Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Norden dominerer ved OL i økonomi

De nordiske lande topper medaljelisterne ved OL i økonomisk genopretning efter pandemien

Helge J. Pedersen er cheføkonom i Nordea

Ved vinter-OL er der som altid stort fokus på de nordiske atleters resultater. Den geografiske placering højt mod nord og naturlige forekomst af sne og is har gennem årene været en garanti for masser af medaljer og beundring fra omverdenen.

Måske lige med undtagelse af Danmark, som fortsat blot har en medalje at prale af gennem tiderne, nemlig sølvet til det danske damelandshold i curling ved legene i Nagano i Japan i 1998.

Men når det kommer til OL i økonomi, er Danmark til gengæld helt i front – sammen med de øvrige nordiske lande. For det er nemlig disse fire lande, som er kommet bedst gennem pandemien, når der konkurreres på fire vigtige økonomiske discipliner: Vækst, arbejdsløshed, inflation og offentlige finanser. Helt i bunden af ranglisten blandt de udviklede lande, som vi normalt sammenligner os med, findes Spanien, Storbritannien og USA.

Men hvad er det så, der gør Norden så succesfuld? Jo, først og fremmest drejer det sig om tre nøgleord: Samfundsmodel, disciplin og pragmatisme.

De nordiske lande har gennem mange år gjort det til en dyd at have orden i de offentlige finanser og at være på forkant med den digitale omstilling af samfundene. Det har vist sig at være en stor fordel under en global sundhedskrise, som har krævet nedlukning af vitale dele af økonomien.

For det første har det været ret uproblematisk at understøtte husholdninger og virksomheder finansielt med generøse hjælpepakker i de perioder, hvor det har været nødvendigt.

For det andet har samfundsøkonomien kunnet fungere forholdsvist problemfrit gennem hjemmearbejde og e-handel. Det skyldes bl.a., at den digitale infrastruktur er veludbygget, og at internettet har været anvendt på tværs af arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, sociale skel og aldersgrupper gennem en årrække. Det er langt fra tilfældet i mange andre lande.

For det tredje gælder det, at sundhedsvæsenet i de nordiske lande er relativt velfungerende, at boligstandarden er høj med få indbyggere per husstand og at befolkningen har tiltro til myndighedernes anvisninger.

Derfor har vi også fulgt de gældende hygiejneanbefalinger og ladet os gennemvaccinere uden de store protester. Det har været afgørende for, at restriktionerne i de nordiske lande trods alt har været relativt milde i forhold til det, som mange andre har oplevet.

For det fjerde og sidste har alle landene en stor offentlig sektor og en diversificeret erhvervsstruktur. Det sidste gælder ikke mindst for Danmarks vedkommende. Det giver en god sikkerhed mod et økonomisk kollaps, hvis en alvorlig nedtur rammer en eller flere brancher.

Det er ikke på samme måde tilfældet i f.eks. Spanien, hvor landet er blevet meget hårdt ramt af de svigtende turistindtægter under pandemen og den angelsaksiske model, som kendes fra bl.a. USA og Storbritannien, har vist, at den har sine svagheder i krisetider. Begge lande har nok fået et flot økonomisk comeback, men prisen har været høj i form af en dramatisk stigning i de offentlige udgifter og inflationen.

Norden  har et forspring i den økonomiske genopretning i forhold til de fleste andre lande.

Helge J. Pedersen

Det er også symptomatisk, at en pragmatisk tilgang til antallet af alvorligt syge under omicron-bølgen, samt udsigten til at sæsoneffekten på pandemien snart træder i kraft, betyder, at det er de nordiske lande, som er blandt de første i verden til at afskaffe samtlige coronarestriktioner.

Det giver et godt rygstød til den fortsatte økonomiske genopretning henover foråret, selvom udfordringerne med lange leveringstider samt høje transportomkostninger og stort prispres langt fra er overstået endnu. Men det gælder jo for hele verden og ændrer derfor ikke på den kendsgerning, at Norden har et forspring i den økonomiske genopretning i forhold til de fleste andre lande.

Den udvikling har man selvfølgelig også lagt mærke til i internationale kredse. Og det er en opmærksomhed som potentielt kan få stor økonomisk og politisk betydning, fordi den giver yderligere soft-power til de nordiske lande på et tidspunkt, hvor de også fremstår som globale rollemodeller i den digitale og grønne omstilling.

Så mens kampen om medaljefordelingen intensiveres ved vinter OL i Kina, kan de nordiske lande i hvert fald i en periode hvile lidt på laurbærerne oven på corona-maratonen.

Helge J. Pedersen

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.