Serier

Grønne bobler er intet samfundsproblem

Når store samfundsmæssige ændringer og teknologiske skift finder sted, kan det lede til bobledannelse i de finansielle markeder. Det kan gøre ondt på investorer, men er måske snarere en del af løsningen end et problem i forhold til det brede samfund. 

Corona rammer verden

Coronakrisen har haft mange konsekvenser. De mest alvorlige er selvfølgelig sundhedsmæssige i form af dødsfald, sygdomsforløb, senfølger og psykiske reaktioner. Derudover har mange oplevet økonomiske konsekvenser, men heldigvis har hjælpepakker medvirket til at begrænse disse.

Krisen har også medført en stigende interesse for aktieinvesteringer – ikke mindst i ”grønne” selskaber. Det har ført til frygt for bobledannelse. Det er oplagt en risiko, investorer skal være opmærksomme på, men fra et samfundsperspektiv er det måske ikke noget stort problem.

Flere globale storbanker vurderer, at de private investorer det seneste år er blevet markant mere afgørende for udviklingen i aktiemarkedet. Måske som reaktion på mere tid derhjemme og en høj opsparing især som følge af begrænsede forbrugsmuligheder. De private investorers stigende betydning er måske en medvirkende forklaring på, at investering i tidens trends lader til at spille en ekstraordinær stor rolle i markedet.

Der er ingen tvivl om, at tusindvis af milliarder dollar over de kommende årtier vil flyde mod projekter, der bidrager til transformationen af vores samfund.

Det gælder bl.a. de ”grønne” aktier. Fortælling bag selskaber med produkter, som kan medvirke til vores samfundsmæssige omstilling hen imod bæredygtighed, er klar. Det understøttes f.eks. af ”klimavalgene” i Europa, der meget klart viser en stigende klimabekymring i befolkningen. Og det viser sig i EU’s ambitiøse politiske målsætninger på området, som ovenikøbet pga. corona har fået milliarder af støttekroner bag sig gennem den EU’s genopretningsfond. Og Joe Biden kigger samme vej.

Der er ingen tvivl om, at tusindvis af milliarder dollar over de kommende årtier vil flyde mod projekter, der bidrager til transformationen af vores samfund. At gå fra, at stort set al økonomisk aktivitet udleder drivhusgasser, til klima-neutralitet er voldsomt. Selskaber, der enten skaber bæredygtige løsninger eller alternativt går forrest i en grøn omlægning af produktionen, vil være blandt fremtidens vindere.

Narrativet fejler intet. Dem, der allerede i dag er langt fremme med løsninger eller transformationen, nyder en høj værdiansættelse, fordi de anses som fremtidens vindere. Det er de måske også – i hvert fald nogle af dem. Men i processen vil nye teknologier komme til, og ledende selskaber vil måske overhales af ny knowhow og senere sakke bagud i ræset. Det skete for Nokia, som engang var den ledende inden for mobiltelefoner, men ikke fik greb om skiftet til smartphones. Nokias markedsværdi er faldet mere end 90 pct. over de seneste 20 år.

Aktieindeks for selskaber inden for grøn energi viser en stigning på ca. 150 pct. over de seneste tre år. Verdensindekset (MSCI) er steget ca. 30 pct. i samme periode. Lignende tendenser ses inden for andre ”grønne” dele af aktiemarkedet.

Kigger man på historien, har store samfundsmæssige skift ofte ledt til store stigninger i de aktier, der kunne knyttes op på det teknologiskift, som var undervejs. I 1920’erne var det automatisering og massefremstilling af f.eks. biler, i 1960’erne tv- og underholdning, og i 1990’erne var det IT. Narrativet bag var fuldstændig korrekt, og de store omstillinger er efterfølgende kommet.

Ikke desto mindre har de kraftige stigninger for en række af selskaberne inden for transformationen ikke været holdbare. De har i stedet været efterfulgt af store fald. Det vidner om, at det er svært at vurdere selskabernes evne til at forsvare førertrøjen på lang sigt. Det betyder ikke, at man skal holde sig til de ”gamle” selskaber. De står over for andre risici. Tilpasser de sig ikke ny regulering, der fordyrer eller forbyder traditionelle produktionsformer, risikerer de at bukke under.

Nogle af de mange midler, der sendes mod den grønne omstilling, kan ligne spildte ressourcer eller omkostningsfuld misallokering af kapital. Det ville være bedre, hvis kapital kun var allokeret til de teknologier og selskaber, som fremtiden bygges på. Men det er en illusion. For det er netop den enorme mængde af kapital, som gør det muligt at skabe den proces, hvor vi via ”trial & error”, konkurrence og offentlig støtte får en accelereret innovation, som gør omstillingen mulig.

Det, der investeringsmæssigt kan ligne bobletendenser, er typisk den anden side af mønten af de teknologiske landvindinger, der gør samfundsmæssige transformationer mulige. Det gælder også den grønne omstilling.

BRANCHENYT
Læs også