Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

It-området har ikke kun brug for flere kvinder

Vi skal væk fra den stereotype opfattelse af mænd og kvinder. Det hele menneske skal i centrum, og så skal vi have bedre balance mellem de såkaldte feminine og maskuline værdier i it-branchen.

Louise Harder Fischer, assistent professor, IT Universitetet, og Louise Jacobi, It-teamleder, Købstædernes Forsikring

Der mangler i dag et sted mellem 7-8.000 it-professionelle, og om 10 år kan tallet være tre gange så højt. Der er langt flere mænd end kvinder på it-området, og debatten om den tiltagende rekrutteringsudfordring handler ofte om, hvordan man tiltrækker flere kvinder. Men flere kvinder er ikke løsningen.

Girls’ Day in Science, der i år løb af stablen i oktober, er et godt eksempel på den gennemgående samtale. Naturvidenskabernes Hus afholder hvert år en kampagnedag, der giver piger fra folkeskolen og gymnasiet mulighed for at komme ud og møde rollemodeller, deltage i workshops og hente inspiration til måske at vælge en fremtid inden for naturvidenskab, it, teknologi eller håndværk. Det er et format med relevant indhold, og det er positivt, at så mange deltager hvert år. Men vi vil alligevel udfordre tilgangen. Hvorfor kun pigerne?

En nuanceret debat om it-kompetencer kan tiltrække flere

Vi skal væk fra den stereotype opfattelse af mænd og kvinder. Det hele menneske skal i centrum, og så skal vi have bedre balance mellem de såkaldte feminine og maskuline værdier i it-branchen. Det er en vigtig del af digitaliseringen, at vi får diversitet i kompetencefordelingen.

Det vil appellere til flere, hvis vi taler om digital transformation på en bredere måde. Vi skal tale mindre om de tekniske kompetencer og i stedet tale om helheden. Det er f.eks mere interessant at tale om, hvordan vi løser klimaudfordringen, end hvilke systemer og certificeringer, vi bruger til opgaven.

Hvis vi skal løse nogle af de store udfordringer om klima og ressourceforbrug, skal vi have flere af de feminine værdier ind i udviklingsarbejdet. De feminine værdier kunne være fokus på det nære menneske, det langsigtede frem for det kortsigtede, at man er lyttende, at man kan erkende sine fejl, og at man fokuserer mindre på konkurrence.

Det er vigtigt at understrege, at mænd i lige så høj grad kan besidde feminine værdier, og nogle af de mest maskuline personer, vi har arbejdet med, har været kvinder.

Diversitet giver kvalitet

Hos Købstædernes Forsikring er det en aktuel udfordring at balancere kompetencerne. Et eksempel: Når udviklingsafdelingen sætter gang i at implementere en ny robot, vil et maskulint værdisæt typisk være bundet op på en konkret opgave og på, hvad robotten skal kunne, hvordan den skal bygges, hvor hurtigt den skal arbejde, og hvornår den skal være færdig.

Diversitet giver kvalitet, og her er de maskuline og feminine værdisæt bare to af utallige eksempler.

Det feminine værdisæt vil i højere grad handle om, hvad betyder det for medarbejderne, hvis en robot overtager tastearbejde? Hvad betyder det for kulturen, ledelsen, organisationen og måden at arbejde på? Man kunne sige, at de maskuline værdier er samlet om formålet med robotten, den konkrete løsning her og nu. De feminine værdier retter sig mod de forandringer, som robotten kan skabe i et større perspektiv, f.eks. i organisationen eller måden at arbejde på.

Pointen er her at understrege, at jo flere værdier vi har i spil, desto bedre løsninger og forandringer kan vi skabe. Diversitet giver kvalitet, og her er de maskuline og feminine værdisæt bare to af utallige eksempler. Alder, kulturel baggrund og kompetencer fra forskellige uddannelser og brancher giver også diversitet.

Digital transformation er derfor ikke kun et teknisk fænomen, men rækker også ind i både HR, ledelse, kommunikation it, marketing, kort sagt alle områder. Den digitale transformation kalder på folk, der kan tænke mere holistisk, for alle værdisæt og kompetencer skal med.

Studieoptaget kalder også på større diversitet

Hvert år kører den samme debat, når tallene fra studieoptagene bliver offentliggjort. Står optaget på STEM-uddannelserne inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematikmål mål med det voldsomt stigende behov? Hvor mange kvinder har søgt, og hvordan får vi flere med?

Danmark er i den heldige situation, at vi faktisk får fyldt uddannelserne med kandidater hver år, og der er masser af interesse for it. Man kan diskutere, om der er for få studiepladser, men det er efter vores mening vigtigere at gøre en indsats for ændre de parametre, vi tiltrækker studerende med. Traditionelt har it tiltrukket flere teknisk orienterede personer, og det skal bredes ud, hvis vi ønsker at få større diversitet i feltet af ansøgere.

Derudover er femårige uddannelser ikke den eneste måde, hvorpå man kan tilegne sig it-kompetencer. MBA og efteruddannelse er også en vej og endda en god vej med indbygget bonus. Hvis f.eks. HR-chefen, biologen eller folkeskolelæreren skifter retning og supplerer profilen med it-kompetencer, kan det bidrage til større bredde og diversitet.

Det bør være et mål både at rekruttere til de videregående uddannelse med større diversitet og samtidig arbejde målrettet med efteruddannelse, hvor vi tilpasser undervisning og praktisk læring ud fra den enkelte medarbejders niveau og behov.

Vi talte om at få flere kvinder ind på datalog-fagene allerede i 1990’erne, og vi har efterhånden talt om det samme gennem 30 år uden at rykke noget. Er der brug for flere kvinder? Nej, men der er brug for flere it-professionelle, og der er brug for større diversitet, så vi får flere værdier, perspektiver og baggrunde med i fremtidens løsninger.

Louise Harder Fischer & Louise Jacobi

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.