Serier

#metoo, smsgate, woke og corona har én ting til fælles, som bør interessere alle ledere

De seneste fem år har jeg brugt min tid på at fremme fremtidens lederskab. Det har ikke altid været lige nemt, og der har været tidspunkter, hvor jeg har følt mig som en lalleglad hippie, der havde forvildet sig ind i et rum af mørkeblå jakkesæt. Men! Så fik jeg en hånd i ryggen. Af virkeligheden.

Corona rammer verden

Det er december og året er næsten forbi. Det har ikke været kedeligt, og selvom det mest har været dramatiske og kampberedte overskrifter, der har præget nyhedsbilledet, slutter jeg personligt året med hænderne i vejret. I hvert fald på lederskabets vegne.

Jeg har brugt de seneste fem år på at forstå og forme fremtidens lederskab. Jeg har rejst verden rundt for at tale med kloge mennesker, besøgt virksomheder i London og Amsterdam, afholdt townhall meetings, holdt foredrag og skrevet artikler og klummer. Alt sammen for at fremme et opgør med måden, vi leder på i dag.

Det har jeg primært gjort ved at fokusere på, hvordan fremtidens organisationer, ledere og lederskab kunne se ud. Altså gulerodsmetoden. Ved at tegne visionen. Det var ikke altid lige nemt, og der var tidspunkter, hvor jeg følte mig som en lalleglad hippie, der havde forvildet sig ind i et rum af mørkeblå jakkesæt.

Men! Så fik jeg en hånd i ryggen. Af virkeligheden.

Først kom Corona. Bølge et, to og tre. Pludselig var budskabet om, at ”vi i fremtiden selv kommer til at bestemme hvor, hvornår, hvorhenne og med hvem vi arbejder” ikke bare sort snak. Selv de mest konservative macho-ledere indså, at medarbejdernes produktivitet steg, og at stressniveauet faldt. Det var ikke længere nødvendigt at møde ind fra 9 til 17.

Du kan ikke se det, hvis du altid har befundet dig i det og ikke knækker koden til at komme ud på den anden side, hvor man kan se det hele udefra. 

Louise Orbesen

Corona viste os også, at det handler om balance. For meget isoleret tid foran hjemmecomputeren er selvfølgelig ikke godt, og udfordringen for virksomhedens ledere består nu i at skabe rammerne for et arbejdsliv, der kan foregå mange steder fra. Det er en fejl at tro, at det kun handler om hjemmearbejdspladser og hjemmearbejdsdage. Det er meget større end det. Og de ledere, der forstår det, kommer hurtigere afsted mod at skabe fremtidens organisationer.

Så kom woke, #metoo og smsgate. Alle tre fænomener er opgør med det ”gamle mindset” – eller rettere det, som med stormskridt er ved at blive til datidens måde at tænke og agere. Det specielle er, at det er lidt som i ”The Matrix”. Du kan ikke se det, hvis du altid har befundet dig i det og ikke knækker koden til at komme ud på den anden side, hvor man kan se det hele udefra.

Det er den væsentligste grund til, at ”magthavere” har så svært ved at navigere i skandalesagerne. De kan grundlæggende ikke forstå, hvad det går ud på, og undervurderer konsekvent, hvor voldsomme de her bevægelser faktisk er.

Smsgate handler om sms’erne, der blev sendt rundt i ministerierne. Særligt har Statsministeriets departementschefs sms’er vakt stor furore og adskillige har skrevet om gammeldags og frygtstyret ledelse. Jeg ved ikke, hvordan det ser ud fra Barbara Bertelsens stol, men jeg ved, at da jeg i sin tid blev ”lært op” i McKinsey hed det sig, at det var bedre at være ”safe than sorry”. Og det betød i praksis, at man holdt sig tæt på tingenes udvikling, også selvom man af og til kom til at støde lidt hårdt ind i nogle undervejs. Det var et mindset, og nogle typer af (karriere)mennesker fungerede bedre i det end andre.

Det samme gælder for sexismesagerne. Det er jo på ingen måde ”onde mennesker”, der nu bliver hængt ud som ”krænkere”. Tværtimod er det jo helten, der har klaret sig til toppen af bjerget. Den analytisk skarpe, målrettede og pragmatiske type, der kunne få tingene til at ske. Hurtigt og fokuseret. Men også en type, der har fungeret under et ledelsesparadigme, hvor sexisme har været en del af det. Og det gælder jo både mænd og kvinder. Det er derfor, at vi ser vrede og forvirrede opråb fra begge køn, der synes, at det nye er noget krænkelsesparat ømskind. De er stadig inde i ”The Matrix” og kan ikke se, at der er noget helt galt. Igen er det et mindset. Og det er ved at have udspillet sine velmagtsdage.

Så altså, corona, #metoo, smsgate og woke blev en kæmpehånd i ryggen på opgøret med måden, vi leder på i dag. Og på fremtidens organisationer og lederskab.

Den anden dag var der en der spurgte, hvor lang tid der går, inden vi for alvor siger farvel til det ”gamle” lederskab og goddag til det nye. Mit svar var – og det er et rent gæt – at tipping point er nået, og at det kommer til at gå hurtigt fra nu. Der er cirka 5 pct. af lederne, der allerede er i gang; 25 pct. er meget nysgerrige og prøver ting af; 50 pct. følger med, fordi det er nyt og man holder sig orienteret; og resten - 20 pct. af lederne – ser ikke værdien eller synes at nuværende ledelsesparadigme er bedre.

Læs også
Top job