Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Er små pensionskasser tændsatser eller knaldperler for bæredygtighed?

På trods af beskedne ejerandele formår små pensionskasser at tvinge store børsnoterede virksomheder til markante ændringer af deres tilgang til bæredygtighed. Hvordan kan de ske?

Christian Sparrevohn, partner og co-founder i rådgivnings- og investeringsselskabet The Footprint Firm

En ’tændsats’ er defineret som en smule letantændeligt stof, som bruges til at antænde en større sprængladning. Ofte er deres egen sprængkraft lille – men uden dem er det vanskeligt at skabe effektive eksplosioner, selv hvis man har masser af dynamit.

Metaforen er passende i forhold til det, der i stigende omfang sker på generalforsamlinger i danske virksomheder. Måske mest spektakulært var LD Fondes og AkademikerPensions antændelse i GN Store Nord, i form af et krav om, at GN fremover skal oplyse hvor meget selskabet betaler i skat i hvert enkelt land, det gør forretning i.

Land-for-land skattetransparens bliver ofte fremhævet som et afgørende redskab for at modvirke aggressiv skatteplanlægning. Men med så stor transparens følger videregivelse af forretningsfølsomme tal, som kan misbruges af konkurrenter, indvendte GN’s bestyrelse. Og anbefalede derfor, at generalforsamlingen stemte imod forslaget.

Det gjorde generalforsamlingen imidlertid ikke. Bestyrelsen måtte indkassere et ydmygende nederlag, og selvom GN ikke offentliggør stemmetal, er eksterne analytikeres vurdering at ganske mange aktionærer stemte for forslaget, blandt andre Danske Bank og Vanguard. Ligesom der var væsentlige flertal for lignende, nylige forslag hos blandt andet A.P. Møller-Mærsk, Novo og Carlsberg.

Ved siden af de danske pensionskasser står enorme krudttønder i form af globale formueforvaltere som BlackRock, Allianz og Fidelity.

Christian Sparrevohn

Der er mange friske eksempler på aktionærer med små ejerandele, der har placeret bæredygtighedsbomber på generalforsamlinger. AkademikerPension ledte f.eks. de forhandlinger, der succesfuldt pressede Toyota til at indstille lobbyisme mod skrappere klimakrav. Her var det nok at true med at stille forslag. Sampension, Velliv, Industripension og andre kaster sig også med stor iver ind i forslagsstilling, stemmeafgivelse og aktivt ejerskab. De lykkes overraskende tit, selvom de er små.

Hvordan kan det være? Vi skal tilbage til tændsats-metaforen: Ved siden af de danske pensionskasser står enorme krudttønder i form af globale formueforvaltere som BlackRock, Allianz og Fidelity. De har langt flere aktier og betydeligt flere stemmer end små danske pensionskasser. De fleste af dem har udbyggede bæredygtighedsstrategier og -politikker, og er aktive røster i den globale dialog om bl.a. grøn omstilling.

Mange af dem er sågar samlet i en række sammenslutninger med målsætninger for bæredygtighed, herunder bl.a. den FN-stiftede Net Zero Asset Owners Alliance. Og alligevel er disse giganter sårbare over for kritik om ikke at sætte handling bag ordene. De fleste har betydelige positioner i f.eks. olieselskaber. De store formueforvaltere forsvarer sig med, at de kan gøre en større forskel ved at være aktive ejere, og at de i øvrigt først og fremmest har et ansvar for at sikre et godt afkast til jeres investorer. De er så store ejere at hurtigt frasalg af enkeltpapirer kan have ret vidtrækkende konsekvenser, på godt og ondt. De foretrækker langsomme tilpasninger i et tempo og på en måde, der ikke destruerer værdi.

De største forvalteres lyst til at stille forslag, der presser selskaber til hurtig handling, er derfor begrænset. Men når andre stiller forslag om at indføre en praksis, man selv har udtrykt sin intention om, f.eks. skattetransparens og tilslutning til Paris-aftalen, kan man dårligt stemme imod.

Kynikere kan mene, at mindre danske pensionskasser i deres tændsats-aktivisme blot forsøger at skabe opmærksomhed om sig selv. At de blot er knaldperler. Sprogvalget i markedsføringen er da også grandiost og ”hør hvor vi gungrer”-agtig. Men effekten har substans af to grunde: For det første fordi det i en række enkeltsager tvinger såvel storinvestorer som det underliggende selskab til handling. For det andet fordi tændsatserne formår at tegne en profil, som presser andre, mere nølende investorer til at hæve ambitionsniveauet for deres aktive ejerskab.

Forklaringen på aktivismen skal bl.a. findes i, at pensionsopsparerne er blevet bedre til at organisere sig og skabe eksplosivt rabalder på de mindre pensionskassers egne generalforsamlinger. Heller ikke de små forvaltere har altid lyst til at skille sig af med porteføljens bæredygtighedsudfordringer i det tempo, deres medlemmer kræver. Men så kan de i det mindste stille krav til andre og dermed vise deres værd og intention. Dygtige selskaber i alle brancher gør klogt i at tage den slags kædereaktioner alvorligt.

Christian Sparrevohn

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.