Serier

Europa haler ind på USA i vaccineræset

Oven på en mildest talt skandaløs langsom start på vaccineringen af den europæiske befolkning er udrulningen af vacciner nu kommet op i gear. Selv om EU kun har fået førstegangsvaccineret 28 pct. af befolkningen og USA 46 pct., er man nu godt på vej og indhenter langsomt USA. Det tilsvarende tal for Danmark er 26 pct.

Corona rammer verden

Forskellen i vaccineudrulningen har været tydelig i de økonomiske data. De dele af økonomien, der er knap så hårdt ramt af pandemien – produktion, byggeri og andre sektorer, som ikke er afhængige af menneskelig interaktion – har udviklet sig mere eller mindre parallelt i de fleste lande og regioner i verden.

Derimod har de sektorer, der lever af kontakt og omgang mennesker imellem, herunder serviceerhverv som restauranter og forlystelser, vist markant forskellig udvikling på tværs af lande og regioner.

En forskel, der primært har baggrund i hastigheden af vaccineudrulninger og delvist af den nedlukningspolitik, der er ført. Forskellene har været tydelige i f.eks. de seneste opdaterede prognoser fra institutioner som OECD og IMF, som begge har opjusteret vækst-forecast for USA, men samtidig nedjusteret dem for Eurozonen.

Nu begynder vi imidlertid at se de positive effekter af vaccineudrulningerne i Europa, hvor f.eks. Service PMI-tallene igen begynder at vende snuden opad. Tydeligst i Spanien, hvor vi så en stigning fra 48,1 til 54,6 (i et indeks, der balancerer omkring 50), men også en vending i den samlede eurozone fra 49,6 i marts til 50,5 i april. Altså første måling over 50 siden august 2020, og et klart tegn på et forbedret underliggende vækstmomentum.

Kortsigtede udfordringer

Mens økonomierne nu langsomt åbner for menneskelig omgang, er der andre dele af økonomien, der - både på globalt, europæisk og dansk plan - bliver ramt af et af ofrene for pandemien – den globale mangel på Semiconductors (mikrochips), som rammer bredt ind i de globale forsyningskæder og produktionen. Alt lige fra fremstilling af biler til kaffemaskiner rammes nu af både stigende priser på halvfabrikata og mangel på underkomponenter.

Som de fleste centralbankrepræsentanter har gjort opmærksom på i utallige taler - senest i forrige uge, da de forsøgte at glatte ud efter den amerikanske finansminister Janet Yellen - så ses både de nuværende udbudsproblemer og stigende priser dog som midlertidige. Der er selvfølgelig altid en risiko for, at de ikke er midlertidige, men hænger verden bare en lille smule sammen, som den har gjort igennem de seneste 10-15 år, er der tale om midlertidige udbudsproblemer og kortsigtet prispres.

Først når beskæftigelsen driver lønningerne højere op, end de er i dag, vil der komme et mere fundamentalt opadgående pres på inflationen. Det kræver imidlertid to ting. At beskæftigelsen kommer tilbage til forrige højder, og at philipskurven igen får en hældning. Altså at sammenhængen mellem faldende arbejdsløshed og stigende lønninger genetableres. En sammenhæng, der har været sat ud af kraft igennem en del år efterhånden.

Langsigtet genopretning

Ovenpå den seneste svage arbejdsmarkedsrapport er USA fortsat 8,2 mio. under beskæftigelsesniveauet før corona, og det vil sandsynligvis tage minimum et år at få dem alle genskabt. Det samme er gældende i Europa. Vi mistede ikke lige så mange job som amerikanerne, men de bliver til gengæld heller ikke genskabt lige så hurtigt. Men genskabt vil de blive, i takt med at den europæiske befolkning bliver vaccineret, økonomierne bliver genåbnet og støtten fra den europæiske redningsfond begynder at rulle ud hen over sommeren, og så vil Europa indhente noget af efterslæbet i forhold til USA hen over 2. halvår 2021 og ind i 2022.

Det er imidlertid sandsynligt, at der over de kommende måneder vil komme perioder med negative inflationsoverraskelser, der kan udfordre tilliden til den førte centralbankpolitik, og som kan påvirke specielt de lange renter i opadgående retning. Det vil blive en kamp mellem centralbankernes udmeldinger og troværdighed på den ene side, og markedsprisningen af de første renteforhøjelser på den anden.

Fed har signaleret, at centralbanken vil være tålmodig og afvente faktiske prisstigninger, før den vil reagere. Det eneste, der kan rykke på det, er en markant opgang i beskæftigelsen og klare indikationer på, at lønningerne stiger. Historien taler for, at det moment ligger længere ude i fremtiden, end markedet lige nu forudser.

BRANCHENYT
Læs også