Joe Biden sigter højt med astronomisk hjælpepakke
Ud fra en traditionel økonomisk målestok er præsident Bidens hjælpepakke klart overdimensioneret og skaber opadgående pres på renterne. Men den nye mand i Det Hvide Hus har en langsigtet plan.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
To måneder inde i 2021 tyder meget på, at væksten i USA kan blive markant stærkere, end der var lagt op til i begyndelsen af året. Dels er amerikanerne blevet langt mere effektive til at distribuere vacciner og kan derfor genåbne hurtigere, dels ser præsident Joe Biden ud til at få sin massive finanspolitiske pakke igennem Kongressen på kort tid.
Støtten til væksten er så voldsom, at økonomer nu begynder at tale om en BNP-vækst på op mod 7-8 pct. - et niveau vi aldrig har set før. Derfor er det naturligt, at der kan opstå pres på renterne. I de seneste uger har rentemarkederne testet, om centralbanken Federal Reserve vil fortsætte med at holde renten nede, selvom væksten kan nå rekordhøje niveauer. Indtil videre ser svaret ud til at være ja, men på lidt længere sigt vil den slags vækst også føre til højere inflation og renter.
Den finanspolitiske støtte er i hvert fald ekstrem i alle historiske sammenligninger. Hvis Bidens plan godkendes, vil de pakker, der er gennemført siden pandemien begyndte, tilsammen være på næsten 25 pct. af BNP. Det er helt klart overdimensioneret ud fra en normal økonomisk målestok. Der har også været diskussion blandt førende økonomer, om det betød, at støtten var overvurderet. Blandt andre har Larry Summers advaret om, at den risikerer at føre til overophedning, som kan afspore økonomien.
Men hvorfor vælger Biden så alligevel at fremlægge en finanspolitisk pakke, der er så stor, at den netop kan medføre et opadgående pres på renterne?Det, tror jeg, er et bevidst valg, for Biden forsøger ikke kun at løfte væksten i år. Der lægges op til et opgør mod de strukturelle problemer, der har holdt væksten nede i USA.
Ved at løfte aktivitetsniveauet voldsomt og samtidig investere i grøn infrastruktur håber Biden på at opnå flere ting. For det første et brud med den stagnation i lønningerne for almindelige familier, der har skabt social og politisk ustabilitet. For det andet er håbet, at dyrere arbejdskraft vil presse virksomhederne til at investere i ny teknologi og løfte produktivitetsvæksten, som har ligget underdrejet de seneste 20 år.
Endelig skal de grønne investeringer bringe USA tilbage i front i den næste teknologiske revolution, som handler om bæredygtig energi. Håbet er altså, at et voldsomt opsving kan kickstarte en stigning i det langsigtede vækstniveau. Det er en satsning, men det nok den bedste chance, vi har for at undgå de gælds- og klimakriser, der lurer forude.
De amerikanske planer er imponerende, når man sammenligner med Europa og Kina. Her er der langt fra samme ambitionsniveau, når det gælder en koordineret finans- og pengepolitisk indsats, og heller ikke samme succes med udrulningen af vacciner. På den baggrund har Biden en gylden chance. Hvis planen lykkes, kan det få USA tilbage i rollen som det land, resten af verden vender sig mod, både når der skal skabes global vækst, og når vi skal løse globale kriser.
