Debat

Verdensmålene udstikker retningen for bæredygtig ledelse

Der er ingen vej uden om bæredygtighed på alle niveauer i virksomhederne, og FN's verdensmål lægger grunden for et nyt ledelsesparadigme i bestyrelser, direktioner og ledergrupper.

FN’s verdensmål er ved at udvikle sig til en ny måde at tænke ledelse på. Målene er udviklet og vedtaget af FN’s generalforsamlings 193 lande i 2015 og gælder perioden 2015-2030.

Målene handler om en lang række vigtige indsatsområder. Her nævnt i tilfældig rækkefølge: Sundhed, fødevarer, biodiversitet, klima, uddannelse, produktion og forbrug, byudvikling, energi, fattigdom, ligestilling, ulighed, vand og sanitet, retfærdige institutioner, livet i havene, innovation og partnerskaber. Der er i alt 17 hovedmål og 169 delmål, som er præciseringer af de 17 hovedmål.

Verdensmålene er en verdensbegivenhed. En revolution. En nødvendighed, kan man også sige. Nødvendige, fordi alternativet, og det vil sige business as usual, vil føre til katastrofer på kloden. Ønskværdige, fordi målene, hvis de realiseres, vil føre til en bedre verden for langt de fleste mennesker.

Verdensmålene er ikke et problem og byrde, men en chance.

Steen Hildebrandt

Fortsætter vi med at lede virksomheder, kommuner og lande, som vi har gjort det i de seneste par hundrede år, er de fleste enige om, at vi med stor hastighed bevæger os mod meget smertelige tilstande i verden. Katastrofer, krige, flygtningestrømme, global opvarmning, hungersnød mm.

Man kan vælge at indtage andre standpunkter, men jeg tror, det er rigtigt på nuværende tidspunkt at sige, at flere og flere eksperter fra mange forskellige fagområder verden over er enige om hovedindholdet i disse dystre beskrivelser, nemlig at vi ved uændret adfærd bevæger os frem mod meget kritiske tilstande i verden.

Det er derfor, vi skal til at tænke ledelse på nye måder, og verdensmålene er i øjeblikket vor største og mest klare hjælp, vejviser og kompas til denne ændrede ledelse. Det er en ny verden – og ny ledelse.

Spørgsmålet er: Hvad kan gentages?

Hvad handler det om? Det handler om, at alt for meget af det, vi lige nu foretager os, specielt i de industrialiserede lande, skader planter, dyr og mennesker. Det betyder, at der er tale om processer, aktiviteter, adfærd, produkter mm., som vi ikke kan blive ved med at gentage og producere, uden at vi påfører kloden og livet på kloden yderligere og betydelig skade. Sagt med andre ord: Alt for meget af det, vi foretager os på kloden lige nu, er ikke bæredygtigt, og derfor kan vi ikke blive ved med at gentage det.

Vi skal dreje udviklingen i lande, kommuner, byer og virksomheder over i retning af at mere og mere af alt, hvad der foretages, skal kunne gentages. Kan det gentages, uden at det skader, er det bæredygtigt.

De økonomiske kalkuler skal ændres

Skal denne udvikling realiseres, skal de økonomiske kalkuler, der ligger til grund for milliarder af beslutninger verden over, ændres sådan, at de fremmer det bæredygtige og hæmmer og gradvist standser det ikke-bæredygtige. Sagt på en anden måde: Det, der økonomisk betaler sig, gentages; det, der ikke kan betale sig, gentages ikke. Så enkelt fungerer meget i verden. Det meste i verden. Derfor skal de kalkuler, som virksomheder og andre baserer deres beslutninger på, være retvisende, og det vil sige afspejle, hvad der er bæredygtigt, og hvad der ikke er bæredygtigt.

I øjeblikket er der en klar bevægelse i retning af, at flere og flere virksomheder (men fortsat et mindretal) ser, at bæredygtighed betaler sig. Derfor ændrer de adfærd. Se på artikler, reportager, interviews, historier i fag- og dagblade og i alle andre medier. Medierne svømmer over med annoncer og historier om bæredygtighed.

Men selvom hastigheden frem mod bæredygtighed i disse år er stigende, er den ikke tilstrækkelig høj. Det går ikke hurtigt nok. Kalkulerne i virksomhederne skal ændres hurtigere, end tilfældet er nu. Skal dette ske i et større omfang, skal kommuner, byer og virksomheder hjælpes, og denne hjælp skal komme fra EU og fra de nationale regeringer og parlamenter.

