Pas på. Ellers går de gamle måske snart hjem

Gennem efterhånden mange år har arbejdsgivere i hele landet annonceret, at de mangler arbejdskraft. Manglen kan i og for sig være reel nok, men en vedvarende mangel må jo enten skyldes en ’for stor’ efterspørgsel efter virksomhedernes varer, eller at de tilbudte vilkår ikke er attraktive nok til at tiltrække den fornødne arbejdskraft. Det første kunne løses ved at sætte priserne på varerne op, det andet ved at hæve lønningerne i et hurtigere tempo, end vi hidtil har set.

Uanset årsag har den nye regering stillet i udsigt, at udbuddet af arbejdskraft skal øges med 45.000 i 2030. En del af de 45.000 skal findes ved at afskaffe en helligdag. Det lyder som en besnærende let løsning, men der kan godt være gjort regning uden vært. For det første er det ikke – og det har regeringen da heller ikke lagt op til - en gratis omgang. Lønmodtagerne vil naturligvis kompenseres med fuld løn for den ekstra dag, og det kræver nok heller ikke den store fantasi at forestille sig et krav om en ekstra fridag i en af de kommende løn- og/eller overenskomstforhandlinger. Og så er man måske lige vidt.

En anden udfordring er, at arbejdsstyrken bliver ældre i de kommende år. Regnemodellen DREAM peger på, at de +60-årige er den gruppe på arbejdsmarkedet, der vokser hurtigst frem mod 2035. Faktisk kommer det 223.000 flere personer i den aldersgruppe.

Blandt seniorerne findes også en lang række ingeniører, cand.scient’er og it-specialister. Grupper, der er karakteriseret ved, at de er en voldsomt efterspurgt arbejdskraft med høj produktivitet. De er også karakteriseret ved, at de er - og har været - ganske pænt lønnede, og at de har haft ret gode pensionsordninger. Faktisk så gode, at hver tredje senior i aldersgruppen 61-65 år nu har formueforhold, der gør det muligt for dem at pensionere sig selv. Vel at mærke uanset hvad den officielle pensionsalder er, eller om store bededag er en helligdag eller ej.

Det er naturligvis rart, hvis udbuddet af arbejdskraft stiger som følge af politiske beslutninger. Det gør det i hvert fald nemmere at få de hænder, man skal bruge. Omvendt er det formentlig helt afgørende for arbejdsgiverne, at de også kan fastholde de ældre medarbejdere. Her kan brug af seniorsamtaler og -ordninger helt sikkert gøre sit. Det vigtigste er, at der handles, og seniorerne tilbydes attraktive vilkår.

Nogle ting kan løses politisk, men det kan ikke stå alene. Der er områder, hvor løsningerne skal findes på den enkelte arbejdsplads, og hvor ansvaret påhviler arbejdsgiver. For hvis seniorerne blandt ingeniører, cand.scient’er og it-professionelle ikke behandles ordentligt, vil mange have så store formuer, at de kan pensionere sig selv. 

Så pas på dem. Ellers risikerer I, at de ’gamle’ går hjem.