Serier

Ordninger for whistleblowere er et nyt godt ledelsesværktøj

Senest 17. december 2021 skal alle offentlige myndigheder og større private arbejdspladser have indført whistleblowerordninger. Det er vigtigt, at ledelserne prioriterer en ordentlig implementering og åbenhed om ordningerne, så de kan bidrage til at skabe mere tillidsfulde arbejdspladser.

De sladrende helte

Med den nye whistleblowerlov har offentlige ledere fået et nyt og godt redskab til den del af ledelsesopgaven, der handler om at sikre gode, ordentlige arbejdspladser og dermed gode resultater til gavn for borgerne. Senest den 17. december 2021 skal offentlige myndigheder og virksomheder med over 250 ansatte etablere en whistleblowerordning.

Derfor skal der fra os lyde en opfordring til at prioritere implementeringen. Ikke alene med at sikre, at de bemandes rigtigt, at procedurerne er på plads, men i lige så høj grad at de kommer godt fra start - særligt det første år. Til det hører, at lederne aktivt viser, at det er et redskab, som de arbejder positivt med og tager alvorligt.

Whistleblowerordninger er sat i verden som et redskab for os allesammen - for at skabe en ekstra kanal, så sager kan komme til topledelsens kendskab, hvis der af den ene eller anden grund ikke er tillid til, at de kommer frem ad andre kanaler. Whistleblowerordninger kan og skal dog aldrig erstatte det store arbejde, der i øvrigt gøres for at skabe gode og tillidsfulde arbejdspladser. Tværtimod. Det er et supplement.

Håndter fejl inden de vokser sig store

Der vil altid ske fejl i store organisationer. Whistleblowerordningerne kan være den kanal, hvor de kommer frem, mens de endnu er ’små’ og kan håndteres. For der er to alternativer, og de er lige slemme.

Den ene er, at ’de sætter sig’ i organisationen og bliver til systemfejl, der er svære at komme af med igen. Det kan på den bare lidt længere bane have store omkostninger - for medarbejdere, økonomi og ledelse. Den anden er, at medarbejderne mister tilliden til ledelsen og går til pressen. Det må man også gerne. Men alle, der har været i nærheden af en organisation, der har været en tur i mediemøllen, ved, at det kan tage lang tid at komme ud på den anden side, og at sagerne kan få deres eget liv. Der er ingen tvivl om, at det er bedre for organisationen – både ledelse og medarbejdere – at man har egne gode systemer på plads til at håndtere sagerne på en ordentlig måde.

Så også derfor er det klogt ledelsesmæssigt at investere i whistleblowerordninger.

En god investering

Fra mange store private virksomheder lyder det, at de er rigtig glade for deres ordninger. Her bliver ledelsen bekymret, hvis antallet af sager og indberetninger falder, og sætter informationskampagner i gang. For når tallet falder, er det ikke fordi antallet af sager falder. Men det kan være udtryk for, at kendskabet til ordningen falder, eller fordi der ikke er tillid til, at der kommer noget ud af det.

Det er ikke alle sager, der indberettes i en whistleblowerordning, der ’er noget i’. Erfaringen fra nogle af de velfungerende ordninger er også, at det umiddelbart kan virke i ’småtingsafdelingen’. Nogen kan tænke: Hvorfor så bruge tid og ressourcer på det? Her skal man se det i et større perspektiv. Det er vigtigt, at en sag bliver afklaret, så man går ikke rundt med en uberettiget mistanke. Og tænk bare, hvad det koster i eksterne undersøgelser, når en sag har sat sig og vokset sig stor. Det er ganske simpelt en god investering.

Retssikkerhed og ordentlighed

I debatten om whistleblowerordninger har der – og med rette – særligt været stor fokus på de personer, der indberetter. Vi vil gerne slå et slag for, at der er lige så stor fokus på de personer, der bliver fløjtet om, og dem, der skal håndtere sagerne. Det skal foregå ordentligt. Med respekt. Alle skal vide, hvad der sker, hvordan. Åbenhed om processerne, så langt det nu kan lade sig gøre; givet at nogle af sagerne kan være alvorlige og kan have personalemæssige konsekvenser.

Og så er det vigtigt, at der er åbenhed om, hvad der kommer ud af sagerne. Hvor mange, hvad viste de, hvad var konsekvensen. Det kan godt gøres på en måde uden at kompromittere de oplysninger, der eksempelvis af hensyn til personalesager, skal være fortrolighed om. Det vil skabe tillid og dermed underbygge det, som ledelsesopgaven handler om: tillidsfulde arbejdspladser, der leverer god offentlige service.

Læs også