Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Pandemien har i den grad flyttet opfattelsen af, hvad der kan lade sig gøre

Lad os huske de ting, vi fik øjnene op for under corona, og bruge dem på den anden side af krisen. Pandemien har skabt kulturelle forandringer på mange arbejdspladser i et omfang, som det før krisen ville have taget årtier at gennemføre.

Per Kirchner, CEO i Novicell

»Vi har snart brug for at vende tilbage til en normal hverdag igen«.

Du har helt sikkert hørt vendingen blive brugt adskillige gange på det seneste. I Teams-mødet på jobbet, i køen i supermarkedet eller i telefonen med veninden. Coronatrætheden har så småt sneget sig ind under huden hos en stor del af danskerne og gjort ønsket om en tilbagevenden til tingenes tilstand før nedlukningen til en slags coronahåbløshedens svar på snak om vejret.

Og selvom mange butikker og udendørs kulturtilbud nu igen kan holde åbent, må vi nok væbne os med tålmodighed med hensyn til at komme til at leve et liv som før corona. Men er det i virkeligheden også det, vi gerne vil – altså tilbage til ”en normal hverdag”, som den så ud før statsministerens pressemøde den 11. marts sidste år?

Jeg er ikke så sikker.

For pandemien har også skabt kulturelle forandringer på mange arbejdspladser i et omfang, som det før corona ville have taget årtier at gennemføre. Forandringerne giver medarbejderne mere fleksibilitet og har mange steder øget effektiviteten. Jeg tror derfor også, at vi skal vænne os til, at den nuværende situation, hvor en stor del af vores møder foregår online, og hvor ledere i højere grad spørger deres medarbejder, hvor de arbejder fra, i stedet for hvornår de møder ind, bliver tættere på normalen end situationen før pandemien.

Lad mig give et eksempel fra min egen hverdag: Mens første bølge af coronapandemien ramte landet, og alt var lukket ned, sad jeg helt alene på vores mennesketomme storrumskontor i Aarhus en tirsdag eftermiddag og kiggede på klokken. Den var ikke engang 16, og efter en dag med effektive onlinemøder med de ledere, som refererer direkte til mig, havde jeg i store træk nået alle de ledelsesopgaver, som jeg før coronapandemien ville have brugt hele ugen på at løse.

Jeg havde talt med de samme mennesker om de samme ting, som jeg plejede før nedlukningen. Men måden, jeg arbejdede på, var blot langt mere effektiv.

Mindre transport

Normalt ville jeg bruge en stor del af min arbejdsuge på landevejen eller i luften mellem vores afdelinger i Europa. Tid, som jeg mere eller mindre ukritisk lagde ind i min kalender, fordi det nu engang er sådan, vi møder hinanden – fysisk med håndtryk og småsnak, mens vi fylder vores kaffekopper ved automaten.

Denne type møder er stadig vigtige, men rigtig mange dem vil også fremover blive erstattet af onlinemøder, som i langt de fleste virksomheder gennemføres med den største selvfølgelighed. Personligt har jeg svært ved at se mig selv boarde et fly til London efter pandemien for at tage en håndfuld statusmøder på UK-kontoret, for så at returnere igen samme aften. De fysiske møder, vi kommer til at afholde fremadrettet, bliver fysiske, fordi det giver værdi for mødedeltagerne – ikke bare fordi, at det er sådan vi normalt gør det.

Mere tid

Det har samtidig den fordel for medarbejderne, at man i langt højere grad kommer til at kunne bestemme, hvor man arbejder fra. Hjemmearbejde bliver en naturlig del af vores arbejde fremadrettet – i hvert fald for de medarbejdere, der trives med det.

En del af min kolleger trives virkelig med at bruge størstedelen af deres arbejdsuge på hjemmekontoret, fordi det giver langt mere tid til familien. Man slipper for transporten til og fra arbejdspladsen, og den tid kan man i stedet bruge på nærvær med sin familie. Den nye fleksibilitet vil være et stort plus for mange medarbejdere, selvom jeg naturligvis ikke er blind for, at en del medarbejdere i lige så høj grad trænger til at vende tilbage til det sociale liv på arbejdspladsen.

Fleksibiliteten giver også øget mobilitet. Jeg vil ikke være synderligt nervøs for at hyre en dygtig programmør til vores afdeling i København, selvom han er bosiddende i Frederikshavn eller på Færøerne for den sags skyld. Coronapandemien har i den grad skubbet til vores opfattelse af, hvad der kan lade sig gøre, og disse muligheder skal vi udforske og udnytte til glæde for alle medarbejdere.

Jeg ser virkelig frem til den dag, hvor vi for alvor kan lægge coronapandemien bag os. Men det ville da være dumt ikke at tage de ting, vi har lært med på den videre rejse.

Per Kirchner

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.