Direktør: Jeg vil hellere have hele mennesker end karrieremennesker
Det er dystre udsigter, når man kigger på mængden af kvalificeret arbejdskraft i de kommende år. Derfor er det tid til et opgør med det ubalancerede arbejdsliv, som den næste generation på arbejdsmarkedet ikke vil eller skal acceptere.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Mens vi venter spændt på regeringsdannelsen og holder fast i håbet om et større politisk fokus på dansk erhvervsliv, kan vi passende bruge tiden på at kigge indad.
I den forbindelse har jeg bidt mærke i, at fænomenet quiet quitting de seneste måneder har tiltrukket stor opmærksomhed i medierne og på ledelsesgangene i udlandet såvel som herhjemme. Begrebet dækker over ønsket om at skabe en hverdag, hvor der er balance mellem privat- og arbejdslivet.
Tendensen er især kommet frem i kølvandet på corona, hvor det store fokus på effektivisering af arbejdsgange samt muligheden for at arbejde fra distancen gav anledning til refleksion hos mange.
Man kan mene, hvad man vil om quiet quitting, men det skal formentlig ses som et opgør med det ubalancerede arbejdsliv. Et arbejdsliv som er allestedsnærværende, og hvor arbejdstid og fritid nemt kan flyde sammen.
Hvorvidt quiet quitting for alvor har spredt sig i dansk erhvervsliv, kan jeg ikke svare på, men faktum er, at vi ser en bekymrende tendens i antallet af stressramte. En Gallup-undersøgelse fra tidligere i år viste eksempelvis, at hver femte dansker har været eller er sygemeldt med stress. Her burde alarmklokkerne blinke rødt.
Der vil selvfølgelig altid være perioder, hvor der er travlt, men det går ikke at have et helt arbejdsliv, hvor man har dødtravlt fra væg til væg. Det er opskriften på at brænde ud.
Tech-talenter sætter nye standarder for arbejdslivet
Jeg tror især, at unge mennesker ønsker en anden balance i deres liv end den generation, jeg kommer fra. Og det er bestemt en udvikling, som moderne virksomheder i dag skal være i stand til at imødekomme.
I et arbejdsmarked, hvor der er mangel på arbejdskraft, er udviklingsmuligheder, fleksible rammer og et godt arbejdsmiljø, i min optik nogle af de vigtigste faktorer, hvis man vil tiltrække og fastholde de bedste unge talenter i branchen. Helt konkret ser vi ind i fremtid, hvor vi i Danmark i 2030 kommer til at mangle op mod 20.000 IT-specialister.
Det kan måske lyde helligt for en arbejdsgiver: Men for at imødekomme problematikken, samler jeg på hele mennesker, der har andet end arbejde i deres liv. Jeg har en stoisk tro på, at folk leverer og performer bedre, hvis der er balance mellem fritid og arbejde.
Det kræver tillid mellem medarbejdere og ledelsen. I min virksomhed handler det derfor ikke om at sidde længst muligt på kontoret, men om at levere for vores kunder. Det handler således ikke om, at man som leder skal slippe tøjlerne og give medarbejderne komplet frihed. Der er stadig en forretning, der skal passes. Men det handler om at skabe en attraktiv arbejdsplads, der rummer medarbejdernes forskellige behov.
Arbejdspladsen skal bidrage og give værdi til medarbejderne. I vores virksomhed prioriterer vi aktiviteter, som samler medarbejdere på kontoret og giver incitament til at møde ind. Det er alt fra inspirationtalks til fredagsbarer eller shuffleboards i pauserne. Det bidrager til at skabe en stærk kultur og tilknytning til arbejdspladsen, og vi kan mærke, at det virker.
Skal vi gøre op med quiet quitting, skal vi gøre op med et arbejdsliv, hvor folk brænder ud, og vi skal som arbejdsgivere turde italesætte, at der er andet i livet end arbejde. Men når vi arbejder, skal vi arbejde fleksibelt, udvikle os og huske at have det sjovt imens.
