Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Den virkelige krise er, at vi taler krisen op

Historien har det med at gentage sig. Det gør den, når vi taler kriser op, glemmer dét, vi har lært, og mister fokus på alle de måder, vi kan være til gavn for kunder, gæster, borgere og brugere.

Henrik Meng

Vi ved det jo godt. Der er krig i Ukraine, og som om det ikke var nok i sig selv, mærker de fleste de sideeffekter, krigen har. Desværre i en perfekt kombination med andre faktorer, der i forvejen presser mennesker og virksomheder.

Meget er blevet dyrere, og både el- og gaspriser er stukket af. Brænde – og brændstof - vejes på en guldvægt sammen med basisvarerne smør, æg og mælk, som på det nærmeste er blevet luksusvarer. Og de nu lækkede eller saboterede gasledninger i Østersøen tager kriseretorikken til et nyt niveau.

Vi mærker det allesammen, OK!

Men, for der er et kæmpestort men; bliver det bedre af, at vi dagligt skal lægge øre og øjne til at kritiske journalister laver clickbait-historier på basis af vores værste frygt: Bliver det endnu værre? Mister vi jobbet? Skal vi gå fra hus og hjem?

Bliver det bedre af, at vi bruger de sociale medier til at kolportere alle de måder, vi frygter, at vi mister vores højt skattede goder på? Næppe, hvis altså du spørger mig. Tværtimod tror jeg, at disse historier og den konstante talen krisen op, eskalerer en negativ spiral, som gør os allesammen endnu mere bekymrede, og – i værste fald – får os til at forstærke de negative sider af problemerne, som de er lige nu. Det er næsten som om vi ligefrem dyrker katastrofe-tænkningen og tager flest mulige sorger på forskud på én gang. Det dur ikke. Det er dårlig brug af mental energi, for nu at blive i det aktuelle billede.

Der er simpelthen brug for at vi tager bestik af hvad vi med garanti ved, i stedet for at dyrke alt det vi ikke ved eller reelt har mulighed for at vide noget om. Der er brug for, at vi tager bestik af hvad vi faktisk kan gøre med den viden, som er sikker. For der er så meget vi ikke ved. Og hvad der sker i hovedet på Putin, ja, det er er han nok den eneste, der ved, når det kommer til stykket.

Lad os nu for dælen bevare et perspektiv, der også rummer et håb! Hvad er det, vi kan påvirke? Hvad kunne vi gøre, hvis vi virkelig ville, lige nu?

Vi sparer allerede på livet løs, og skruer ned, hvor vi kan. Så jeg synes, at alle vi borgere, ansatte og ledere skal spørge os selv, hvad vi kan skrue op for, som er til gavn? Jeg synes, at vi skal giver næring til troen på, at det faktisk bliver bedre, og at det kan blive bedre med et fokus-skifte. At vi fokuserer på indsatsen for at få det bedste ud af de muligheder vi rent faktisk har lige nu.

For eksempel at vi fokuserer samarbejdet på tværs, både det mellemmenneskelige og professionelle, der gør, at vi får energi og lyst til at gøre os umage. At vi fokuserer på alle de steder, hvor vi kan hjælpe de mennesker, der er mest sårbare, og som har mest brug for hjælpen. At vi arbejder endnu mere indædt og dedikeret på at finde løsninger, der til glæde og gavn for de gæster, kunder, borgere og brugere, vi skal arbejde for og servicere.

Og så synes jeg, at vi skal huske på, hvor gode vi var til at gøre gavn til det fælles bedste, da coronaen invaderede Danmark. For også dengang blev coronakrisen talt op til det maksimale, men lykkeligvis opdagede vi hurtigt, at det ikke var håbløst og umuligt at stille noget op og gøre gavn.

Vi opdagede, at vi hver især kunne gøre gavn og nedbringe smittetrykket ved at følge nogle basale retningslinjer. Vi opdagede samtidig, at vi faktisk kunne smitte vores medmennesker, kolleger og ledere med positiv holdånd, kreativitet og initiativrigdom. Vi forstod at være gode eksempler for hinanden og vi klarede os igennem, fordi vi brugte energien klogt. Det kloge er nu, at vi husker at bruge den energi, vi ved, at vi faktisk har, rigtigt – især fordi vi ved, at det er dét, der skal til, når kriserne står i kø.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.