set fra dette synspunkt er det relevant, om udgifterne til jobpræmie helt eller delvist tjenes hjem ved øget beskæftigelse, og dermed øgede fremtidige skattebetalinger.
For at det skal være en god forretning for staten, skal jobpræmien helst målrettes ledige, der ikke alligevel ville have fundet job relativt hurtigt. Sidstnævnte hensyn taler for at målrette det til ledige med lav beskæftigelsessandsynlighed, og her anvendes længden af forudgående ledighed oftest som kriterium.
Der har tidligere været to midlertidige jobpræmieordninger i Danmark. Den første var for enlige forsørgere tilbage i 2011-2012, den anden var for langtidsledige kontanthjælpsmodtagere i 2012 til 2014. Begge ordninger er evalueret af VIVE, og de finder hverken positive effekter på beskæftigelse eller løn for de mulige modtagere af jobpræmierne.
Der har for nyligt været to nye ordninger, der i forhold til de tidligere har øget jobpræmiens størrelse og udvidet til andre målgrupper.
Det seneste initiativ er to jobpræmieordninger, der var målrettet henholdsvis langtidsledige dagpengemodtagere og langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, som forløb fra 2017 til 2019. De ledige, der opfyldte kravene til ledighedsanciennitet, kunne få en ekstrabetaling på 10 pct. af deres lønindkomst op til et månedligt max beløb på 2.500 kr. i den pågældende periode. Maksimalt kunne man således opnå 45.000 i ekstra indtjening i løbet af perioden.
Jobpræmieordningerne var populære. Der er således godt 50.000 kontanthjælpsmodtagere, der i gennemsnit har modtaget ca. 13.500 kr., hvilket betyder, at der er udbetalt i omegnen af 675 mio. kr. til kontanthjælpsmodtagere. For dagpengemodtagerne er der ca. 6.150 personer, der i gennemsnit har modtaget knap 25.000 kr. i perioden, hvilket giver en samlet udbetaling på ca. 154 mia. kr. Alt i alt har ordningen således medført jobpræmieudbetalinger for tæt på 830 mio. kr. over den toårige periode, hvor ordningen eksisterede.
Jobpræmier har ikke vist sig som et brugbart redskab for kontanthjælpsmodtagere på det danske arbejdsmarked i forhold til at øge beskæftigelsen uden at sænke ydelserne.
Sammen med en kollega har jeg evalueret de to ordninger. Vi finder, at der ikke er signifikante beskæftigelseseffekter for gruppen af kontanthjælpsmodtagere, men at der er en signifikant positiv beskæftigelseseffekt for dagpengemodtagere. I sidstnævnte gruppe har de personer, der kunne modtage jobpræmien, således en højere beskæftigelsesgrad end sammenlignelige ledige, der ikke kunne modtage jobpræmien. Den højere beskæftigelsesgrad findes både i de to år, hvor jobpræmieordningen løber, og efter udløb. Modtagere af ordningen fastholder således deres højere beskæftigelsesgrad efterfølgende.
For dagpengemodtagerne giver den positive beskæftigelseseffekt et positivt bidrag til de offentlige finanser på i gennemsnit 12.474 kr. per person på jobpræmieordningen.
For kontanthjælpsmodtagerne understøtter de manglende resultater på beskæftigelsen således de tidligere danske erfaringer for jobpræmier til langtidsledige kontanthjælpsmodtagere. Til trods for, at jobpræmien blev hævet i den seneste ordning, bidrog det således ikke til, at beskæftigelsen blev forøget.
Der er dermed ikke megen hjælp til Ydelseskommissionens arbejde. Jobpræmier har ikke vist sig som et brugbart redskab for kontanthjælpsmodtagere på det danske arbejdsmarked i forhold til at øge beskæftigelsen uden at sænke ydelserne.
