Debat
BREAKING

Når Sydbanks direktør går ind for kvindekvoter, kunne et sted at starte måske være Sydbank

Kvinder, kæmp. Hold øje med dem, der gør noget. Ikke med dem, der siger noget.

Karen Frøsig er direktør for Danmarks tredjestørste bank, Sydbank. Her er tingene, som de er andre banker i Danmark: Det er mænd, der massivt sidder på topstillingerne.

Men Karen Frøsig har nu sagt, at det bør være anderledes. I hvert fald på et overordnet niveau. Sydbanks direktør har i et interview med Berlingske erklæret sig som tilhænger af kvindekvoter.

Karen Frøsig er blevet tilhænger af tvang, fordi der simpelthen sker for lidt, grænsende til ingenting, med ligestillingen på bestyrelses- og direktørniveau. Kun 20 pct. af direktørerne og 35 pct. af bestyrelsesmedlemmerne i landets C25-virksomheder er kvinder.

Derfor har hun efter eget udsagn mistet tålmodigheden. Som hun siger: »Der er ikke andet at gøre end at lave tvungne kvoter for kvinder både i bestyrelser, på ledelsesniveau, og hvor det ellers giver mening at lave det.«

»Gøre«. Hvad betyder ordet gøre i forhold til ligestilling? For Karen Frøsig - og for de andre fremtrædende erhvervsfolk, der er talsmænd for kvoter? Hvem er det, der skal »gøre«?

»Gøre« er ikke noget, som Karen Frøsig har gjort vanvittig meget af i Sydbank i de 11 år, hvor hun har bestemt i Sydbank. Haft magten til at »gøre«. Ud af 36 top- og mellemledere i Sydbanks organisation er syv kvinder. Groft optalt. Det er mænd, der sidder på topstillingerne, ligesom i de virksomheder, hvor den administrerende direktør er mand.

Forklaringen på den bimlende kønsskævhed i Sydbank kan meget vel være, at Karen Frøsig ikke kan »gøre« noget, på samme måde som Morten Hübbe og Lars Rohde, der også er fortalere for kønskvoter, heller ikke kan ”gøre” noget i henholdsvis Tryg og Danmarks Nationalbank.

Selv om de bestemmer. De bestemmer, men de kan ikke finde kvinder på markedet, der er kvalificerede. Så de kan ikke gøre noget.

Tvungne kvoter er nøglen til rukolåsen. Hvis man som i Norge tvinger virksomheder til, at de skal have 40 pct. af deres bestyrelsesposter besat med kvinder, er alle stillet lige, og presset for at opkvalificere kvinder øges. Tvang virker. Tvang er også svaret på spørgsmålet fra før: Hvem er det, der skal gøre? Det skal staten. Gennem lovgivning.

Da Karen Frøsig i Berlingske havde formuleret sit forslag om kønskvoter og tvang, fulgte mediet Finanswatch derfor op med at spørge De Konservative, Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet om Karen Frøsigs forslag egentlig ikke var et godt forslag?

Næh. Partierne syntes faktisk ikke, at statslig lovgivning og tvang var et godt forslag. Punktum.

Det er jo et svar, som giver Morten Hübbe, Lars Rohde og Karen Frøsig et forfærdeligt problem. Hvis de vil have flere kvinder ind i de virksomheder, som de bestemmer i, må de gøre noget. Moder Stat melder pas.

Men det er kun det ene problem. Det andet problem er empirien. Problemet er, at der ikke er evidens for, at diversitet i bestyrelser – blandt andet en balanceret kønssammensætning – påvirker den økonomiske performance. Man kan synes noget om sagen, men man kan ikke dokumentere noget om sagen. Det er essensen i et stort studie af det danske selskabslandskab, som CBS-professoren Niels Westergård-Nielsen har stået i spidsen for.

Men her vil kvotetilhængerne og mange andre nok hamre koteletten i bordet. Nu må øfferiet stoppe. Det er kvindernes tur til at komme til fadet i toppen af dansk erhvervsliv. Punktum. Ud fra en retfærdigheds- og ligestillingsbetragtning. Slut. Længere er den ikke.

Sæt dig nu til rette i din indre biografstol. Et mindre drama venter. Vil fremtrædende topledere i dansk erhvervsliv fortsat sige i interviews, at nogen bør gøre noget på ligestillingsområdet, men ikke selv gøre noget, fordi… Fordi meget.

Det er mærkeligt, som diversitet ligner Udrejsecenter Kærshovedgård. Sådan et center må man ha’, absolut, men lige hos os vil det nok være en dårlig idé. Vi er ikke helt klar. Fordi meget. Men nogen bør bestemt gøre noget.

Det er jo for småt, at diversitet på 30. år er noget, som man støtter på et overordnet niveau, og hvor grundholdningen er, at andre bør prøve at sætte ordblinde, angstramte eller ex-alkoholikere ind i en ledelse eller bestyrelse, og så skal vi bestemt nok overveje at gøre det samme. Hen over en 10-11 år. Vi vil i hvert fald tale varmt for diversitet, hvis Berlingske spørger. Eller kræve kvoter.

Kvinder, kæmp. Hold øje med dem, der gør noget. Ikke med dem, der siger noget.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.

Læs også