Endnu et år spildt: Danske Banks generalforsamling blev en fiasko for klimaet

Sidste uges generalforsamling i Danske Bank var en kærkommen lejlighed for banken til at vende sin sorte skude og sejle i en grøn retning. Men muligheden blev ikke grebet.

På generalforsamlingen var der stillet et forslag om, at banken skulle lægge en plan for, hvordan den ville leve op til Parisaftalen og Det Internationale Energiagenturs (IEA) anbefalinger. Ikke noget vildt og radikalt, men en stilfærdig opfordring til at efterleve den internationale konsensus.

Alligevel blev forslaget nedstemt, efter at bankens bestyrelse havde anbefalet sine aktionærer at stemme nej. Begrundelsen? At Danske Bank allerede efterlever forslaget. Det er dog en besynderlig opfattelse. Forslaget henviste nemlig til anbefalingerne fra IEA, som sidste år kom med en klar konklusion: Hvis vi skal overholde Parisaftalen, kan vi ikke udvide med nye fossile reserver. Vi har rigeligt at gøre med at udfase den kul, olie og gas, vi allerede har klar. Så ingen nye olieboringer, ingen nye kulkraftværker.

Desværre finansierer Danske Bank fortsat de selskaber, som står for den ekspansion af fossile brændstoffer, som IEA fraråder. NGO’en ShareAction har vist, at banken de seneste fem år har finansieret fossil ekspansion med 23 mia. kroner. Ikke fossile brændstoffer generelt, nej, fossil ekspansion. 

Det er ikke bare uforsvarligt. Det gør det også absurd, at banken modsætter sig forslaget til generalforsamlingen med forklaringen, at den allerede lever op til dets intention – alt imens den handler lodret imod det. 

Trods alt dette forsøger Danske Bank at fremstille sig som klimavenlig. Det seneste års tid har banken både pralet med sine nye 2030-klimamål, sine grønne obligationer og sin nye politik for kulkraft. Positiv omtale er helt sikkert tiltrængt. Hverken hvidvask for 1.500 milliarder, ulovlig opkrævning af gæld eller en næstformand involveret i skattesnyd har pyntet på bankens image.

Desværre er der snarere tale om grønvaskning end klimalederskab. Danske Banks grønvaskning skyldes ikke kun den IEA-stridige finansiering af fossil ekspansion. Ser man på finansieringen af alle fossilselskaber, finder man, at banken mellem 2016 og 2020 finansierede fossile brændstoffer med mindst 68 mia. kroner. Pointen er ikke, at vi skal lukke helt for olie eller gas i morgen. Men vi har brug for en hurtig udfasning, og her gavner 68 fossile mia. bestemt ikke.

Et argument for de fossile finanser går på, at det er selskaber ’i transition’. Det klinger dog hult, når det er selskaber, som i dette øjeblik eftersøger og udvinder nye oliefelter, nogle af dem endda i det sårbare Arktis. Samtidig bryster banken sig af sin politik for kulkraft. Men når Danske Bank siger, at dens klimapolitik forhindrer lån til kulkraft, fortier den, at politikken stadig tillader lån til finske Fortum. 

Fortum er Danske Banks største fossile kunde, og i 2020 åbnede virksomheden et nyt kulkraftværk i Tyskland gennem datterselskabet Uniper. Samme datterselskab sagsøgte sidste år den hollandske stat for at udfase kulkraft. Her er altså tale om selskab, der ikke burde kunne smutte igennem en ambitiøs kulpolitik, men som Danske Bank har udlånt milliardbeløb til de seneste år.

Det bliver tydeligere dag for dag, at vi ikke har tid til at kigge på banker, der flytter kommaer i deres klimapolitikker, mens de hælder milliarder i kul, olie og gas. Derfor må politikere træde i karakter. I EU bør den danske regering arbejde for, at klimahensyn inkorporeres i bankernes kapitalkrav.

Herhjemme bør politikerne kræve ambitiøse klimaplaner fra finanssektoren. Planer med reduktionsmål på kort sigt, så det ikke blot bliver grønvaskede fugle på 2050-taget. Politisk handling på dette område burde ikke virke fremmed. Vi stiller krav til andre sektorer for at nå klimalovens 70 procent-mål. Finanssektoren er blot endnu en sektor, som burde tage sin del af ansvaret. Det gælder ikke mindst for Danmark største bank.

Magnus Jensen Nielsen