Europa halter fortsat efter USA

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Den seneste uge har budt på nogle af de sidste vigtige nøgletal inden årets sidste rentemøder i de amerikanske og europæiske centralbanker i næste uge. Blandt tallene var de to ISM-indikatorer for USA’s industri- og servicesektor, der fortsatte de positive takter med yderligere stigninger og nye rekorder for servicesektoren.

Samtidig viste den amerikanske jobrapport en tendens, der på overfladen virkede svag, men som i detaljen faktisk var rimelig stærk. For mens beskæftigelsen halter i forhold til forventningen, faldt arbejdsløshedsprocenten til 4,2 pct. Altså det laveste niveau siden februar 2020. Dermed ser vækstmomentet i amerikansk økonomi utrolig stærkt ud, hvilket også kan ses på det såkaldte ”surprise-indeks”, der ovenpå et fald til -60 i løbet af efteråret nu er tilbage i positivt territorium.

I Europa steg den europæisk inflation i november til 4,9 pct., hvilket – målt på den tyske inflation – er den højeste prisstigningstakt siden begyndelsen af 1990’erne. Stigningen skyldes dog ikke en øget efterspørgsel, hvilket bl.a. kan ses ud af svagere aktivitetsindikatorer, forbrugertillid og detailsalg.

Europa rammes dermed bl.a. af svaghed i den tyske økonomi, der lige nu er ramt af mangel på underkomponenter og svage forsyningskæder, mens nye nedlukninger i forbindelse med en stigning i coronasmitten og fremkomsten af Omikron-varianten langsomt spiser af den europæiske optimisme. Målt på ”surprise-indeks” halter Europa pænt bagefter USA, og IMF har så sent som mandag i denne uge advaret om nedjusteringer af forventningerne til europæiske vækst.

Fed indikerer hurtigere neddroslinger

Kombinationen af rekordmålinger på aktiviteten og høje inflationsmålinger fik i sidste uge Federal Reserve-chef Jerome Powell til at sende betegnelsen ”midlertidigt” om inflationen ”på pension”, og dermed indikerede han, at Fed er klar til at øge nedtrapningen af obligationsopkøbene, når centralbanken holder møde den 15. december. Udover at det hurtigere vil bringe de direkte opkøb til ophør, vil det potentielt kunne fremrykke datoen for den første renteforhøjelse.

Fredag i denne uge offentliggøres inflationsrapporten for november. Forventningen er, at tallene vil stige fra 6,2 pct. til 6,7 pct., hvilket vil være den højeste måling i 40 år.

På baggrund af den høje inflation, aktivitet og udmeldingerne fra Powell forventer vi, at den første amerikanske renteforhøjelse allerede ligger i juni 2022 og efterfølges af to mere inden udgangen af året. En ny nedlukning af økonomien kan dog godt ændre ved det scenario, men lige nu tyder det ikke på, at det går helt så galt.

ECB går lidt mere stille til værks

I Europa medfører novembers høje inflationsmåling sandsynligvis en opdatering af den ”base”, som vi går ind i 2022 med, når ECB’s ”staff” opdaterer deres forventninger forud for næste rentemøde den 16. december. Seneste opdatering fandt sted i september, da den estimerede inflation lå på 2,2 pct. for 2021, 1,7 pct. for 2022 og 1,5 pct. for 2023. De estimater vil med stor sandsynlighed blive forhøjet for både 2021 og 2022, men spørgsmålet er, hvordan de kommer til at ligge i 2023 og ikke mindst i det nye estimat for 2024. Det er det, der kommer til at afgøre ECB’s politik i 2022.

Den nye stigning i coronasmitten vil – alt andet lige – få ECB til at være en smule mere forsigtig i sine udmeldinger. Det forstærkes yderligere af fremkomsten af den nye coronavariant. Når det er sagt, har ECB i lang tid lagt op til en ændring af obligationsopkøbene, hvor de bevæger sig væk fra det pandemirelaterede PEPP-opkøb over mod (et forhøjet) APP-opkøb. Der skal derfor rigtig meget til, at centralbanken ændrer på de udmeldinger, der er blevet gentaget flere gange af ECB-chef Christine Lagarde i de seneste uger.

Vi forventer derfor, at ECB på det kommende rentemøde - på ryggen af et 2024 inflationsestimat på under 2 pct. - vil udfase PEPP-opkøbene frem mod marts 2022 og øge opkøbene under APP-programmet som kompensation for det udfasede PEPP-program.

Et af næste uges lidt mere interessante spørgsmål er, hvorvidt ECB vil fastholde den midlertidige formulering om inflationen eller om Lagarde - i stil med Powell - vil sende den formulering ”på pension”. Det tror vi ikke, men gør hun det, vil det sandsynligvis fremrykke forventningerne til den første europæiske renteforhøjelse og sende renterne op.