Danmark mangler visioner for iværksætteriet
Coronakrisen har vist en parathed til at omstille sig og skabe nyt, men vi er nødt til at være mere ambitiøse, hvis vi skal have flere iværksættere. Vi skal ikke tænke, hvad kan lade sig gøre, men hvad skal der til. Her er seks tiltag at begynde med.
Kriser er ofte katalysatorer for omstilling og nytænkning, fordi man der er tvunget til at revurdere sin forretningsmodel og åbne øjnene for nye muligheder. Men det er ikke noget, der bare sker af sig selv. Der skal kæmpes for det.
Det har vi set under coronakrisen, hvor mange virksomheder både har været ramt på økonomien og været fanget på hjemmekontoret. Man har kæmpet, accelereret forretningsudviklingen – og fundet nye veje. Man har vist en parathed til at gribe dagen – både i eksisterende og nye virksomheder.
Vi har i Danmark rigtig dygtige iværksættere, som både ude og hjemme har markeret sig. Der er stigende interesse for iværksætterne og adgangen til kapital og finansiering har aldrig været bedre. Men vi har stadigvæk for få iværksættere, særligt for få kvinder, og så kniber det med antallet af vækstiværksætterne. Vi er ganske enkelt nødt til at gøre noget mere og vildere.
Den parathed vi har set under krisen skal gribes og understøttes af en ny og mere ambitiøs iværksætterpolitik, der kan skabe flere nye virksomheder.
Hvor er ambitionen – og visionen?
Lige nu har vi en række fragmenterede indsatser, som hver især giver god mening, men hvor den samlede vision for Danmark som førende iværksætternation mangler. Fokus fra politikere og embedsmænd har været en ny struktur for erhvervsfremme, og det har været godt, men nu er det tid til at tænke nyt, sammenhængende og ambitiøst. Hvor skal vi være i internationale sammenligninger? Hvad vil vi, og hvordan opnår vi det?
Vi må skele til Silicon Valley, Boston-området, London, Israel og Singapore. Hvad er det, de kan? De er alle karakteriseret ved en åbenhed for talent, et stort udbud af kapital, gunstige vilkår for private investorer, dygtige rådgivere, og en tæt interaktion med universiteterne.
De har ligesom os en offentlig sektor, som er med til at sætte rammerne for iværksætteriets udvikling. Der burde være nok inspiration at hente blandt de bedste iværksættermiljøer i verden.
Smid pænheden overbord
Både Dansk Industri og Dansk Erhverv har lanceret gode forslag, som skal forbedre mulighederne for iværksætterne. Men jeg står også tilbage med følelsen af, at vi skal lave noget der er vildere – noget nyskabende og udfordrende, og ikke bare er dårlige kopier af, hvad man har gjort i Sverige og England.
Vi skal smide pænheden over bord og ikke tænke så meget over, hvad der kan lade sig gøre, men snarere hvad der skal til!
En af mine opfordringer til iværksættere er at tænke stort. Det kan man passende lade sig inspirere sig af, når en ny iværksætterpolitik skal formes. Tænk nu – og tænk stort:
- Gør det lettere at komme i gang. Sænk kapitalkravet på ApS til 10.000 kr. eller åben op for nye IVS’er med et lavt kapitalkrav.
- Fjern barrierer for medarbejderaktier. De nuværende beskatningsregler er direkte hæmmende for iværksættervirksomheder og deres ansatte, der lige nu beskattes af en endnu ikke realiseret gevinst. Vent med beskatning, indtil der rent faktisk er noget at beskatte.
- Giv bedre adgang for udenlandsk arbejdskraft. Fjern barrierer for udenlandsk arbejdskraft og sænk indkomstkravet for forskerordningerne, så udvalgte fag, f.eks. nyuddannede ingeniører, dataloger, håndværkere mv., kan få gavn af ordningen.
- Styrk innovationen: send forskere ud i virksomhederne. Forskere skal mindst hvert 5. år arbejde et halvt år i eller med en virksomhed. Giv forskere ret til orlov, hvis de for en periode vil arbejde i en privat virksomhed. Det vil skabe en unik interaktion imellem forskning og erhvervsliv.
- Dedikér 10 pct. af de offentlige indkøb til nye leverandører. Det offentlige køber årligt ind for 400 mia. kr. Det vil give en enorm effekt, hvis bare 10 pct. af de indkøb blev dedikeret til køb hos nye virksomheder. Alternativt kan man lette restriktioner i udbud og animere til innovative og nyskabende løsninger, hvilket vil ligestille konkurrencen.
- Giv incitamenter til udvikling af fokusområder. I Danmark har vi bl.a. med offentlige incitamenter skabt verdensførende virksomheder og unikke forskningsmiljøer f.eks. indenfor vind, vand og høreapparater. Vi kunne gøre det samme til udviklingen af bestemte klimaløsninger, f.eks. power-2-X, teknologier til CO2-nedbringelse, nye former for genanvendelse mv.
Mads Váczy Kragh