Det handler om indgreb i form af reguleringer, afgifter, ændret indkøbs- og investeringsadfærd fra staternes side. Et eksempel er de såkaldte CO2-afgifter. Indfører et land en afgift på CO2, vil alle virksomheders kalkuler og beregninger straks ændres, og hermed vil de beslutninger ændres, der træffes i virksomhederne om investeringer, indkøb, produktion, ansættelser mm., og det er det, der er behov for. Jeg siger ikke, at CO2-afgifter løser alle problemer, men afgifter er et nødvendigt skridt.

I praksis betyder det, at udviklingen frem mod mere og mere bæredygtighed i lande og i verden er et parløb mellem staterne og de interstatslige institutioner, f.eks. EU på den ene side, og virksomhederne i landene på den anden side. Det er et samspil mellem regulering og de såkaldt frie markeder, som skal ikke bare bidrage til, men sikre denne udvikling frem mod mere bæredygtighed.

En enkel strategisk tilgang

Det praktiske spørgsmål, man som virksomhed altid må stille, er: Hvordan går man i gang, hvis man vil arbejde med verdensmålene? Der er selvfølgelig mange måder, og meget afhænger af den situation, som den enkelte virksomhed befinder sig i.

Som udgangspunkt må man se i øjnene, at det er nye tider. Man kan sige, som en direktør fra én af landets største virksomheder gjorde det i et foredrag: ”De tider er forbi, hvor…”, og så oprullede han forskellige scenarier for, hvad der snart er forbi, hvad der ikke længere er muligt. Det spørgsmål kan man stille i sin egen virksomhed, og så vil man blive ført ind i en række gode og nødvendige overvejelser. En anden leder gik videre og sagde: ”Der er ingen vej uden om bæredygtighed”. Og bæredygtighed er efter min opfattelse i dag det samme som FN’s 17 verdensmål. Bæredygtighed kan defineres som værende lig med FN’s 17 verdens- eller bæredygtighedsmål.

Seriøse samtaler i organisationen

I praksis kan man tage udgangspunkt i den gamle ledelsessætning: For at kunne lede noget, skal man vide to ting. (1) Hvor man er. (2) Hvor man vil hen. En praktisk tilgang til arbejdet med verdensmålene indeholder tre faser. Forud for arbejdet med disse skal der i virksomheden, kommunen mm. være gennemført seriøse drøftelser af selve verdensmålene, deres baggrund, indhold, udbredelse, muligheder mm. Det handler om drøftelser i bestyrelse, direktion, ledergruppe, chefgruppe, samarbejdsudvalg, tillidsmandsgruppe, faggrupper mm.:

  • Status: Virksomhedens situation nu

Med udgangspunkt i de 17 verdensmål tegner man et billede af, hvad status (baseline) i virksomheden eller kommunen er med hensyn til de 17 verdensmålsdimensioner. Det handler f.eks. om virksomhedens affald, indkøb, leverandører, transport, sundhedsforhold etc.

  • Visionen: Virksomhedens situation om 10 år.

I hvilket omfang, på hvilke måder og i hvilket tempo vil man forsøge at leve op til verdensmålenes formuleringer, ønsker og krav, og hvorledes vil man indbygge disse krav mm. i virksomhedens strategier og planer? Er man nødt til at få hjælp og inspiration udefra, eller er man klædt på til selv at påtage sig dette arbejde og planlægge og gennemføre de dermed forbundne processer?

  • Handlinger - Planer og initiativer for de næste år.

Man udgangspunkt i denne status (baseline) og den udarbejdede vision: Hvilke ændringer og initiativer peger disse to tilstandsbeskrivelser på? Hvilke krav om initiativer gror der ud af de afstande, der er mellem den nuværende tilstand og den ønskede tilstand om 8-9 år? Det handler om alt lige fra investeringer, strukturændringer, politikændringer, krav om ansættelse af mennesker med nye kompetencer, ændringer i leverandør- og kundeprofiler, nye investorer og samarbejdspartnere, nye partnerskaber og alliancer etc.

Verdensmålene er ikke et problem og byrde, men en chance. Der er ingen vej uden om bæredygtighed. Man skal betragte verdensmålene som en mulighed for at bevæge sig ind i en ny mulighedsrig verden.

Læs også