Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Fremtidens ledere er introverte

De bedste ledere er ambiverte med en hældning mod det introverte. Den hældning vil blive større og mere betydningsfuld i fremtiden.

Louise Orbesen

”96% af alle medarbejdere foretrækker en ekstrovert chef”. Det siger Google i hvert fald. Bruger man lidt mere tid på nettet kan man konstatere, at langt de fleste artikler er enige. De bedste ledere er ekstroverte.

Min påstand er, at det ikke forholder sig sådan. De bedste ledere falder derimod midt imellem de to ekstremer. Ligesom de fleste af os andre. Som med andre personegenskaber er der tale om en normalfordeling, og positionen midt mellem ekstro- og introvert er derfor den mest befolkede. Den position kaldes for ”ambivert”. En betegnelse som den amerikanske professor Adam Grant fandt på for ti år siden.

Min påstand er endvidere, at de bedste ledere ikke kun er ambiverte. De har en lægning mod det introverte. Den lægning vil blive større og mere betydningsfuld i fremtiden.

Men lad os først forstå, hvorfor de fleste mener, det er en fordel at være ekstrovert. Anna Skyggebjerg har for eksempel skrevet en bog til introverte, der ifølge hende, skal lære at stå ved sig selv. Hun siger at ”der er en forventning i samfundet om, at man konstant skal være på og være udadvendt ligegyldigt hvad. De mere stille og eftertænksomme opfattes nærmest som outsidere og mærkelige”.

Ekstroverte beskrives som visionære inspiratorer. De er socialt engagerede og altså gode til at få andre med sig. De er udadvendte, synlige og åbne. De bliver til gengæld også opfattet som nogle, der ikke er supergode til at lytte og som elsker, når rampelyset rammer dem.

Jim Collins lavede for mange år siden en af de bedste og mest veldokumenterende undersøgelser af, hvilke lederegenskaber, der korrelerede med succes. Den ultimative egenskab, og den der virkelig skilte fårene fra bukkene, kaldte han for ”Niveau 5”-egenskaben. Han beskrev de bedste ledere som ”en kraftfuld blanding af personlig ydmyghed og ukuelig vilje. De er utroligt ambitiøse, men deres ambitioner handler først og fremmest om sagen – formålet og organisationen – ikke om dem selv.”

Ikke umiddelbart egenskaber, der rimer på den ekstroverte leder.

Nogle af verdens mest succesfulde ledere lige nu har introverte lægninger. For eksempel tester personer som Elon Musk, Bill Gates, Barack Obama, Melissa Mayer og Zuckerberg alle som introverte. Formentlig fordi, de matcher Jim Collins’ Niveau 5-leder.

Hvad så med de introverte ledere? De er ikke nødvendigvis naturligt stærke kommunikatører. De har brug for tid alene, og de bruger tid på at sætte sig ind i tingene. Til gengæld har de let ved at sidde stille og fordybe sig. Susan Cain har skrevet en bog, der argumenterer for, at verden har brug for de introverte: ”De introverte er dem, der foretrækker at lytte i stedet for at snakke, som innoverer og skaber, men hader selvpromovering og som hellere vil arbejde alene end i grupper.”

Skuer vi fremad, så bliver argumentet for det introverte endnu stærkere. En af de største tendenser er bevægelsen mod ”selvledelse”. Altså at medarbejdere i højere grad selv tager beslutninger og fører dem ud i livet uden først at konsultere laget af chefer over sig. At skabe den slags strukturer, kræver chefer, der først og fremmest drives af sagen. Af at skabe agile og beslutningskraftige organisationer i komplekse virkeligheder. Altså de introverte træk.

Men igen, det er ikke ekstremerne, der tales om her. Det kan det ikke være. For den ekstreme version af en ekstrovert må være det, vi vil kalde en ”overfladisk selskabsløve”, der ikke har den substans og evne til fordybelse, som lederposter af bare en vis tyngde kræver. Omvendt vil den ekstreme version af en introvert være den ”stille nørd”, der ikke ejer social intelligens og derfor ikke kan motivere eller inspirere en større gruppe medarbejdere.

I midten af de to poler finder vi dem, som ifølge Adam Grant, har den ”ambiverte fordel”. Det er de ledere, som ”naturligt kan engagere sig i et fleksibelt mønster af både tale og lytning. De ambiverte har tendens til at udtrykke tilstrækkelig assertivitet og entusiasme til at kunne ”lukke et salg””.

Det har altid undret mig, at den ekstroverte personlighed hyldes så meget i offentligheden. Nærmest som om det er et indiskutabelt faktum, at det er bedst at være ekstrovert. Jeg lægger en tier på, at de bedste ledere – nu og særligt fremover – er den ”ambiverte leder med en introvert lægning”. Med respekt for – naturligvis – at forskellige kontekster kalder på forskelligt lederskab.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.