Debat

Far hækler en maskinpistol. Og andre gode måder at komme gennem julen

Guide til danskere, der skal gennem en lang jul. Lige til at klippe ud og hænge op. For eksempel i soveværelset.

Men hvad skal jeg egentlig lave?

Det er ikke bare en femårig drengs spørgsmål i julen. Indtil han må pakke sine gaver op. Og igen en time efter.

»Hvad skal jeg egentlig lave?« er alles spørgsmål i julen. De voksne stiller bare ikke spørgsmålet så højt og larmende som en femårig, fordi det kunne lyde som kritik af at køre rundt til hinandens familie og spise sild. Hvad skulle der være i vejen med at køre rundt til hinandens familie og spise sild? I fire-fem dage. Man får jo også talt med hinandens familie. For eksempel kan man sige »Hvor er Victor da blevet stor«, eller »Vi tænkte også på et Kvänum Køkken, men gik fra det igen«- og så se, hvad der sker.

Julen er et frådseri i tid, hvor man ikke rigtig laver noget. Dét er kernen. Det er julens sære kendetegn. Særheden sanses stærkt af mennesker, der er vant til, at tid skal have et mål. For eksempel topledere.

2. juledag ved 14-tiden begynder det at rumle i dem. At på den tid, de foreløbig har brugt på sild og snak om snedkerkøkkener, kunne de have nået budgetopfølgningen for et helt kvartal. Eller de kunne have plejet deres parforhold med et romantisk 48-timers get-away til Milano eller Karpaterne. Så dét var gjort og vinget af. For i år.

Jeg kender en mand, der går lange ture med en hund for at holde tomgangen ud. Her fra sidelinjen skal der lyde en opfordring: Gør noget andet. Det har aldrig været meningen med julen, at man skulle gå lange ture på villaveje med en hund. Så ville det stå i et blad.

Betragt i stedet julen som en pause til at prøve noget nyt. Til at mærke personlig udvikling og til at mærke kontakt med sine nærmeste. For eksempel sådan – du sidder med dit udviklingsprojekt i en pause mellem nogle sild, og nu kommer et femårigt barn hen og glor:

- Far, hvad laver du?

- Jeg hækler en motorcykel. Af ståluld.

- Mor siger, at man strikker en hue, hvis man er en normal mand og har et afbalanceret forhold til sin maskulinitet.

- Siger mor det? Men jeg hækler altså. Og nu tror jeg, at jeg hækler en maskinpistol.

Kan du mærke, hvor fin kontakt der i situationen er mellem far og barn?

Faren har fundet et udviklingsprojekt, der kan tages frem, når det passer, og som reflekterer et behov i ham. Han vil gerne eje en motorcykel, og før jul har han haft en fin samtale med sin kone om sit ønske. Det blev et nej. Nu sidder han med sin hæklenål og mærker efter, hvad det svar gør ved ham. Dialogen med barnet viser, at han ikke er færdig med at mærke efter.

Alles spørgsmål i julen er, hvad de egentlig skal lave, udover at spise de her sild og tale om de her Victor’er og Kvänum-køkkener og sidde i den her bil. Det er julens åbenbaring og forbandelse. At hvis man skræller ritualerne væk, står alt åbent. Det er derfor, at det gør så godt at bruge højtiden til at prøve noget nyt.

Grib julen. Grib pausen. Mellem sildene, køkkensnakkene og køreturene. Gør noget. Der er mennesker, der er alene i juledagene.

Anders Heide Mortensen

Forestil dig igen, at du sidder med dit udviklingsprojekt i en pause mellem nogle sild, og nu kommer et femårigt barn hen og glor:

- Mor, hvad laver du?

- Jeg ryger en karton Prince.

- Far siger, at man dør af at ryge.

- Siger far det? Det er løgn. I starten hoster man bare vildt meget. Og du kan sige til far, at der er visse ting, som et ægteskab ikke kan indhente på 48 timer i Milano. Visse ting.

Bemærk igen, hvor fin kontakt udviklingsprojektet skaber mellem mor og barn. Man kan sige, at moren under samtalen både får reflekteret over sit projekt og sit parforhold. Som karrierepar har far og mor ikke ret meget kærestetid. Mens far havde et meget langt conference call på hotelværelset i Milano, havde mor en meget lang samtale med en ung italiener et andet sted i Milano. Blandt om farerne og glæderne ved at ryge i sengen. Nu deler moren sine refleksioner med barnet, indtil der er sild igen. Rigtigt fint.

Grib julen. Grib pausen. Mellem sildene, køkkensnakkene og køreturene. Gør noget. Der er mennesker, der er alene i juledagene. Alle juledagene. Ufrivilligt. Hvis fantasien ikke rækker til at hækle en maskinpistol eller begynde at ryge, kunne du jo overveje at banke på deres dør.

Det er vel også en slags udviklingsprojekt.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.

Læs også
Top job