Debat

Kunstig intelligens er et supervåben i den grønne omstilling

Kunstig intelligens er et særdeles effektivt værktøj, når vi skal skabe et mere bæredygtigt samfund.

Meget snak om kunstig intelligens handler om selvkørende biler, stemmestyrede assistenter og andre gadgets, hvor teknologien skaber øget bekvemmelighed for brugerne.

Men kunstig intelligens har også en fordel, der er fløjet mere under radaren i den hidtidige debat. Teknologien er nemlig intet mindre end et supervåben, når det handler om at sætte turbo på den grønne omstilling.

Lad mig give tre konkrete eksempler:

I landbruget kan kunstig intelligens reducere mængden af gødning på markerne, fordi teknologien ud fra satellitdata og billedgenkendelse kan fortælle landmanden præcist hvor meget gødning, kornet på hver eneste kvadratdecimeter af marken har behov for. Det gavner miljøet, ligesom gødningen bruges, hvor den gavner mest.

I trafikken kan kunstig intelligens guide bilerne rundt i byerne, så forureningen fra trafik mindskes. Det sker ved at algoritmer med afsæt i trafikmønstre, uheld på vejene og bilisternes adfærd kan vise trafikanterne den hurtigste og mest brændstofbesparende rute.

I kommunerne kan kunstig intelligens reducere energiforbruget i bygninger, så der udledes mindre CO2. Data om vejret og bygningernes anvendelse kan for eksempel bruges til at forudsige, hvornår og hvor meget varme og ventilation en konkret daginstitution har brug for.

Kan reducere udledning af drivhusgasser

Kunstig intelligens er naturligvis ikke nok til at løse de store klimaudfordringer, verden står over for, og teknologien kan på ingen måde stå alene. Men kunstig intelligens er en effektiv enabler, der kan hjælpe den grønne omstilling på vej.

Konkret har en analyse fra PwC vist, at brugen af kunstig intelligens på verdensplan kan reducere udledningen af drivhusgasser med 4 procent frem mod 2030, hvis energi-, vand-, landbrugs- og transportsektoren i stigende grad tager teknologien til sig.

Reduktionerne kan blandt andet hentes via de såkaldte prædikationer, hvor kunstig intelligens og den beslægtede disciplin machine learning populært sagt bruges til at forudsige begivenheder ud fra kombination af flere datakilder. Forudsigelserne kan bruges til at træffe beslutninger, der understøtter en øget bæredygtighed.

Træerne vokser ikke ind i himlen

Efter at have beskæftiget mig med digitalisering og kunstig intelligens i en årrække er jeg dog helt med på, at træerne ikke vokser ind i himlen. Lige så let, som det lyder, lige så drønsvært er det desværre ofte at arbejde med kunstig intelligens i praksis.

Eksempelvis er noget så umiddelbart enkelt som at lave en meningsgivende sammenstilling af data fra flere kilder ret så svært i praksis. Computerkraften lader stadig også noget tilbage at ønske, når det drejer sig om avancerede beregninger og simuleringer.

Dertil kommer den menneskelige faktor, der kan arbejde mod teknologien. Mange er således skeptiske over for kunstig intelligens, og det kan stikke en kæp i hjulet for at indfri det grønne potentiale, hvis brugerne ikke har tillid til eksempelvis løsningernes anvisninger om bæredygtig adfærd.

Sådan indfrier vi potentialet

Så hvordan sikrer vi, at vi som samfund får hentet de grønne gevinster fra kunstig intelligens sideløbende med alle de analoge bæredygtighedsindsatser, vi sætter i værk?

For mig at se er der især tre ting, vi skal fokusere på:

For det første skal vi sikre en optimal gennemsigtighed om, hvordan løsninger baseret på kunstig intelligens når frem til at blive til anvisninger om alt fra gødning af marker til energibesparende kørsel. Ellers risikerer vi at umyndiggøre brugerne og underminere tilliden til løsningerne.

For det andet skal vi skabe nogle rammer om teknologien, som skaber størst mulig tryghed om anvendelsen. Dermed mindskes risikoen for, at brugerne fravælger løsningerne. Det kan eksempelvis være i forhold til lovgivning, der beskytter borgernes data.

For det tredje skal vi anerkende, at der er mange etiske dilemmaer forbundet med kunstig intelligens – eksempelvis i forbindelse med ansigtsgenkendelse og borgernes ret til privatliv. Vi skal tage dilemmaerne dybt seriøst, og vi skal blive ved med at diskutere dem.

Kunstig intelligens kommer aldrig til at erstatte mennesker. Men den kan give os en hjælpende hånd – også på vejen mod et mere bæredygtigt samfund. Jeg anbefaler, at vi tager imod hjælpen.

BRANCHENYT
Læs også