Brancheorganisationer: Ja til mere bæredygtighed og mindre bureaukrati

Fælles krav og regler for virksomhedernes oplysninger om bæredygtighed og virksomhedsansvar på tværs af alle EU-lande vil skabe mere gennemsigtighed for forbrugerne og investorerne. Det vil også skabe mere lige konkurrencevilkår på en bane, hvor danske virksomheder har klare styrkepositioner. 

Det afgørende er, at vi i fællesskab med de danske myndigheder arbejder for at komme i mål med den bæredygtige omstilling samtidigt med, at vi sikrer, at mere bæredygtighed ikke medfører et uoverkommeligt bureaukrati.

Krav til oplysninger om virksomhedernes bæredygtighed er fremtidens vilkår for os alle - uanset om man producerer varer, leverer service eller skal bidrage til finansiering af dem. Der bliver allerede i dag stillet krav fra forbrugerne og investorerne, som gerne vil træffe grønnere valg og kanalisere deres penge over i en mere bæredygtig fremtid. 

Der er allerede introduceret en række krav – og flere er på vej fra EU: Taksonomi, due diligence, ikke-finansiel rapportering og standarder, miljøfodaftryk for produkter og meget andet. Passer man ikke på, kan det ende i et bureaukratisk vildnis. De kommende år tegner til at blive skelsættende, hvis vi ser på mængden af initiativer og lovgivning om bæredygtighed og virksomhedsansvar. 

Det er godt, fordi der er brug for handling, så kommende generationer vil kunne nyde de samme muligheder som de foregående. Opgaven, vi står overfor, er at bidrage til en klar og enkel regulering, der også skaber værdi for danske virksomheder.

Dårlig udførelse og gode intentioner  

Det er vigtigt, at det ikke ender med, at de gode intentioner begraves i papirarbejde. Virksomheder skal ikke ende med bruge flere kræfter på at rapportere end på at implementere initiativer til gavn for bæredygtigheden.

Derfor er det nødvendigt, at vi fra dansk side arbejder målrettet for at bidrage og understøtte EU-Kommissionen i at sikre sammenhæng mellem de initiativer, der i de kommende år vil komme fra Kommissionen. Målet er at skabe en effektiv regulering, hvor de forskellige bestemmelser for virksomheders rapportering på bæredygtighed er enkle at anvende og hænger sammen på tværs. F.eks. skal krav, der stilles til virksomhedernes bæredygtighedsrapportering, matche de rapporteringskrav, som stilles til virksomhedernes investorer og långivere. 

Her får vi brug for, at de danske politikere og det danske folketing kæmper sammen med os for at sikre en god sammenhæng. Danmark har været en aktiv fortaler for den grønne og bæredygtige omstilling. Nu skal vi alle - den enkelte minister, det enkelte folketingsmedlem og den enkelte EU-parlamentariker sammen med virksomhederne arbejde for, at den kommende regulering tænkes sammen – og tænkes enkelt.

Behov for dansk interessevaretagelse  

Vi har mange danske selskaber – store som små, der klarer sig utroligt godt – også når det kommer til bæredygtighed. Men det er afgørende, at vi ikke skaber et administrativt tungt system, der formentlig vil kunne håndteres af de store selskaber, men som vil risikere at efterlade mange små- og mellemstore virksomheder på perronen. Det gavner ikke den bæredygtige omstilling. 

SMV’er er rygraden i erhvervsdanmark. De udgør 99 pct. af alle virksomheder, og de er afgørende for vores fremtidige vækst og arbejdspladser. Det er derfor et spørgsmål om dansk interessevaretagelse, at vi får sikret et tilstrækkeligt samspil og koordinering imellem de ansvarlige enheder i EU-Kommissionen på dette område.

Det manglende, samlede overblik og effekten for SMV’er bør adresseres af de danske myndigheder, og vi bør arbejde proaktivt for en bedre tværgående koordinering. I Danmark har vi været i front på mange områder og fokuseret på, at kravene skal skabe værdi. De gode intentioner må ikke begraves i bureaukrati – både de store virksomheder og SMV-segmentet skal kunne følge med.

Manglende sammenhæng på tværs skal løftes nu  

EU-Kommissionen overvejer i øjeblikket sit næste skridt i forhold til at fremsætte et lovforslag om obligatorisk due diligence og bæredygtig selskabsledelse. Det forventes, at forslaget fremsættes i oktober 2021. Revisionen af det ikke-finansielle rapporteringsdirektiv (CSRD) blev fremsat i april 2021, og vi kan forvente selve standarden for rapporteringskravene til oktober 2021.

Direktivet definerer, hvilke oplysninger virksomhederne skal videregive om deres arbejde med bæredygtighed. Her er det bl.a. vigtigt, at der skabes en kobling til den produktrapportering, som kommer fra Kommissionen. Det præcise indhold i forordningen om taksonomi vil også komme ’dryppende’ hen over en årrække i form af delegerede retsakter, der indeholder de tekniske kriterier, som afgør, om en virksomhed kan siges at være en ’bæredygtig investering’. Og der er mere på vej.

Spørgsmålet om de mange bæredygtighedsinitiativer fra EU blev drøftet på det seneste møde i Erhvervslivets EU- og Regelforum, hvor der var enighed om, at det må være en væsentlig prioritering for regering, Folketinget og de danske europaparlamentarikere at være med til at sikre, at det nødvendige fokus på den grønne dagsorden ikke drukner i unødigt bureaukrati. For selvom efterspørgslen efter virksomhedernes bæredygtighedsoplysninger i de kommende år vil stige – både fra myndigheder, investorer og samfundet generelt, skal vi sikre gode og håndtérbare løsninger på tværs.

Det er med andre ord nu, der skal sættes ind for en sammenhængende, effektiv og relevant bæredygtighedslovgivning: Vi skal have mere bæredygtighed i EU, uden et bureaukratisk vildnis.

Ane Arnth Jensen, Viceadm. direktør, Finans Danmark, Emil Fannikke Kiær, direktør, Dansk Industri og Morten Langager, direktør, Dansk Erhverv