Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Godhjertethed spænder ben for succes hos mange stiftere

Hvis flere iværksættere skal lykkes kommercielt kræver det, at de allierer sig med nogen, der vækker dem fra den godhjertede forestilling om, at det hele nok skal gå, når bare et produkt er godt.

Kasper Holst Hansen, direktør i Flying BizKit. Foto: Egon Gade

For godt et år siden stillede jeg et afgørende spørgsmål til Faiza, som står bag startup’en MOSH by Faiza: 

»Vil du det her?« 

Faiza farede frem på kanten af stolen og lignede en, der var klar til at gå i kamp. Ja, hun ville tydeligvis sin virksomhed, og hun var klar på at få hjælp af en ”jægersoldat”. Det havde hun i den grad også brug for. Landet var nemlig lukket ned, og hendes satsning med at sælge daddelkonfekt fra en butik i det indre København lå i ruiner.

Ryk lidt rundt på tingene, ja, så ligner Faizas startup mange andre startups: Et godt produkt med store kommercielle udfordringer. Jeg har selv været igennem øvelsen flere gange. Splittet et produkt ad og samlet det igen. At være uhæmmet i omgangen med en virksomhedsdrøm. Ladet mig guide af visionen bag den virksomhed, jeg arbejdede for og den magiske forskel, jeg ville gøre for kunderne og de mennesker, der var en del af virksomheden. 

Det lyder måske enkelt, men i praksis er det møgsvært for founders - stiftere - at gå brutalt til værks overfor deres egen forretningsstrategi. Oplevelsen af at være all-in på konceptet giver mange stiftere en følelse af ”at det hele nok skal gå”. Derfor har de brug for en ”baggårdskat”. Én, som intet er helligt for – én, der går benhårdt efter at gøre en virksomhed til en kommerciel succes.

Det er ubehageligt at være brutal overfor sig selv. Ubehageligt, men absolut nødvendigt. At omfavne den angst, der opstår, når tvivlen kradser i hele kroppen. Ikke desto mindre opstår magien i den øvelse og vejen til vækst viser sig. Indsigten samler sig i den fokuserede fremdrift, der skal til, for at en lille, spæd startup kan få et tiltrængt brohoved i markedet. 

Den krigeriske retorik er absolut ment anekdotisk. Jeg oplever nemlig, at den passer helt vildt godt til mit daglige virke. Jeg har ikke været i militæret, men ser mig selv som en slags jægersoldat. En der nedkæmper problemerne på nært hold og tager på specialmissioner for founders. Vil du i krig, kan du lære noget. Men du skal selv vinde slaget. Det gør en rigtig hær. Metaforisk set dine fremtidige medarbejdere, under din kyndige ledelse.

Virksomheder skabes af mennesker, og derfor er det afgørende, at man kommer i mesterlære som founder. De skal kunne vokse kontinuerligt, så der kan bygges en stærk og meningsfuld virksomhed. Og første skridt er at tage angsten alvorligt og nedbryde det følelsespanser, som luller en stifter i søvn. 

Der er noget usigeligt smukt ved mennesker, der lægger følelsespanseret, accepterer deres nederlag, samler sig og skaber en endnu større sejr.

I sensommeren ringede min telefon. Det var Faiza. Hun var bevæget og fortalte, at hun havde truffet beslutning om at lukke den eksisterende fysiske butik og følge idéen om at bygge virksomheden anderledes op. Sådan! Det var en modig og svær beslutning. Men jægersoldaterne var også klar til at løfte i flok. 

Nu otte måneder senere har Faiza både et velfungerende digitalt salg, hendes produkter er på butikshylderne i Danmark – og så er hun på vej ind i Sverige. Det er stærkt eksekveret, men Faizas menneskelige udvikling, hen over et yderst vanskeligt år, er ubeskrivelig. Der er noget usigeligt smukt ved mennesker, der lægger følelsespanseret, accepterer deres nederlag, samler sig og skaber en endnu større sejr.

Nu tænker du nok, at der skal nogle usædvanlige og hemmelige værktøjer til for at skabe kommerciel succes. At der skal bruges nogle ukendte våben. Jeg må skuffe dig. For i al oprigtighed er en go-to-market-strategi noget, som flere end tusinde studerende hvert år lærer om på CBS. Min ”hemmelighed” er snarere, at jeg først og fremmest er mennesket. Det menneske, der har stiftet virksomheden. At jeg kræver, at mennesket stiller sig anderledes, både mentalt og fysisk og udvikler sig menneskeligt i processen. Når det sker, kan der bygges et brohoved i markedet, så er virksomhedens stifter klar til rejsen derfra.

Mesterlære er en finurlig størrelse, jeg har selv oplevet den i mange former. Maskeret, når nogen blot var gode til et eller andet, og jeg ubevidst samlede det op. Målrettet, når jeg selv har opsøgt mesteren og modtaget viden og lærdom.

At arbejde med founders handler i sin essens om mesterlære. At gøre dem til den bedste og stærkeste udgave af sig selv. For mennesket går forud for virksomheden. Derfor var blikket fra Faiza afgørende for, at hun kunne hjælpes til at gøre en forskel og samtidig få kommerciel succes. Med det gode hjerte på rette sted. 

Kasper Holst Hansen

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.