Efter adrenalinfyldt rutsjebanetur sætter renterne sig over i de sløve veteranbiler
Efter en turbulent periode med rentestigninger er der udsigt til, at renterne forbliver omkring det nuværende niveau det næste års tid. Corona vil dog fortsat lægge et slør af usikkerhed over verdensøkonomien.
Danskernes boligrenter er kommet op, og vi skal tilbage til 2019 for at finde et tilsvarende niveau. Mens de højere renter er noget, vi skal vænne sig til, forestiller vi os ikke, at det næste års tid vil byde på mærkbart stigende renter.
Lidt ro på er også tiltrængt. Det seneste halvandet års tid har været en tur i den helt store rutsjebane. Både mentalt og økonomisk. For mit eget vedkommende har humøret i hvert fald kørt op og ned - og i loop til tider - i takt med nedlukninger og genåbninger af vores arbejdspladser, butikker, restauranter og meget andet.
Nu, da der vaccineres løs og sommervejret foreløbigt dæmper smitten, kan vi se frem til en hverdag, der minder mere om en rolig, velkendt tur i veteranbilerne i Tivoli.
Rolig er netop vores forventning til renterne. Vi ser en ganske flad udvikling for os, så renten på lån med eksempelvis fast rente i 30 år eller femårig rentebinding, den såkaldte F5’er, er omtrent uændrede, når vi er kommet ind i 2022.
Rolige renter er tiltrængt efter en tid, hvor corona har gjort renterne lige så forudsigelige som mit svingende humør. Siden begyndelsen af 2020 har renten på fastforrentede lån været nede at vende på 0,5 procent og toppe på 1,5 procent ikke bare en gang, men to gange. På kun halvandet år.
At renterne er kommet op, er faktisk en god nyhed for os allesammen. Det er nemlig et tydeligt tegn på, at vi er på vej ud af coronaens truende skygge.
Rutsjebaneturen er endt med, at renterne er kommet op. Hårdest er det gået ud over lån med fast rente i 30 år, der er gået fra 0,5 til 1,5 procent siden nytår, mens F5-renten nu ligger omkring et rundt nul efter flere års negativt niveau.
At renterne er kommet op, er faktisk en god nyhed for os allesammen. Det er nemlig et tydeligt tegn på, at vi er på vej ud af coronaens truende skygge. Verdensøkonomien er i bedre gænge end frygtet for et halvt år siden, blandt andet hjulpet godt på vej af den nye, amerikanske præsident og mildere økonomiske konsekvenser af vinterens nedlukning i USA og Europa.
Højere renter er også godt nyt for et boligmarked, hvor det nogle steder er gået lidt for stærkt, siden landet lukkede ned første gang. Højere renter er nemlig med til at lægge en dæmper på købelysten og dermed prisstigningerne på huse og lejligheder.
Selvom højere renter naturligvis er ærgerligt for den enkelte boligkøber, der netop nu er ude og finde et nyt sted at bo.
Højere renter byder dog også på nye muligheder for de boligejere, der har et lån med fast, lav rente. Højere renter får nemlig kursen på deres boliglån til at falde, så de betaler mindre end de skylder, hvis de indfrier lånet. Det vil dem med 0,5- og 1-procentlån kunne mærke, hvis de flytter eller skifter lånet ud.
Vi forventer, at renterne bliver omkring det nuværende niveau det næste års tid, fordi nationalbankerne i USA og Europa vil føre en tålmodig rentepolitik. De vil ikke risikere at tabe genopbygningen af økonomien efter corona på gulvet. Det har regeringer og nationalbanker postet for mange penge i at mildne krisen til at tillade.
Et roligt år helt uden rente-bump lyder jo ganske forjættende. Det er dog ikke sikkert, at det sker.
Nok er vi ude af coronaens skygge og inde i et økonomisk opsving, men corona vil fortsat lægge et slør af usikkerhed over verdensøkonomien i en rum tid fremover.
Krisen har givet store udsving i forbrugerpriserne, der stoppede med at stige, da første nedlukning ramte verdensøkonomien og skabte usikkerhed om fremtiden. Og nu stiger de samme forbrugerpriser kraftigt.
Mange forventer, at den øgede fart på forbrugerpriserne er midlertidig, men corona har eksempelvis fået forbrugerne til at skifte forbrugsmønster og de globale produktionskæder er stadig forstyrret. Det er uklart om, det vil få forbrugerpriserne til at stige hurtigere end tidligere.
Investorerne på finansmarkederne er ikke enige, og skift i deres forventninger kan give nye renteskvulp. Et comeback til 2-procentlånet i løbet af det næste år er derfor ikke umuligt, men vil sandsynligvis være midlertidigt.
Vi tror nemlig mest på, at den høje fart på forbrugerprisstigningerne er midlertidig og derfor ikke vil få de amerikanske og europæiske centralbanker til at ryste på hænderne. Især Den Europæiske Centralbank vil kæmpe imod, hvis markederne sender renterne i vejret. I hvert fald indtil videre.
Sune Malthe-Thagaard