Debat

Intelligente mennesker er oftere alt for skråsikre

Den stærke leder, som tidligere i sit liv er vurderet mere end gennemsnitlig intelligent, har større tendens end andre til at tro, at hendes overbevisning er rationel og objektivt korrekt. Også når hun tager fejl. Hun kan være svær at overbevise om nyt og bedre.

Jeg havde for nylig en ophedet diskussion med en person, og jo mere vi diskuterede, jo klarere blev det, at vi stod på hver sin bjergtop. Der var en bred, kold kløft imellem os. Indeni tænkte jeg, at den egentlige udfordring var, at min modpart simpelthen ikke var intelligent nok til at forstå det overlegne argument. Han har med stor sandsynlighed tænkt det samme om mig.

Vi diskuterede ligestilling og kvoter. Et sprængfarligt emne.

Og det er ikke det eneste sprængfarlige emne for tiden. Faktisk ser det ud som om, at der er ualmindeligt mange af dem, for eksempel coronavacciner, hænder på lår, sms’er på Christiansborg, minke og andet godt fra havet. Hvis man er på jagt efter harmdirrende og dybt polariserede meningsudvekslinger, er de sociale medier et rigtigt godt sted at være enten tilskuer eller deltager.

Vi må og skal gøre det bedre.

Heldigvis er der – som altid – kloge folk, der kan hjælpe. Og denne gang er den amerikanske Wharton-professor Adam Grant oplagt at spørge, for han har nemlig fundet ud af 1) hvorfor vi bliver så skråsikre uden nødvendigvis at have ret og 2) hvad vi kan gøre for at blive bedre.

Lad os begynde med at forstå, hvorfor vi ofte ender med at holde stædigt fast i en – potentielt forkert – overbevisning. Adam Grant illustrerer udfordringen med en historie fra USA. Nogle videnskabsmænd havde sat sig for at undersøge, hvordan mennesker reagerede på ny viden i en situation, hvor de følte stærkt for et bestemt synspunkt.

I det konkrete forsøg, ville de undersøge holdningen til våbenforbud hos henholdsvis republikanere og demokrater. Ikke overraskende var republikanerne overvejende imod våbenforbud og demokraterne for. Det interessante i forsøget opstod, når en forsøgsperson fik forelagt videnskabelig ny viden – i form af en statistisk graf - som gik imod hendes præference.

Vi befinder os i en brydningstid, hvor der gøres op med det ”gamle mindset” og hvor gamle overbevisninger og præferencer udfordres.

Louise Orbesen

Når en republikaner for eksempel så en graf, der viste, at våbenforbud virker, var den hyppigste reaktion, at det måtte være en useriøs eller utroværdig undersøgelse. Præcis det samme skete i demokrat-gruppen, bare med omvendt fortegn. I begge grupper betød den stærke overbevisning altså, at man hurtigt fejede ny viden af bordet.

Noget lignende opstår i situationer, hvor vi relativt set ikke ved ret meget om et emne. Her bliver vi også uretmæssigt skråsikre. Dette kaldes for Dunning-Krugereffekten og viste sig for eksempel kort efter coronaepidemiens start. I løbet af kort tid var der et utal af selvudnævnte coronaeksperter.

Vi befinder os i en brydningstid, hvor der gøres op med det ”gamle mindset” og hvor gamle overbevisninger og præferencer udfordres. Samtidig er coronasituation med til at gøre fremtiden uforudsigelig og usikker. Måske er det vigtige grunde til, at polariseringen trives.

Interessant er det nu at finde ud af, hvad vi kan gøre bedre.

Adam Grant’s første og vigtigste råd er, at vi skal begynde at tænke mere som videnskabsmænd og mindre som den stærke ”følg mig”-leder.

Sagen er, at den stærke leder, som måske også tidligere i sit liv er vurderet mere end gennemsnitlig intelligent, har tendens til at tro, at hedes overbevisning er rationel og objektivt korrekt. Hun risikerer let at lande i en beslutningscirkel, hvor hun med afsæt i stolt selvbevidsthed tror på egen overbevisning. Herfra finder hun data, der bekræfter det, hun har præference for, og det giver hende en følelse af, at synspunktet valideres.

Den anden tilgang – det som Grant kalder for videnskabsmanden – er som udgangspunkt ydmyg om sine overbevisninger – hun kunne jo tage fejl og møder derfor alternative argumenter med nysgerrighed og et oprigtigt ønske om at gøre nye opdagelser, der kan bringe hende tættere på sandheden.

Hvis vi kan smide stoltheden og egoet lidt til side, for i stedet at give plads til nysgerrigheden, er vi kommet langt.

Adam Grant giver i sin bestseller ”Tænk igen” hele otte råd til, hvordan vi kan blive bedre til at stoppe op og gentænke det, vi tror på eller har præference for. De to første råd har jeg netop forklaret, og resten er faktisk umiddelbart relativt lette at forstå:

  1. Tænk som en videnskabsmand
  2. Pas på ”dummebjerget” (Dunning-Krugereffekten)
  3. Skab konstruktive konflikter
  4. Brug færre argumenter
  5. Lad folk overtale sig selv
  6. Omfavn kompleksitet
  7. Skab iterative processer (processer designet til at skabe viden og resultater igennem en trinvis læringscyklus, red.)
  8. Skab lærende kulturer

Måske er du allerede virkelig god til at lytte til grundlæggende anderledes overbevisninger. Hvis ikke, er her otte ideer til at prøve noget nyt.

Læs også
Top job