Serier

Finansministeriet ignorer virksomhedernes mangel på medarbejdere

Finansministeriet bagatelliserer i deres nye økonomiske prognose mangel på medarbejdere som et forbigående problem. Det er at tage for let på dansk økonomis største udfordring.

Corona rammer verden

Beskæftigelsen er på det højeste niveau nogensinde, ledigheden er stort set tilbage på samme lave niveau som før coronakrisen, og samtidig fortsætter virksomhedernes meldinger om produktionsbegrænsninger deres himmelflugt som følge af mangel på arbejdskraft.

Alligevel mener Finansministeriet i dets nye økonomiske prognose, at mangel på arbejdskraft er midlertidigt. Således er holdningen, at det aktuelle pres på arbejdsmarkedet primært skyldes, at mange virksomheder rekrutterer på samme tid efter vinterens nedlukning samt at mange medarbejdere er beskæftiget med coronatest, vacciner mv., som forventes at falde den kommende tid.

Men virksomhedernes problemer med mangel på medarbejdere er så massive, at de ikke bare går over af sig selv. Der er givetvis nogle udvalgte servicebrancher, hvor genåbningen betyder, at tempoet er gået fra 0 til 100 fra den ene dag til den anden. Her kan der godt opstå et midlertidigt pres.

For både byggeriet, industrien og serviceerhvervene som helhed er mangel på arbejdskraft på et historisk højt niveau. De seneste tal for byggeriets produktionsbegrænsninger viser, at i august 2021 meldte 43 pct. af virksomhederne om mangel på medarbejdere, mens det var 28 pct. i det samlede serviceerhverv.

I industrien viser de seneste tal for 3. kvartal 2021, at 36 pct. af virksomhederne har mangel på hænder og hoveder. Det er ikke midlertidige genåbningseffekter, vi ser her. Hvis det var tilfældet, ville virksomhedernes mangel på medarbejdere formentligt være begyndt at falde igen her flere måneder efter forårets genåbning. Men manglen på medarbejdere er blot fortsat med at stige.

De nyeste løntal viser, at lønningerne på DA-området steg med 3,1 pct. i 2. kvartal 2021, hvilket er den højeste årlige stigning siden 2009. En del skyldes teknik som følge af udskudte lønreguleringer under den store nedlukning i foråret 2020, men stigningen skal også ses i lyset af et øget lønpres som følge af mangel på arbejdskraft, hvilket svækker eksportvirksomheders konkurrenceevne og hermed styrken af opsvinget.

I Finansministeriets økonomiske prognose argumenteres for, at presset på arbejdsmarkedet vil blive lettet i takt med, at medarbejdere, som blandt andet er ansat i den offentlige sektor, ikke længere skal varetage coronarelaterede opgaver således, at private virksomheder kan ansætte disse medarbejdere.

På trods af dette forventes den offentlige beskæftigelse kun at falde med 3.000 personer fra 2021 til 2022, hvilket på ingen måder løser udfordringen med mangel på arbejdskraft. Alene i 4. kvartal og 1. kvartal havde virksomhederne 65.000 forgæves rekrutteringer, hvoraf 38.000 stillinger ikke blev besat. Og det var i en periode, hvor Danmark var præget af nedlukning. Finansministeriets tilgang her hænger ganske enkelt ikke sammen. De bliver nødt til at få en bedre forståelse for problemets omfang.

Arbejdsmarkedet er brandvarmt. Derfor er det vigtigt, at de kommende treparts- og politiske forhandlinger leverer konkrete løsninger, der virker nu og her. Hvis forslagene først får effekt om nogle år, er det for sent.

I forhold til at sikre virksomhederne flere medarbejdere på den korte bane er flere udenlandske medarbejdere, flere ældre på arbejdsmarkedet og unge hurtigere i job oplagte steder at kigge. Kunne vi få jobcentrene til at bidrage mere aktivt, så vil det heller ikke skade.

Læs også