Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Når kun det næstbedste er godt nok

Der er mangel på arbejdskraft. Men hvorfor er der det? Det bør regeringen tænke nærmere over, inden den by­­der sig til over for arbejdsmarkedets parter. 

Jørn Astrup Hansen, tidligere bankdirektør, cand. oecon. jorn@jastrup.com

Den 21. januar 2022 fremlagde regeringen en reformpakke, der skal gøre Danmark rigere, grønnere og dygtigere. Det lyder jo forjættende. Men først og fremmest skal reformudspillet få flere i arbejde. Kort og godt. Det er et problem, lyder det, at der fortsat er for mange, der ikke arbejder. Godt så.

Men for arbejdsgiverne er det alt sammen ikke så ligetil. Erhvervslivets førende lobbyister, topcheferne i Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv og Dansk Industri, fremsatte forleden i Berlingske en indtrængende appel til politikerne. Man kunne næsten høre Holbraad, Mikkelsen og Sandahl Sørensen græde i kor.

Det er vel ikke indlysende, at man efter behov blot kan skrue op og ned for tilførslen af arbejdskraft som for et vilkårligt drivmiddel.

Jørn Astrup

Virksomhederne er ved at løbe tør for nye medarbejdere, som erhvervslivets talsmænd så smagfuldt udtrykker det. Godt at vide, at vi, ifølge statsministeren, befinder os i hjertet af EU. For her findes 15 millioner ledige omfattet af bestemmelsen om arbejdskraftens frie bevægelighed. Men det er ikke nok for arbejdsgiverne. De vil have mulighed for at hente arbejdskraft også uden for EU.

Men det er vel ikke indlysende, at man efter behov blot kan skrue op og ned for tilførslen af arbejdskraft som for et vilkårligt drivmiddel. Mange husker endnu gæstearbejderne, som sidst i 1960’erne og først i 1970’erne kom hertil fra Jugoslavien, Tyrkiet og Pakistan. Før vi havde set os om, var gæstearbejderne blevet til fremmedarbejdere.

Men hvad er det egentlig for en opgave, de politiske myndigheder har sat sig for at bidrage til? Om vi har haft held til at skabe fuld beskæftigelse her til lands, hvordan kan det da være en opgave for vore folkevalgte politikere at skaffe endnu flere i beskæftigelse?

For hvad bruger vi dog al den arbejdskraft til? Ja, en del af arbejdskraften er beskæftiget i eksportindustrien og i importkonkurrerende erhverv. Og hvad sker der lige her? Jo, her skabes, år efter år, et overskud på op mod 200 mia. kr. på betalingsbalancens løbende poster. Men hvad skal et kronisk overskud af den størrelse dog være godt for? Ligevægt på betalingsbalancen er over tid det optimale for ethvert land.

Danmark har et overskud på betalingsbalancen på ca. 8 pct af bruttonationalproduktet. Lad os, for pædagogiske formål, blot antage, at 8 pct. af arbejdsstyrken er beskæftiget med at frembringe dette overskud – et overskud, som ikke umiddelbart bidrager til levestandarden blandt landets borgere. Overskuddet i form af varer m.v. afleveres til udlandet. På kredit ganske vist. Det giver for samfundet ingen mening. Vi fråser med den knappe arbejdskraft; vi fyrer for fuglene.

Dansk økonomi er ikke i balance. Et kronisk overskud på betalingsbalancen og en akut mangel på arbejdskraft er klare tegn på ubalance. Og hvad gør regeringen? Den sidder og nørkler med dagpenge, modregning i pensionen til arbejdsaktive seniorer og fradrag for kontingent til fagforeningen. Og, ikke at forglemme, aftalen om international rekruttering af arbejdskraft, der i en periode på to år indebærer en lavere nedre grænse for lønnen til udenlandsk arbejdskraft.

Årsagen til den ganske misere er en kunstigt lav kronekurs bestemt af en svag euro. Vi er blevet ekstremt konkurrencedygtige over for udlandet. Eksporterhvervene suger arbejdskraft til sig. Fra udlandet, fra hjemmemarkedserhvervene og fra, eksempelvis, sundhedssektoren. Det kroniske overskud på betalingsbalancen og behovet for at tiltrække arbejdskraft fra udlandet er blandt konsekvenserne af den (for) lave kronekurs.

En fortsat mangel på arbejdskraft vil føre til lønstigninger, der vil føre til prisstigninger, der igen vil føre til … Inflation altså. Kan vi ikke gøre det lidt bedre?

Et velegnet middel mod mangel på arbejdskraft med løn- og prisstigninger til følge vil være en opskrivning af værdien af den danske krone. En højere kronekurs vil føre til et fald i overskuddet på betalingsbalancen. Eksporten vil falde og importen stige med en mindre dansk efterspørgsel efter arbejdskraft til følge. En opskrivning af kronen vil indebære en lavere inflation og en højere realløn.


Men tilsyneladende er en opskrivning af kronen ikke på agendaen. Det forholder sig med kronekursen som med tegninger af Profeten – emnet er belagt med tabu. Der er investeret en enorm politisk prestige i eurosamarbejdet – en konstruktion, der knager slemt i fugerne. Ingen tør åbne Pandoras æske.

jorn@jastrup.com

JØRN ASTRUP HANSEN

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.