Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Hjælpepakker med slagside: Løn- og prisspiraler truer de små virksomheder

Erhvervslivet er ramt af stigende råvarepriser, høje transportudgifter, faldende eksport og enorme energipriser.Men det hjælper ikke blot at trykke på panikknappen og give ikke-finansieret inflationshjælp, varmechecks eller at udskyde betalinger af elregningen.

Natasha Friis Saxberg er direktør for IT-Branchen.

Stigende råvarepriser, dyrere global transport, faldende eksport, effekten af corona-nedlukningen, energipriser der stiger eksplosivt og truende inflation, lønspiral og recession. Der er ikke mangel på de negative tendenser, der i den grad kan true et ellers velfungerende og sundt dansk erhvervsliv.

Men det hjælper ikke blot at trykke på panikknappen og give ikke-finansieret inflationshjælp, varmechecks eller at udskyde betalinger af elregningen.

Faktisk kan uigennemtænkte hjælpepakker ende med at svække erhvervslivet, mere end de gavner. Risikoen er, at hjælpepakkerne blot gør ondt værre, da det kan starte en ond løn- og prisspiral, som kan koste især de mindre erhvervsdrivende livet.

Vi må ikke gentage historien

I år forventer flere økonomer, at danskerne vil opleve det største reallønsstab siden 1950’erne, fordi priserne på både mad, el, transport og øvrige forbrug stiger og stiger, mens lønnen ikke følger med i samme tempo.

Det er selvfølgelig en udvikling, som de færreste politikere kan eller vil sidde overhørig. Især ikke, når der er valg på vej.

Hvis først de dygtige og kreative medarbejdere forsvinder fra Danmarks vækstlag, har vi for alvor et problem, der kan dræbe de tech-virksomheder, der ellers står til at blive fremtidens erhvervssucceser.

Men lad os ikke lave den samme fejl, som vi gjorde i 1970’erne og 1980’erne, da inflationen bare steg og steg.

Dengang gennemførte man også flere tiltag for at holde købekraften oppe. Men i sidste ende hjalp de ikke. Tværtimod. Konsekvensen dengang blev en overophedning af den danske økonomi pga. flerårige store lønstigninger og et historisk underskud på betalingsbalancen, som først stoppede, da man indførte den såkaldte kartoffelkur, der effektivt bremsede for danskernes overforbrug og dermed standsede den galopperende inflation.

Lønstigninger er ikke løsningen

Med nutidens høje inflation og stigende priser er det helt naturligt, at man som lønmodtager igen ønsker mere i lønningsposen. Specielt hvis man tror, at inflationen er mere langsigtet.

Og arbejdsgiverne lader da også til at lytte til medarbejderønsket. Ser vi på de seneste tal fra Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening, har vi i 2022 set de største lønstigninger i 13 år.

Problemet med lønstigningerne er, at de er med til at holde forbruget, priserne og inflationen høj. Og dermed får vi ikke løst det grundlæggende problem – nemlig at vi har et for stort forbrug.

Der var derfor også god grund til at lytte til Nationalbankens direktør, Lars Rohde, da han for nylig advarede regeringen mod netop risikoen for en stigende løn- og inflationsspiral.

Hans medicin var, lidt ligesom med kartoffelkuren, at regeringen skulle fokusere på at sænke efterspørgslen – bl.a. ved at stramme statsfinanserne med yderligere 25 mia. kr. Øgede lønninger ville derimod kun understøtte et overforbrug og dermed stigende priser og dertilhørende inflation.

Altså en opfordring til mådehold fremfor forbrugsfest.

En mørk tidsalder truer

Næsten hele det danske erhvervsliv er ramt af stigende råvarepriser, høje transportudgifter, nedadgående eksportomsætning og enorme energipriser. Og vi ser allerede nu mange små erhvervsdrivende, der desværre må dreje nøglen om, fordi de ikke kan håndtere de stigende omkostninger.

Det ser vi også blandt it-virksomheder, som er ramt af en ekstra udfordring. Mange af dem er bundet af lange kontrakter især overfor det offentlige, hvor de ikke bare kan sende regningen videre til kunderne.

Og hvis de små og mellemstore leverandører samtidig bliver presset på lønnen, kan vi heller ikke undgå afskedigelser.

Vi kigger med andre ord ind i en kommende mørk vinter, hvis vi ikke får løst dette problem.

I it-branchen begynder vi da også at høre om flere iværksættere i både Danmark og udlandet, hvor dygtige medarbejdere for første gang i mange år er begyndt at søge væk fra de hotte startups og over mod de store etablerede selskaber, da jobsikkerheden nok er større der.

Ifølge Boston Consulting Group er omkring 40 pct. af de digitale talenter lige nu på udkig efter nyt job, og det er et tal, der skræmmer mig mere end summen af hjælpepakker og inflationshjælp.

For hvis først de dygtige og kreative medarbejdere forsvinder fra Danmarks vækstlag, har vi for alvor et problem, der kan dræbe de tech-virksomheder, der ellers står til at blive fremtidens erhvervssucceser.

Og så taler vi ikke bare om en mørk vinter, men om en kommende mørk tidsalder.

Erhvervslivet betaler regningen

Når jeg hører politikernes svar på erhvervslivets trængsler, kan man godt få en fornemmelse af, at der i bedste fald fægtes lidt i blinde, og at der i værste fald handles kortsigtet og populistisk i valgkampens navn.

For den ene dag hører man om store hjælpepakker og akut inflationshjælp, mens man dagen efter hører, at erhvervslivet bare må tage alle omkostningerne selv. Løsningsmæssige yderpoler der på ingen måde hjælper eller redder det vækstlag og det erhvervsliv, der skal sikre vores fremtidige velfærdssamfund.

Her er der i stedet brug for fælles retning. At regeringen sammen med erhvervslivet og de økonomiske eksperter sætter sig sammen, og sikrer de bedste vilkår for at drive virksomhed i Danmark. Det gælder for de store, men det gælder særligt for iværksætterne og de små og mellemstore virksomheder der er mest sårbare for at bukke under, for det er dem Danmark skal leve af i fremtiden.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.