Her er Danmarks gemte guldæg i klimakampen

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Det nye år var dårligt kommet i gang, førend Novo Nordisk Fondens formand Lars Rebien Sørensen fyrede en bredside af mod den danske klimaindsats og anklagede den for at fokusere for meget på havvindmøller og energi-øer og overse andre vigtige løsninger; såsom atomkraft.

Debatten om balancen i indsatsen er vigtig, for alt tyder på, at klimakrisen (og dens nogle gange oversete men mindst lige så truende fætter ’biodiversitetskrisen’) ikke kan løses uden velorkestreret brug af store dele af værktøjskassen. Den følelsesladede debat om atomkraft risikerer dog også at skygge for andre (mindst) lige så vigtige løsninger, herunder én der ligger helt centralt i Lars Rebien Sørensens egen baghave: Bioteknologien.

Det anslås, at bioteknologiske løsninger kan reducere de globale CO_2-udledninger med op imod 8 pct., svarende til 100 gange den samlede danske udledning. Danmark har historisk haft en styrkeposition, da vores stærke mejeri- og bryggeri- og siden farmaceutiske sektorer fra tidlig tid opbyggede kompetencer inden for fermentering; et helt centralt redskab inden for feltet.

Bioteknologiske løsninger, eller Biosolutions, er i dag et vidtforgrenet område med den fællesnævner, at de anvender biologi til at skabe nye løsninger. Man er sågar begyndt at farvekode området, så man ikke farer vild.

Den ’grønne’ bioteknologi omhandler løsninger til landbruget og tæller alt fra biologiske pesticider, de meget diskuterede genmodificerede afgrøder til moderne strategier for at fremavle mere bæredygtige og robuste afgrøder. Som traditionsrigt landbrugsland står Danmark stærkt til at teste og implementere nye innovationer, hvis EU ellers tillader det.

Den ’gule’ bioteknologi fokuserer bl.a. på at udvikle fødevarer med lavere miljøbelastning. Dette dækker alt fra plantebaserede køderstatninger til det helt sci-fi-agtige stamcelle-baserede ’laboratorie-kød’, hvor man går helt uden om ’dyret’ i kødproduktionen. Futuristisk? Helt sikkert. Men fremtiden kan være tættere på, end de fleste går og tror, og salg af stamcelle-baseret kød har været tilladt et par år i Singapore, og flere lande i EU er aktivt begyndt at støtte forskning og udvikling på området.

Den hvide bioteknologi beskæftiger sig med industrielle løsninger. Ofte biobaserede ingredienser, der erstatter kemiske eller oliebaserede ditto i alverdens produkter. Herhjemme har det lille selskab Cellugy, (hvori The Footprint Firm er investor), f.eks. udviklet en metode til at fremstille bionedbrydelig cellulose, som bl.a. kan erstatte skadelig nanoplastic i cremer og sæber. Det er tankevækkende, at Cellugys ledelseshold (der består af en spanier, to indonesere og en tysker), mødtes og søsatte virksomheden i Danmark, og det vidner om den enorme styrkeposition, vi har på området.

Men skal den styrkeposition udnyttes til fulde, kræver det et nyt fokus fra politisk hold. Erhvervsministeriet meldte sig ind i kampen, da man i marts 2021 nedsatte en række regionale vækstteams med det opdrag at undersøge, hvordan der bedst investeres i at opdyrke lokale erhvervsfyrtårne, med afsæt i: ”…en vision om at være verdensledende inden for udviklingen af nye biosolutions…”.

Fokus er helt rigtigt på at lette adgang til risikovillig kapital samt forkorte ’time-to-market’ for nye biosolutions, altså afkorte den regulatoriske vej til markedet for disse produkter og løsninger.

Regionalpolitik er godt, og hele landet skal tænkes med, men kampen skal næppe kæmpes af Vækstteam Sjælland alene, og løsningen er ikke nødvendigvis at sende flere penge, som mange tror. Nej, skal der for alvor rykkes på den agenda kræver det, at Danmark læner sig ind i EU med fuld tyngde for at bearbejde de regulatoriske hindringer for nye produkter og løsninger, og samtidig tager livtag med at tiltrække internationale ’kloge’ penge til området herhjemme.

Potentialet i de bioteknologiske løsninger er enormt, og debatten om, hvordan vi forløser det, er vigtig. Men den er selvfølgelig ikke helt så kontroversiel som debatten om atomkraft. Det skulle da lige være at bringe en CO₂ -skat i spil – den ville helt sikkert give bioteknologien i dens mangefarvede trikot medvind på cykelstien.