Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Priserne ”burde” være steget endnu mere, end tallene viser

Den nuværende høje inflation er stort set kun et resultat af stigende energipriser. Flere prisstigninger kan være i vente, da mange virksomheder ikke har sendt deres højere omkostninger videre til forbrugerne.

Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank

For den gennemsnitlige forbruger var den samlede pris på varer og tjenester 3,1 pct. højere i december end samme måned året før. En lidt lavere stigning end de 3,4 pct. i november, men ellers den højeste inflation siden 2011 og et markant skift fra den lange periode op til coronakrisen, hvor prisstigningerne rodede rundt omkring 1 pct.

Det er ganske markante prisstigninger, som mere eller mindre spiser hele lønvæksten for gennemsnittet, men det kunne faktisk være meget værre. Den høje inflation er nemlig stort set kun et resultat af, at energipriserne er steget.

Opgjort eksklusive energi lå prisstigningerne i december på 1,5 pct. i forhold til året før ifølge Danmarks Statistik. Den gennemsnitlige pris i butikken er altså ikke steget usædvanligt meget, det er elregningen, gasregningen og benzinstationen, der er den store pengesluger – selv om der selvfølgelig mange eksempler på både dyrere og billigere varer andre steder.

Noget af det kan være måleproblemer. Det er for eksempel for nyligt kommet frem, at Danmarks Statistik måske har undervurderet prisudviklingen for brugte biler. Men rigtig meget af det handler om, at virksomhederne ikke har sendt deres stigende omkostninger videre til forbrugere. Virksomhederne er nemlig ikke alene ramt af højere energipriser, men også store prisstigninger på transport og mange råmaterialer – de forskellige målinger af de priser, virksomhederne betaler, viser generelt tocifrede vækstrater. Oven i det kommer lønninger, der givetvis også er på vej op.

Få virksomheder har lyst til at være den første, der sætter prisen op. Perioden med lav inflation har givetvis gjort de danske forbrugere endnu mere prisbevidste. Opsvinget gør, at det mange steder går fint med indtjeningen, selv om man tjener mindre på hver vare. Men for mange er det ikke holdbart i længden, og hvis man ikke kan sætte priserne op nu, hvornår kan man så?

Mit indtryk fra samtaler med både små og store virksomheder er, at der er prisstigninger på vej. Faktisk kunne jeg godt forestille mig, at der allerede er kommet en del i januar, som så vil vise sig i næste officielle inflationstal, og at der kommer mere i den kommende tid.

I løbet af 2022 kommer vi formentlig til at se, at energipriserne falder eller i det mindste holder op med at stige. Det vil trække markant ned i inflationen, men til gengæld tror jeg altså, at vi kommer til at se højere priser mange andre steder. Nettoresultatet regner jeg med vil være lavere inflation, men for mange vil det ikke følges sådan.

De nuværende store prisstigninger på energi er meget ulige fordelt med en ordentlig regning til dem med gasfyr, og noget relativt overskueligt, hvis man for eksempel har billig fjernvarme og ingen bil. Hvis butikker og andre virksomheder for alvor begynder at sætte priserne op, vil det ramme meget mere bredt.

Las Olsen

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.