Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Turbulente finansmarkeder: Der er ikke bare én men tre elefanter i glasbutikken

Frank Velling, investeringsansvarlig og porteføljemanager, SEB Investment Management

Lige siden finanskrisen har investorer, virksomheder, gældsatte lande og husholdninger nydt godt af ultralave renter. Forudsætningen har været betydelig ledig kapacitet på arbejdsmarkedet (intet lønpres), fortsat globalisering af forsyningskæder og dermed lav inflation. Obligationsrenterne har ikke blot været lave: De har været presset ekstraordinært langt væk fra den normale ligevægt dikteret af den økonomiske vækst.

USA er noget længere fremme i den økonomiske ekspansion end Europa og Eurozonen. Derfor er det også her, man i første omgang vil se stigende renter. I skrivende stund forventes i alt fire renteforhøjelser fra Federal Reserve (Fed) i 2022. Men stadig flere argumenterer for, at virkeligheden har overhalet Fed, og at centralbanken derfor bliver nødt til at skrue rentebissen på, for at genvinde den pengepolitiske troværdighed.

En af de fremmeste fortalere for dette er Bill Dudley, den tidligere chef for New York FED og vicechef for den pengepolitiske komité i centralbanken. Der er mange usædvanlige ting i spil, og derfor har uenighed også gode vækstbetingelser.

De tre elefanter i glasbutikken, som alle har potentiale til at ødelægge for mange kroner inflationsprognoser og fejlslagen pengepolitik, er:

  1. Pandemi
  2. Klimaomstilling og energipriser
  3. Ikke-ventet løninflation.

Pandemi

Corona-pandemien har de seneste to år forøget omkostningerne, fordi forsyningskæder har været ramt af nedlukninger, mangel på arbejdskraft, rejserestriktioner med mere - og fordi efterspørgselsmønstret har ændret sig. Størst indflydelse på forbrugerpriserne har været problemer med halvledere til bilproduktion, som også har trukket brugtbilpriserne markant op.

I USA så man en vending i engrospriserne på biler i oktober, og det er ventet at priserne i detailhandlen følger efter i januar-februar. Og generelt har det været opfattelsen, at denne form for inflation er at midlertidig karakter, og derfor ikke bør påvirke inflationsforventningerne på mellemlang sigt, og dermed heller ikke pengepolitikken.

Klimaomstilling og energipriser

Når stigningerne i energipriserne analyseres, hives der mange forklaringer frem. Men lige nu er der formentlig to forklaringer som dominerer: Klimaomstillingen samt risikoen for en militær konfrontation med Rusland.

Der er brug for højere CO-priser for at stimulere investeringer og forskning i klimavenlige teknologier. I EU udgør grøn energi blot 20 pct. af forbruget. Dette vil/skal stige markant i de kommende år, hvis målsætningerne fra Paris-aftalen skal indfries.

I overgangsperioden vil der imidlertid være betydelig risiko for, at energiregningerne og elpriserne stiger yderligere. EU er desuden afhængig af russisk naturgas. Ikke mindst får Tyskland halvdelen af sin energi fra Rusland. Risikoen for en militærkonfrontation over Ukraine øger derfor prisen på naturgas. Dette rammer bredt på inflationen hos virksomheder og husholdninger. Men heller ikke her kan pengepolitikken gøre så meget.

Ikke-ventet løninflation

I Europa er der fortsat betydelig ledig kapacitet og ikke noget væsentligt lønpres. Anderledes ser det ud i USA, hvor den ledige kapacitet eroderer dag for dag. Ligesom under finanskrisen er beskæftigelsesfrekvensen faldet markant under pandemien. Dette kunne antyde, at den ledige kapacitet reelt er større og risikoen for lønpres dermed mindre, end det arbejdsløshedsprocenten antyder. Men vi kan ikke være sikre på, hvornår pandemien er slut, ligesom det er usikkert, om der så vil være et perfekt match mellem de ledige stillinger og udbuddet af arbejdskraft.

At der er usikkerhed om fremtiden, kommer ikke som verdens største overraskelse. Men lige nu forekommer usikkerheden om inflationen at være ekstraordinær stor. Det er væsentligt for risikotagere, fordi det betyder, at man kan være mindre sikker på det pengepolitiske forløb i de kommende par år.

Og pengepolitikken har været den vigtigste enkeltstående faktor, for de seneste mange års stigninger på aktier og forskellige typer af kreditobligationer. I analysen af pengepolitikken er det imidlertid ikke kun inflationsudsigterne som dominerer. I USA er der ikke mindst stor usikkerhed forbundet med fortolkningen af den nye pengepolitiske linje, baseret på gennemsnitlig inflation. Så de pengepolitiske myndigheders fortolkning af udsigterne er endnu vigtigere end vi tidligere har kendt til det.

Frank Velling

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.