Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Hvorfor kigges der ned på HR i bestyrelser?

I mange danske ledelser og bestyrelser er HR stadig et område, der vægtes lavere end andre. Det er både umoderne og en fejl, for medarbejdere er og bliver den vigtigste ressource i en virksomhed.

Annette Otto

”Hvor er du heldig, at du med din HR-baggrund har fået en bestyrelsespost!”

Det var en bemærkning, jeg fik for nylig, og først blev jeg både stolt og glad for anerkendelsen. Men efterfølgende gik jeg alligevel og tænkte over det, og sætningen begyndte at gnave.

Gnave, fordi jeg ærgrer mig over, at jeg ikke fik sagt, at folk med HR-ansvar sjældent kun beskæftiger sig med administration af ansættelser og hyggelige medarbejderevents, men ofte er helt inde i kernen af virksomheden, og dermed kan bidrage med væsentlig viden og erfaring.

Den vigtigste ressource: medarbejderne

Efter at have vendt sætningen og ikke mindst det, der blev sagt mellem linjerne (uden nogen ond hensigt), ramte erkendelsen mig: En HR-baggrund betragtes generelt ikke som værdifuld for bestyrelsesarbejde! Den erkendelse er svær for mig at sluge, for jeg er overbevist om, at netop medarbejderne er en organisations vigtigste ressource. Hvis vi investerede lige så meget og med samme omhu i medarbejdere, som i produktionsapparatet, markedsføring, logistik og salg, så ville de fleste virksomheder klare sig meget bedre.

Det er der flere grunde til.

  • I en tid, hvor kampen om talenterne er benhård, er jeg overbevist om, at det er lige så vigtigt at diskutere rekruttering i en bestyrelse, som at diskutere kundesegmenter og kundestrategier. Det er et bestyrelsesansvar at hjælpe en virksomhed med at udvikle den som attraktiv arbejdsplads. Hvad kendetegner virksomheden, og hvordan tiltrækker man de bedste i markedet, både fagligt og personligt.
  • Derudover betyder den hastige udvikling i virksomheder, ikke mindst teknologisk, at man hele tiden skal overveje, hvorvidt man i organisationen har de rette kompetencer til at drive denne udvikling. Har man ikke de kapaciteter, der skal til i dag eller i fremtiden, så er det i den grad et bestyrelsesansvar at sørge for, at man former en strategi, der sikrer dette.
  • Endelig er virksomhedens kultur i allerhøjeste grad et bestyrelsesanliggende. Kultur har i mange år været opfattet som et blødt og lidt luftigt begreb, der netop hørte til ovre i HR-afdelingen. Sådan ser en del stadig på det. Det er dog min oplevelse, at flere og flere både ledere og almindelige medarbejdere opdager kulturens betydning for, hvor succesfulde vi er med at eksekvere vores strategi, drive forandring og skabe resultater. Ja, kultur kan føles blødt på ydersiden, men der er benhård business i kernen.

Disse HR-relaterede temaer er helt afgørende for en virksomheds konkurrencekraft og succes og derfor også helt naturlige emner i enhver bestyrelse. Jeg vil faktisk gå så langt som til at sige, at hvis disse ikke drøftes i en bestyrelse, tenderer det til forsømmelse og til at udsætte virksomheden for betydelig forretningsmæssig risiko.

Jeg er glad for at sidde i bestyrelser for virksomheder, som ser dette potentiale. Både potentialet i, at jeg som person bidrager med min forretningsmæssige baggrund, men også at de ser potentialet i at sætte min HR-baggrund i spil.

Men det ærgrer mig, at der kun er få bestyrelser, der ser det på samme måde. Ærgrer mig over at vi ”HR-folk” ikke i tilstrækkelig grad har formået at vise omgivelserne, at vi og vores indsigter og input er strategisk værdiskabende og giver konkurrencemæssige fordele. Det vil jeg gerne forpligte mig til at gøre mere for, og jeg håber, mine HR-kolleger vil gøre det samme.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.