Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Automatisering og digitalisering halter i de mindre virksomheder

Det er ikke kun de store virksomheder, der skal på banen. De små- og mellemstore virksomheder skal med på automationstoget.

Lasse Damsø Pedersen, Funktionschef, Industriel IT & automation, CBRE Intego

De senere års accelererede teknologiske udvikling betyder, at de danske produktionsvirksomheder nu står med en unik chance for at tage et markant skridt frem i den globale konkurrencesituation. I Danmark har vi i kraft af vores stærke uddannelsessystem direkte adgang til højtuddannet arbejdskraft og rådgivning. Vi har en fantastisk internetinfrastruktur med adgang til det lynhurtige fibernet i det meste af landet. Og ja, virksomhederne har sågar mulighed for at søge økonomiske midler til automatisering via tilskudspuljer.

Med andre ord har vi i Danmark alle muligheder for at få automationsbolden til at rulle. Alligevel viser en undersøgelse fra Ingeniørforeningen i Danmark, IDA, at kun 15 procent af virksomheder med under 100 ansatte har en høj digitaliseringsgrad. Det er til sammenligning tilfældet for hele 57 procent af de store produktionsvirksomheder.

Vi er i daglig kontakt med industrivirksomheder over hele landet, herunder en lang række små og mellemstore virksomheder (SMV’er), og oplever flere årsager til den markante forskel. Den primære er, at SMV’ernes organisationer ikke på samme måde er gearede til at igangsætte og varetage omfattende og til tider komplekse automatiserings- og digitaliseringsprojekter. Hos SMV’erne fylder driften – helt naturligt – mere end hos de større virksomheder, der i kraft af deres volumen har mulighed for at allokere medarbejdere med de rette profiler og kompetencer til opgaven. 

Dermed er automatiseringsprojekter simpelthen svære at overskue for SMV’erne, og derfor går mange i den fælde, at de fra start i processen kigger isoleret på tekniske løsninger som f.eks. robotter. Men robotter er ikke svaret for alle virksomheder. Vi har desværre set flere eksempler på, at det kan lede til dårlige beslutninger og lavt udbytte af investeringen, når teknologien bliver styrende for processen, og at disse eksempler skræmmer virksomheder fra yderligere investeringer i automation.

Vellykket automatisering handler ikke bare om at købe noget nyt teknologi, og investeringer i automatisering må derfor ikke anses som en klassisk indkøbsopgave. Det handler om at afdække nuværende og kommende behov, så man når frem til et projekt eller en løsning, der passer konkret på den enkelte virksomheds rammer og forretning. Det gælder i forhold til økonomi, men i særdeleshed også i forhold til at sikre, at SMV’erne bibeholder den fleksibilitet og omstillingsparathed, der ofte adskiller dem fra de større virksomheder.

Den øvelse kræver - foruden en stærk og forandringsparat organisationskultur - ofte faglig sparring, og SMV’ernes vigtigste fokus bør derfor være at screene markedets forskellige leverandører frem for markedets mulige tekniske løsninger. Og hellere i dag end i morgen, så vi får SMV’erne med på vognen til stor gavn for fremtiden for dansk produktion og arbejdspladser i industrien. For at kunne konkurrere med de globale konkurrenter skal vi i Danmark arbejde smartere – og her er automation vejen frem.

Lasse Damsø Pedersen

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.