Debat

Er moralske penge et nyt paradigme eller en idealistisk trend?

Med rekordinvesteringer i grønne og socialt bevidste virksomheder bliver der ikke bare åbnet op for nye forretningsmuligheder. Der bliver også stillet helt nye krav til virksomhederne, hvis de vil være konkurrencedygtige i fremtiden.

Investorer kaster sig som aldrig før over de såkaldte ESG-investeringer (Environmental, Social & Governance). Et marked, der sidste år steg med 50 pct. til 10,6 billioner kroner eller mere end fire gange så meget som Danmarks samlede BNP.

Og i sidste uge slog en ny grøn investeringsfond rekorden for største børslancering af en fond nogensinde. En fond, der alene har fokus på grønne virksomheder, der nedbringer CO2-udslippet, og som på den første handelsdag indkasserede 7,8 mia. kr.

Pengene strømmer med andre ord ind i de virksomheder, der har en grøn, social og klimavenlig profil. Spørgsmålet er så, om vi blot er vidne til en investeringsmæssig sæsondille, hvor alle bare søger samme sted hen, fordi der er vækst her og nu, eller om der er tale om en større og mere grundlæggende forandring hos investorerne.

Heldigvis ser det ud til, at der er tale om det sidste.

En analyse fra Bain viser f.eks., at 65 pct. tror, at ESG bliver standardkravet indenfor de næste fem år. Så hvis man er ude at søge kapital, er ESG-vinklen vigtig at have med, hvis man vil have investorernes interesse.

Topcheferne skal have mere end bare grønne fingre

Bæredygtighed og samfundsansvar har traditionelt blot været noget, der ofte havde et sekundært fokus i både virksomhederne og hos investorerne.

Noget, som fint bare kunne stå i en CSR-rapport, hvor et par sammenregnede nøgletal omringet af flotte naturbilleder og et par fluffy citater sagtens kunne indkapsle virksomhedens samlede samfundssind.

Men den går ikke længere.

For både kunder, medarbejdere og investorer kan sagtens gennemskue greenwashing, når de ser det. Og topcheferne ved det også godt. Således svarede 75 pct. af danske topchefer fra det danske eliteindeks da også, at de ville øge deres fokus på bæredygtighed. For der er ingen vej uden om.



Skiftet til et reelt bæredygtigt fokus er dog ikke nemt. Det kræver langt mere end bare at publicere et statement om sit samfundsansvar. Topledelsen skal rent faktisk involvere sig på en helt anden måde i sin omverden end tidligere. Og det er nok her, det største paradigmeskifte ligger.

Først og fremmest skal man som CEO forstå sin omverden og den kontekst, ens virksomhed fungerer i sit økosystem, i langt mere detaljeret grad, og det kræver ofte ny indsigt – og måske nye kompetencer i topledelsen.

Og så skal man evne at kigge længere end kvartals- og halvårsregnskaberne og rent faktisk planlægge langsigtet. For den grønne omstilling kræver investeringer, ressourcer og fokus i hele virksomheden over længere tid, hvis man rent faktisk vil gøre en forskel.

Sidst men ikke mindst skal man give medarbejderne og især mellemlederne muligheden for at foretage de nødvendige bæredygtige forretningsbeslutninger og ændre deres processer, indkøbspolitiker og produktion, hvis det er nødvendigt.

Hvordan afhænger af den industri, man er en del af. For fødevareindustrien vil det måske være mest oplagt at kigge på reduceret CO2-udslip, mindre miljøpåvirkning og bedre arbejdsforhold i tredje verdens lande, mens det for it-virksomheder måske mest vil handle om at optimere energiforbruget, mindske vandforbruget og sikre bedre sikring af kundernes private data.

The green way or the highway?

Belønningen i et bæredygtigt fokus er heldigvis til at få øje på. En analyse fra Harvard Business School, hvor man over en 15-årig periode har sammenlignet virksomheder med et stærkt bærdygtighedsfokus med dem, der ikke havde et, viste, at de bæredygtige klart outperformede de mere traditionelle virksomheder.

Med det in mente kunne man som leder måske blive fristet til bare at smide alt over bord og gå rent efter den grønne omstilling. Så simpelt er det desværre ikke. Godt nok er investorerne mere tålmodige mht. bæredygtige investeringer, men de vil stadig have deres investering tilbage med gode renter.

Investorer, kunder og samfundet forventer, at virksomheder tager et grønt og samfundsmæssigt ansvar. Dem, der tøver, taber.

Natasha Friis Saxberg


Leverer man ikke de grundlæggende KPI’er - præstationsmålepunkter - kan man ende som Danones Emmanuel Faber, der netop blev smidt på porten, da investorerne syntes, han havde et for stort samfundsfokus i stedet for et nødvendigt økonomisk fokus.

Derfor handler det også om at finde den rette balance. Man skal evne både at ændre virksomhedens fokus, tage et samfundsansvar og få nye grønne KPI’er, samtidig med at man har et skarpt øje til sin afkast på den investerede kapital (ROI) og økonomiske formåen.

Netop den balancegang bliver en af det 21. århundredes store erhvervsmæssige trends. Og du har ikke noget valg. Investorer, kunder og samfundet forventer, at virksomheder tager et grønt og samfundsmæssigt ansvar. Dem, der tøver, taber.

Læs også