Serier

Er stigende obligationsrenter en trussel mod aktiemarkedet?

Globale aktier er steget cirka 74 pct. i det forløbne år. Nu trues aktieopsvinget af stigninger i obligationsrenterne, men set over et længere perspektiv er der næppe grund til at frygte, at et jordskælv i obligationsmarkedet udløser en tsunami i aktiemarkedet.

Corona rammer verden

Mens snakken omkring aftensmaden fortsat handler meget om covid-19, coronapas og genåbning af samfund, ser de finansielle markeder i stigende grad igennem dette. Med vaccinationsprogrammerne er det mest af alt et spørgsmål, om væksten kommer et par måneder før eller senere – ikke om den kommer.

Det, som har overtaget som dominerende tema på de finansielle markeder, er renteudsigter. Den 23. marts kunne aktieopturen fejre etårs fødselsdag. Og stigningerne har været til at få øje på: Globale aktier er steget cirka 74 pct. i det forløbne år. Den første del af opturen var i høj grad en reaktion på, at covid-19, hvor slem den end er, ikke var enden på denne verden.

Sidenhen har aktiestigningerne især været båret af penge- og finanspolitiske lempelser. Disse har til gengæld også været af bibelske dimensioner, og langt større end det vi så under finanskrisen. Nu trues aktieopsvinget af ledsagende stigninger i obligationsrenterne.

De større centralbanker har siden finanskrisen opkøbt obligationer og dermed presset renterne ned i niveauer, som er lysår fra det, man ville forvente i en normal verden. Hvis obligationsrenterne var den eneste informationskilde, man havde, ville man hurtigt konkludere, at verden befandt sig i en dyb recession eller depression.

Dette har også fristet regeringer og virksomheder verden over, til at ”låne lidt ekstra”. I USA har Joe Biden tidligere på måneden underskrevet ”American Rescue Act”, der har et prismærke på 1900 milliarder dollar (svarende til 9 pct. af BNP). Dette fik også Bill Clintons tidligere finansminister, Larry Summers, til at erklære, at man lige nu ser den mest uansvarlige finanspolitik i mindst 40 år.Og blækket er ikke tørt, før man er i gang med at formulere den næste gigantpakke: Denne gang skal 3000 mia. dollar dedikeres til investeringer i infrastruktur, klimavenlige tiltag og uddannelse. Retfærdighedsvis skal det dog siges, at man i denne omgang vil søge at finansiere en del af udgifterne med skattestramninger.

Obligationsmarkedet har for længst reageret på Joe Bidens ekspansive finanspolitik. Siden han blev valgt den 3. november, er den 10-årige amerikanske statsobligationsrente blevet fordoblet til 1,6 pct. Fortsatte stigninger i obligationsrenterne kan potentielt udgøre en trussel mod aktiemarkedet. Men det afhænger ikke kun af størrelsen af rentestigningerne, men også af årsagerne til sådanne.

I den henseende er usikkerhederne og uenighederne større end normalt. Historisk hører det til sjældenhederne, at stigende obligationsrenter udgør et problem for aktierne. Forklaringen er, at de stigende renter som oftest reflekterer større vækstoptimisme, og dermed at de vil være ledsaget af stigende indtjening hos virksomheder.

Det er også hovedsageligt tilfældet denne gang. Den primære usikkerhed kommer fra en ”normalisering” af renterne. Er det ”normale” det vi så op til covid-19 ramte verden, eller er det hvordan tingene så ud før finanskrisen og indførelsen af den ekstraordinære pengepolitik med massive opkøb af obligationer?

I den amerikanske centralbank er man, i modsætning til den Europæiske Central Bank, godt tilfreds med rentestigningerne. Skævvridningen af de sikre statsobligationsrenter har betydet, at man gennem mange år har ”presset” investorerne til at købe mere risikofyldte aktiver, herunder aktier.

Risikoen herved er stadig større bobler på markedet, som på et tidspunkt sprænger og potentielt katalyserer finansiel ustabilitet og en ny finanskrise. Tirsdag den 23. marts var såvel centralbankchefen som finansministeren til høring i Kongressen. Begge sagde, at dele af markedet forekommer ”dyrt”.

På grund af risikoen for bobler har centralbanken også en interesse i, at obligationsrenterne stiger i den kommende tid. Sker denne tilpasning for hurtigt, og uden ledsagelse af opjusteringer af forventningerne til økonomisk vækst og indtjeningsvækst, vil det fra tid til anden blive en udfordring for aktier og virksomhedsobligationer.

Men set over et længere perspektiv, er der næppe grund til at frygte, at et jordskælv i obligationsmarkedet udløser en tsunami i aktiemarkedet.

Læs også
Top job