Serier

Det digitale B-hold uddør aldrig

Vi bør helt droppe forestillingen om de digitalt udsatte som en uddøende race og i stedet fokusere på at skabe bæredygtig digitalisering.

Corona rammer verden
Forfatterne til denne kommentar har sammen skrevet bogen 'Dét kan du læse om på nettet - om digitalt udsatte ældre', som udkommer den 25. maj. Arkivtegning: Rasmus Sand Høyer

I 2001 kunne man i Jyllands-Posten læse artiklen Det digitale b-hold er ved at forsvinde, hvori den daværendeIT- og forskningsminister Birte Weiss (S) udtaler: »Jeg har altid distanceret mig fra ideen om et A- og B-hold og været overbevist om, at hele befolkningen med en vis forsinkelse generelt vil komme med.«

I dag, 20 år senere, kan vi konstatere, at det digitale b-hold stadig eksisterer. I en netop færdiggjort, kvalitativ undersøgelse fra IT-Universitetet, som er finansieret af Fonden Ensomme Gamles Værn, har forskere undersøgt, hvordan digitalt udsatte ældre klarer kontakten med det offentlige, og konklusionen er nedslående.

Det digitale B-hold er stort, og det har både store konsekvenser for den enkelte udsatte borger og for den offentlige administration, når en borger f.eks. ikke magter at bruge de offentlige selvbetjeningssystemer.

Både i Danmark og resten af verden har coronakrisen tydeliggjort, at digitaliseringen på nogle måder øger uligheden. Det har fået FN til at intensivere kampen mod den digitale kløft, dog med en erkendelse af at kampen aldrig vil kunne vindes helt. Den erkendelse er et fremskridt, som vi kan bruge til at skabe en bæredygtig digitalisering med.

Grunden er ret indlysende, at den digitale udvikling fortsætter, hvilket forandrer forudsætningerne for at være med på det digitale A-hold. Dvs. at vi, som i dag er nogenlunde tech-sikre og som kan bruge de apps, som er nødvendige for at kommunikere med lægen, tage offentlig transport osv, ikke kan regne med, at vores nuværende evner rækker særligt langt om 20 eller 30 år.

I artiklen fra 2001 blev det digitale B-hold båret mod graven på en båre bestående af en undersøgelse, som viste, at næsten hver eneste borger under 40 år havde klikket sig ind på internettet. Dengang var man altså en af B-holdet, hvis man aldrig havde været online. I dag kræver det en del mere end blot at have stiftet bekendtskab med internettet at være en del af A-holdet, både i form af evner og nogenlunde nyt it-udstyr, hvilket kan være en stor økonomisk mundfuld for borgere med lav indkomst.

Nok vil en stor del af befolkningen også i fremtiden kunne tilegne sig nye teknologiske færdigheder, men med en stærkt stigende ældre befolkningsgruppe vil mange af dem, der i dag er med til at drive digitaliseringen fremad, få problemer med at spille sig på det digitale A-hold, f.eks. pga. af sygdom eller manglende mentalt overskud.

Derfor bør politikere, embedsfolk og virksomheder gøre op med forestillingen om, at det digitale B-hold uddør, og designe vores it-systemer og vores samfund med den erkendelse in mente. Det vil ikke bare skabe en bedre digitalisering, som kommer et bredere udsnit af befolkningen til gode.

Det vil formodentlig også kunne smidiggøre den offentlige og private sektor, hvor der bliver der brugt mange ressourcer på at imødekomme det digitale B-holds behov, fordi alt er gearet til de digitalt velfungerende. Sidst men ikke mindst er de digitalt udsatte ikke nødvendigvis fattige. For nogle virksomheder betyder det, at man ved også at inkludere de mere analoge danskere i marketing og salg, vil kunne nå ud til en kundegruppe, som konkurrenterne måske har overset.

Læs også