Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Michael Svarer: Interessant forslag til dagpengesystemets elitebilister

Forslaget fra Fagbevægelsens Hovedorganisation vil, hvis det lykkedes at øge tilslutningen til dagpengesystemet, øge indbetalingerne til systemet. Men det vil også øge udbetalingerne i forhold til det nuværende system og medføre øgede offentlige udgifte, vurderer tidligere overvismand Michael Svarer.

Michael Svarer, professor i økonomi, Aarhus Universitet, og Senior Fellow hos Kraka

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) foreslår at øge dagpengesatsen for personer med høj beskæftigelseshistorik i den første del af ledighedsperioden. Konkret foreslås, at ledige, der mister deres job, og som har sammenlagt to års beskæftigelse ud af de seneste tre år, kan modtage 2.000 kr. mere om måneden de første tre måneder, de er ledige, hvis de har været medlem af en a-kasse i de seneste to år, og 4.000 mere om måneden, hvis de opfylder samme beskæftigelseskrav, og har været medlem af en a-kasse i de seneste fire år.

Grundideen er velkendt fra bilforsikringer, hvor elitebilister opnår gunstigere forhold, når de har haft en længere periode uden uheld og skader, og flugter med et tidligere fremsat forslag fra formandskabet i De Økonomiske Råd. Forslaget kan forbedre forsikringselementet i dagpengesystemet. Dagpengesystemet er en forsikringsordning, der tilbyder delvis forsikring mod den indkomstnedgang, man oplever, hvis man mister sit job. I de fleste lande er det obligatorisk at bidrage til en arbejdsløshedsforsikringsordning, men i Danmark er det frivilligt om man vil være medlem.

Udgifterne til dagpenge finansieres af medlemmernes a-kassebidrag og statskassen. I perioder med høj ledighed bidrager statskassen således med en større del af udgifterne. Godt 75 pct. af arbejdsstyrken er medlemmer af dagpengesystemet. Det afspejler, at en stor del af befolkningen vurderer, at systemet er en attraktiv forsikringsordning, også selv om størstedelen af de forsikrede ikke har modtaget dagpenge i de seneste mange år. Ligesom mange af os velvilligt betaler brandforsikring på vores hus, selvom det heldigvis er ret usandsynligt, at huset brænder ned. Vi betaler med glæde for sikkerheden – det gælder også for indkomstsikkerheden, hvis ledigheden skulle ramme.

Forslaget fra FH er rettet mod de personer, der har en lav forventet sandsynlighed for at blive ledige, og dermed også har et mindre økonomisk incitament til at tilmelde sig dagpengesystemet. Omvendt vil de set fra statskassens side være attraktive at få med i dagpengesystemet, da de sjældent vil skulle have dagpenge, og dermed kan bidrage til at finansiere dagpengeudgifterne til dem, der oftere er ledige.

Forslaget vil således kunne bidrage til at øge tilslutningen til dagpengesystemet. Det er ikke kun ønskværdigt med stor opbakning til dagpengesystemet ud fra statsfinansielle hensyn. Den danske arbejdsmarkedsmodel med fleksible afskedigelsesregler giver danske virksomheder gode muligheder for at tilpasse arbejdsstyrken til skiftende afsætningsmuligheder. Denne fleksibilitet, som bevirker, at jobomsætningen i Danmark er blandt de højeste i verden, modsvares af den indkomstsikkerhed som dagpengesystemet tilbyder. Opbakningen til fleksible afskedigelsesregler hænger således intimt sammen med tilslutningen til dagpengesystemet.

Forslaget fra FH vil, hvis det lykkedes at øge tilslutningen til dagpengesystemet, øge indbetalingerne til systemet, men det vil også øge udbetalingerne i forhold til det nuværende system. Dette vil kunne ske igennem forskellige kanaler. De ledige, der opfylder kravene til en højere dagpengesats, vil modtage en højere ydelse i de første tre måneder af et ledighedsforløb. Det er en ren mekanisk effekt. Dertil kommer adfærdseffekter.

For den gruppe af ledige, der oplever en forøget dagpengesats, vil incitamentet til at søge efter beskæftigelse inden for de første tre måneder være mindre, end hvis de modtog den lavere sats. Det er velbelyst i den økonomiske litteratur, at dagpengeniveauets størrelse påvirker længden af ledighed, og forslaget vil således øge længden af ledighedsforløbene for denne gruppe af ledige, og dermed forlænge den periode de modtager dagpenge.

Endelig vil en højere dagpengesats i begyndelsen af et ledighedsforløb kunne øge incitamentet til at blive ledig. Øges værdien af at være ledig gennem et mere generøst dagpengesystem, vil det teoretisk set være mindre omkostningsfuldt at miste det nuværende job, eller mere attraktivt at tage en periode på dagpenge mellem to job. Begge effekter vil kunne øge antallet af personer, der trækker på dagpengesystemet. Denne effekt kaldes for tilgangseffekten, og er empiriske set mangelfuldt behandlet i den økonomiske litteratur.

Der er internationale studier, der tyder på, at et mere generøst dagpengesystem medfører større tilgang til ledighed, men der er ikke et velbestemt skøn for størrelsesordenen af denne effekt. Det vanskeliggør en præcis vurdering af, hvad den samlede effekt af FH’s forslag ville være på den offentlige økonomi. Den potentielle konsekvens på omfanget af nye ledige begrænses naturligt af kravet om et højt forudgående beskæftigelsesomfang, men samlet set vil forslaget fra FH forventes at øge de offentlige udgifter. Det kræver således, at forslaget finansieres. I FH’s forslag skal finansieringen ske uden for dagpengesystemet.

Et alternativ er at finansiere forslaget inden for dagpengesystemet. Det kan enten ske ved, at de ledige, der opnår en højere sats de første tre måneder, får en lavere sats i de efterfølgende ledighedsmåneder, eller ved at alle øvrige ledige får en lidt lavere sats. Dette vil være mere neutralt for statskassen. Og det vil stadig kunne tiltrække flere til dagpengesystemet blandt de personer på arbejdsmarkedet, der har et højt beskæftigelsesomfang og som vurderer, at det nuværende kompensationsniveau i dagpengesystemet er for lavt.

Omvendt vil denne model naturligvis kunne påvirke andre personers tilslutning til dagpengesystemet, så hvis forsikringselementet entydigt skal forbedres, er det forbundet med øgede offentlige udgifter.

Michael Svarer

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.