Væredygtighed er godt for bundlinjen
Enhver bestyrelse og topledelse har til opgave at skabe størst mulig værdi for aktionærerne, og med det følger et ansvar for at skabe væredygtige arbejdspladser, hvor mennesker ikke bliver syge, stressede og udbrændte.
Det siger sig selv, at virksomheder, hvor mennesker trives, leverer bedre økonomiske resultater. Det synes næsten for banalt, men alligevel oplever jeg, at arbejdsmiljøet halter i mange organisationer. Responsen på ét af mine tidligere indlæg med overskriften ”Det er et sygdomstegn, når virksomheder søger robuste medarbejdere”, var da også uden sidestykke.
Det nævner jeg ikke for at pleje mit ego, men fordi omfanget af og indholdet i reaktionerne på indlægget i den grad indikerer, at der netop nu pågår en bevægelse i dansk erhvervsliv, hvor mennesker ikke længere vil opfattes og behandles som instrumenter i KPI-tyranniet. En bevægelse, hvor mennesker siger op og siger fra overfor syge kulturer og inkompetente chefer.
Hvis vi et øjeblik dvæler ved den nuværende situation, er den uden tvivl et udtryk for, at mange mennesker er så brugte, at de ser det som eneste udvej at sige op.
Gennem de seneste måneder har vi set flere eksempler på, at ledere, som har bidraget til usunde kulturer, er blevet hængt til tørre i medierne, og der skrives netop nu en del om ”The Great Resignation” i USA.
Hvorvidt det smitter af på Danmark, skal jeg ikke afgøre, men blot ved at kigge i mit eget netværk ser jeg mennesker på alle niveauer, som trækker stikket og afleverer deres opsigelse uden at have et nyt job. De gør det for at kunne trække vejret, for at sætte tempoet ned, for at få en livspause, for at komme væk fra egodrevne miljøer, for at ændre prioriteter og for at flytte blikket fra ydre forventninger til indre ønsker.
Den høje aktivitet på jobmarkedet pt. mindsker naturligvis risikoen ved at sige op, og når konjunkturerne vender, vil vi alt andet lige se en vis bevægelse i den anden retning igen. Men hvis vi et øjeblik dvæler ved den nuværende situation, er den uden tvivl et udtryk for, at mange mennesker er så brugte, at de ser det som eneste udvej at sige op. Det er ulykkeligt, at mennesker når dertil, og formår virksomhederne ikke at skabe væredygtige organisationer med plads til hele mennesker, får de tilmed udfordringer med at tiltrække og fastholde nye medarbejdere. Der skal ikke laves mange regnestykker for at afsløre, hvad det betyder for virksomhedens økonomi.
Trappen vaskes ovenfra, og et vigtigt element er at have sunde værdier, evne at omsætte dem til konkrete handlinger og stå ved dem - også når det medfører betydelige omkostninger. I en organisation, hvor værdierne efterleves, vil væredygtigheden nemlig øges, når medarbejderne oplever, at der tages ansvar og siges farvel til den uetiske sælger, til kunden som har russiske ejere og til lederen som opfører sig grænseoverskridende overfor sine medarbejdere.
Der er intet blødt over væredygtighed. Tværtom. Det er nemlig ikke for valne virksomheder og ledere, og det kræver ikke blot et kompas styret af etik og moral, men også fokus, ressourcer, eksekvering, vedholdenhed, (selv)indsigt, mod og tydelighed. Til gengæld er væredygtighed godt for både mennesket og virksomhedens bundlinje.
Lars Matjeka